.
Licens: CC BY SA 2.0

Lemstenen er en runesten fra 970-1020 i yngre vikingetid. Stenen, der blev indberettet i 1957, blev opdaget et par år før, i ca. 1955, af graver Axel Schou ved Lem Kirke, der så stenen i det sydlige gærde til kirkegårdstrappen ned mod skolen. Trappen var blevet anlagt 50 år før, runerne blev opdaget, og stenen var indsat, så runerne vendte ud mod trappen. Stenhuggeren har dengang med sin knushammer ødelagt størsteparten af de runer, som ikke var dækket af trappen. Stenen er opbevaret i Lem Kirkes våbenhus. Toppen, bunden og bagsiden af stenen er slået af, og forsiden er meget ujævn. Den består af granit og er 106 cm høj, 54 cm bred og 20-23 cm dyb.

Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetid, lyder: "... s[t]en þannsi [æftiR] Aurik broþur sinn."

Oversat lyder indskriften: "[?Th... ?rejste] denne sten efter sin bror Urik/Vrik."

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Randers Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links