Udsigt over det kuperede landskab i Ejby Ådal
Udsigt over det kuperede landskab i Ejby Ådal. Af . Begrænset anvendelse

Lejre Kommunes landskaber

Geologisk tidslinje over Lejre Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Lejre Kommune. Store dele af kommunen er dækket af et kuperet dødislandskab med resterne efter en issø. Den østlige del af kommunen er dækket af en jævn bundmoræneflade, der blev afsat inde under isen. Længst mod nord og øst ligger to tunneldale, der også blev dannet inde under isen. Alle disse landskaber blev dannet i slutningen af sidste istid. Langs flere af kysterne samt omkring Lyngbjerg Mose og langs Gevninge Å ligger marine aflejringer fra efter istiden.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Udsigt over det kuperede landskab i Ejby Ådal med Inderbredning i Isefjord i baggrunden. Den fredede ådal og kystskrænterne rummer mange sjældne planter og insekter. En vandretur i området, både i ådalen og langs kysten, er en oplevelse på alle årstider. Om foråret møder man i ådalens fugtige dele majgøgeurt, der er fredet, og ved kysten kan den gode snapseurt strandmalurt indsamles i juli-september.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Landskabet i Lejre Kommune er grundlæggende dannet af isen i slutningen af sidste istid. Den nordlige del af kommunen, egnen mellem Isefjord og Roskilde Fjord, består af et jævnt, bølget morænelandskab, der bl.a. kan ses syd for Kirke Hyllinge. Nord for Kirke Hyllinge brydes det jævne landskab af et antal stejle bakker, som Stejlebjerg på 37 m, nordvest for herregården Krabbesholm. Det bølgede morænelandskab fortsætter videre syd- og østpå til egnen omkring Vester Såby og mellem Osted og Roskilde. Det gennemskæres af dybe dale og lavninger, som Elverdamsådal på grænsen til Holbæk Kommune, Lavringe Ådal, Ledreborg Ådal og de nordlige forgreninger omkring Kornerup.

Nogle steder skifter landskabet karakter til et småbakket dødisterræn med mange afløbsløse lavninger. Det er tilfældet i egnen mellem Rye og Kirke Sonnerup samt i den centrale del af kommunen syd og øst for Kirke Såby. Mellem Nørre Hvalsø, Kisserup og herregården Skullerupholm er landskabet plant, da det udgør bunden af et større, tidligere issøbassin.

Helt forskelligt fra det åbne moræneland er Det Midtsjællandske Skovhøjland, der udgør den sydligste del af kommunen og strækker sig ind i Ringsted Kommune. Det usædvanlige bakkelandskab består af talrige bakker med kommunens højeste naturlige punkt, Skovbakke på 113 m.o.h. Landskabet i kommunen er også præget af landskabsudviklingen efter istiden. Marint forland, dvs. flader af hævede strand- og havbundsaflejringer, kanter istidslandskabet ud mod de sydligste dele af Isefjord og Roskilde Fjord.

Landskabets dannelse

De ældste landskaber i Lejre Kommune blev dannet for ca. 19.000 år siden, da den dødis, som den vigende Nordøstis havde efterladt, begyndte at smelte. Store områder med smeltende dødis, bl.a. i Skovhøjlandet, vekslede med åbne sletter med bølget bundmoræne, hvor isen allerede var smeltet bort. På et tidspunkt under Nordøstisens tilbagesmeltning stabiliseredes isens rand omkring en linje fra Tune over Reerslev til Hedehusene mod øst, mens der i Roskilde Fjord og dens omgivelser lå dødis, som dannede en nordlig afgrænsning af det isfrie område.

Smeltevandet, der strømmede ud fra isen, skabte store smeltevandssletter af sand og grus omkring Torkilstrup. På smeltevandssletten syd for Roskilde løb smeltevandet i begyndelsen mod sydvest, men ændrede senere retning mod nordøst og nord, efterhånden som dødismasserne i Isefjord og Roskilde Fjord smeltede. Den åsformede ryg, der med afbrydelser strækker sig fra Kornerup over Kattinge og Bognæs og videre mod nord i Roskilde Fjord, er en del af dette smeltevandssystem, hvor store floder har løbet i en tunneldal inde under dødisen.

I kommunen fik istidslandskabet sin endelige form under Bælthavisens fremstød for ca. 17.000 år siden, da isen gled frem gennem Østersølavningen og Køge Bugt. Langt det meste af det materiale, som isen slæbte med, blev aflejret inde under isen som et tæppe af kompakt moræneler hen over dødisområderne og smeltevandssletten, der var efterladt af Nordøstisen. På smeltevandssletten føjer moræneleret sig i store træk efter slettens form, mens det på dødisområder blev til et småbakket og hullet landskab, i takt med at dødisen smeltede. Samtidig skar store smeltevandsfloder sig ned i det underliggende terræn og skabte dalene, der i dag rummer Elverdamså, Lavringe Å og Ledreborg Å.

I de første årtusinder efter istiden udgjorde Danmark en samlet landmasse, der var landfast med Skåne og England. I løbet af Atlantisk tid skyllede Littorinahavet hen over de lavereliggende dele af landskabet og dannede Isefjord og Roskilde Fjord og trængte langt ind i Elverdamsådal, Lejre Ådal og Kornerup Ådal og deres forgreninger. Siden Atlantisk tid har landet hævet sig ca. 3 m over det nuværende havniveau, så istidslandskabet i dag kantes af marint forland afgrænset af Littorinahavets gamle kystklinter, som på Bramsnæs og Bognæs.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Lejre Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber