Lerbæk, Hover

Lerbæk gods historie strækker sig helt tilbage til middelalderen, nærmere bestemt 1434, hvor væbneren Niels Stangeberg stod som ejer. Da havde herregården mere karakter af en borg og bestod af et firelænget anlæg, der lå på et befæstet voldsted med voldgrav. Stangeberg slægten ejede gården frem til 1600-tallet, hvorefter den skiftede ejere et utal af gange. I 1730 fik den daværende konge, Frederik IV skødet, men Lerbæk blev solgt videre allerede i 1743. Sidst i 1700-tallet foretog den daværende ejer landvæsenskommissær Jens Nelleman en omfattende ombygning. Han rev portfløjen ned og udbedrede de øvrige bygninger. I slutningen af 1800-tallet fik Lerbæk sit nuværende udseende, hvor en større restaurering gav bygningerne et mere dekorativt udtryk bestående af et trelænget anlæg afskærmet af en voldgrav og skov mod ladegården. I 1925 overtog Anders Rinsti Dinesen, Karen Blixens lillebror, herregården og gården blev i dennes slægt frem til 2005, hvor de nuværende ejere Jørgen Lund og Birgit Bech Pilegaard købte gården. Frem til 1806 hørte Hover Kirke til godset og frem til 1830 desuden Lerbæk mølle.

Lerbæk gods ligger syv km nordvest for Vejle omkranset af skov og marker. Det trelængede anlæg ligger på en holm omgivet af vandfyldte grave med ladegården liggende nord herfor. Gårdspladsen har ældre pigstensbelægning, som fortsætter over broen mod vest. Broen afskærmes af en hæk og hvide afvisere af sten. Hovedbygningen ligger med nord-sydvendte gavle med sidefløje mod vest. På hovedfløjens østside er en hvidmalet træbro, der giver adgang til anlæggets have. Lerbæk gods er et trelænget og hvidkalket anlæg opført i én etage over en høj, gråmalet kælder. Mod øst har hovedfløjen en sokkel af store kampesten. Bygningen har et næsten ubrudt skifertag med i alt otte skorstenspiber i rygningen, der er fordelt med fire på hovedfløjen og to på hver af sidefløjene. Alle skorstenspiber er hvidkalkede og forsynet med sokkel, krave og tag. Hovedfløjen har mod vest en frontkvist og mod øst en gavlkvist over en midtrisalit over tre fag med en karnap i det midterste fag. I tagfladerne ses ældre jernvinduer og enkelte nyere ovenlysvinduer. I hovedfløjens østvendte tagflade er to kviste. Facaden afsluttes af en gråmalet hovedgesims, der også markerer gavltrekanterne. Alle hjørner inklusive midtrisalittens afslutning er kvadret. Alle gavltrekanter er prydet med gråmalede bånd, der danner forskellige mønstre, samt dekorative murankre.Hovedfløjen er centreret omkring midterfaget, hvor en friløbstrappe af natursten fører op til en repos med smedejernsværn og en ældre tofløjet, flammeret hoveddør med dobbelt slagliste og opsprosset overvindue. Over døren ses en fordakning med en kartouche af sandsten. Fordakningen hviler på sandstenskonsoller. Hele midterpartiet er båndfuget og gråmalet. Frontkvisten har gråmalede øreliséner, der er forbundet af gråmalede bånd. I frontkvisten sidder et ur i en grå indfatning båret af konsoller. Den øverste trekant indrammes af en profileret og ligeledes gråmalet gesims, hvorimellem der sidder en sandstensudsmykning, og på toppen står en vase. Karnappen afsluttes af en hvidmalet arkitrav, hvorover der er en balkon med smedejernsværn. Mellem arkitraven og karnapvinduets sålbænk er gråmalede pilastre. I karnappen sidder desuden en nyere, hvidmalet, tofløjet fyldingsdør med et torammet, opsprosset overvindue. På begge sidefløjes gavle sidder i kælderniveau en nyere, gråmalet, flammeret revledør. Vinduer er ældre korspostvinduer med fire ruder i den øverste ramme og otte ruder i den nederste med gråmalede sålbænke af sandsten båret af konsoller. Kældervinduer er ældre, torammede vinduer med fire ruder i hver ramme. I hovedbygningens nordvendte gavl ses årstal i jern, udført som 1890 og i den sydvendte 1991. På begge sidefløje ses liljeformede murankre og bogstaver i jern udført som K og W på den nordlige og på den sydlige G og S. På spidsen af hver gavl sidder en pinakel i støbejern udformet som stjerne.I det indre er en lejlighed i den nordlige sidefløj og en bolig i det resterende. I boligen er bevaret en traditionel planløsning med indgang via en forstue, der er flankeret af repræsentative stuer samt en overfor liggende, ligeledes rigt udsmykket havestue. Køkkenet ligger ud mod haven, men der er spor fra det oprindelige køkken i kælderen, hvor den store skorsten fortsat er synlig. Der findes værelser i den sydlige fløj og i den delvist udnyttede tagetage. I den uudnyttede del af tagetagen er den ældre tagkonstruktion synlig og de gamle pigeværelser er bevaret. Der er bevaret mange ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre med ældre gerichter og gangtøj, dybe lysninger, ældre brædde- og parketgulve, stukkatur, hel-, brystnings-, og lysningspaneler, pilastre samt vinduer med ældre lodposter. I havestuen ses desuden bemalinger over dørene, hvor listerne er malet med bladguld samt en ældre kakkelovn. Forstuen er udsmykket med ådrede døre og brystningspaneler. Over den tofløjede fyldingsdør ind mod havestuen er et ældre trærelief. I kælderen er ældre flise- og teglgulve, kalkede og pudsede vægge, en ældre revledør med ældre låsetøj, stolper og loftsbjælker, hvoraf en har inskriptionen: Hvad der er værd at gøre er værd at gøre godt. Etagerne er forbundet af en nyere trappe af træ. En ældre kældertrappe med granittrin forbinder kælderen med stueetagen i den sydlige ende af hovedfløjen.Lejligheden i nordfløjen har køkken i kælderen mod nord. En nyere ligeløbstrappe forbinder kælderen med stueetagen, hvor der er to stuer, et værelse i gavlen samt et bad. Der er bevaret enkelte ældre bygningsdele, herunder fyldingsdøre, gerichter og fodpaneler.

Den miljømæssige værdi for Lerbæk knytter sig til anlæggets beliggenhed på voldstedet omgivet af voldgraven overfor de mere let tilgængelige avlslænger på den anden side af voldgraven. Lerbæks beliggenhed i landskabet samt helheden af det trefløjede anlæg med den pigstensbelagte gårdsplads, de to broer, haven, de omkringliggende skove og marker samt de tilknyttede avlsbygninger danner tilsammen et helstøbt herregårdsanlæg.

Den kulturhistoriske værdi for Lerbæk knytter sig i det ydre til anlæggets udsmykkede facader samt beliggenheden på voldstedet, som dermed klart adskiller sig fra de overfor liggende avlsbygninger, der med sine mere enkle fremtræden har et funktionspræget udtryk. Lerbæk har træk fra flere stilperioder, hvilket vidner om anlæggets ombygninger gennem tiden, hvor forskellige arkitekturstrømninger har været dominerende. Spor fra middelalderen og renæssancen fremtræder i form af den høje sokkel af kampesten mod øst samt det senmiddelalderlige murværk bag pudsen. Herefter kommer klassicismens mere rolige og symmetriske facade, der begrænser dekorationen til vinduessætningen med friholdte murflader og de symmetrisk placerede skorstene, og endelig kommer de dominerende historicistiske træk med båndfugningen, sandstensdekorationerne, båndene på gavlene, gavl- og frontkvisten med alle dekorationer, de kvadrede hjørner samt midtrisalitten med pilastre. I den historicistiske periode genoptog man træk fra tidligere arkitekturstrømninger. De mange om- og tilbygninger vidner om, at Lerbæk har haft mange skiftende ejere, der alle har sat deres præg på bygningen og omgivelserne. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den traditionelle planløsning med en forstue flankeret af stuer, havestuen med direkte adgang til haveanlægget, værelser placeret i sidelængerne og den udnyttede del af loftetagen med pigeværelser i gavlene samt det oprindelige køkken i kælderen. Hertil kommer de mange bevarede bygningsdele og -detaljer, hvor hver stue har sine særegne dekorationer, herunder hel-, lysnings-, fod-, og brystningspaneler, pilastre, en- og tofløjede fyldingsdøre, gerichter, gangtøj, revledøre, brædde- og parketgulve, relieffet i forstuen samt kælderens ældre tegl- og stengulve, og flisebelægning samt den ældre trappe af granit, der alle vidner om herregårdens alder og udvikling. Hertil kommer bemalinger i havestuen, der viser det bedre borgerskabs interesse for naturen i 1700-tallet.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det helstøbte anlæg og symmetrien mellem de tre længer, hvor de prydede gavle afslutter alle fløjene og giver hele bygningen et dekorativt ydre. Bygningens facader har et levende udtryk med de karakterfulde gavle og midterpartier, der alle har deres særskilte udtryk. Men da det holdes i samme farve- og materialeholdning skabes en harmonisk og changerende facade, der forankres af det rolige og næsten ubrudte skifertag med de symmetrisk placerede skorstene. Gavlkvistene, pilastrene samt skorstenspiberne sørger endvidere for, at bygningsvolumenet fremstår velproportioneret. Hoveddøren og trappens udsmykning og proportionering, underbygger bygningens prægtige udtryk.Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til de mange bevarede interiører, såsom alle de forskellige paneler, trærelief, pilastrene, de ådrede døre og de forskellige fyldingsdøre med ældre greb og gangtøj, der alle ophøjer det arkitektoniske niveau.

Læs videre om

• Grejs Dampmølle
• Pedersholm, Vejle
• Tirsbæk Gods, Engum

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger - Slots- og Kulturstyrelsen