Lemvigs historie

Lemvig er opstået i tidlig middelalder. Det præcise tidspunkt for byens grundlæggelse kendes ikke, men den nævnes første gang i 1234. De ældst kendte købstadsprivilegier er fra 1545. Byen havde hverken kloster elleranden stiftelse, der kunne sætte sit præg på udviklingen i middelalderen, hvor Lemvig var en af landets mindste byer. Indbyggerne var en tid relativt velstående, men flere brande satte byen lidt tilbage, og i 1479 gik rådhuset til ved en ildebrand.

Omkring 1540 anlagde Christian 3. en latinskole i Lemvig. I 1684 ødelagde endnu en brand byen, men gadernes struktur blev bevaret ved genopførelsen af de mange huse. Indbyggerne levede af landbrug, fiskeri og handel/søfart, men da kun små både havde mulighed for at sejle helt ind til byen, var det nødvendigt at foretage omladning til og fra større fartøjer længere ude i Limfjorden. Med Agger Tanges gennembrud i 1825 blev der let passage til Lemvig fra Vesterhavet til gavn for byens handel med England, Norge og Tyskland, da man slap for at sejle via Aalborg. Byen fik et hospital (social stiftelse) i 1634 og en fattiggård i 1840. I 1847 blev Spare- og Laanekassen for Lemvig og Omegn oprettet. Indbyggertallet steg fra 347 i 1787 til 748 i 1845.

På privat initiativ fik Lemvig i 1851 en skibsbro, så skibe kunne lægge til med varer. Byen overtog ansvaret og udbyggede havnen i årene 1855‑57. I anden halvdel af 1800-tallet kom der borgerskole, realskole, privat pigeskole og teknisk skole. Dertil åbnede amtssygehus, børnehjem og epidemisygehus. I 1879 blev Lemvigbanen ført til byen med jernbanestation oven for byen. Siden blev der også etableret en bane ned til havnen. Havnen blev udbygget i 1895, og omkring år 1900 fik Lemvig både vand-, el- og gasværker. Der skete i samme periode en tættere udbygning af byen samt udvidelse mod syd, og i perioden 1855‑1921 oplevede Lemvig en kraftig vækst med et indbyggertal, der steg fra 1.107 til 4.481.

I 1910’erne og 1920’erne voksede byen op ad skrænterne. Lemvig fik sin første byplan i 1920, sin første store etageejendom i 1935 og sin første boligforening i 1942. Erhvervslivet fulgte snart efter med oprettelsen af Lemvig Erhvervsråd for at gøre Lemvig attraktiv for handel og industri. I 1960’erne blev der opført to nye skoler. Fiskeri var stadig et vigtigt erhverv med bl.a. en fiskefiletfabrik, men der var også kommet anden industri til byen som fx slagteri, tobaksfabrik og isværk; derudover var der en række håndværk. I samme årti blev mange huse i centrum revet ned for at skabe plads til et forretningscentrum med parkeringspladser. Fra 1925 til 1970 steg indbyggertallet fra 4.417 til 6.448.

I 1970’erne og 1980’erne voksede Lemvig yderligere, og der blev opført parcelhuse til det stigende antal indbyggere. I 1973 fik Kystinspektoratet hovedsæde i Lemvig. I hhv. 1970 og 1985 blev to af byens handelsgader omdannet til gågader. I den forbindelse omlagde man trafikken og inddrog en del af havnen til parkering. Lemvig fik gymnasium i 1979 og ekspanderede med især boligområder og udstykning af erhvervsgrunde. Efter at befolkningstallet toppede i 1994 med 7.426, var tallet i 2007 faldet til 7.134.