Liebestempel, Tønder

Liebestempel blev opført omkring år 1800 af den daværende borgmester Carsten Richtsen. Carsten Richtsen var borgmester fra 1790 til 1812 og anlagde i denne periode Nørre Allé samt to ens pavilloner af træ, som en gave til borgerne i Tønder by. Pavillonerne var tiltænkt som små scener hvor byens borgere kunne nyde musikensembler. Ligeledes kunne de fungere som mødesteder i byen.

Den sydvestlige pavillon forsvandt dog allerede i midten af 1800-tallet. I dag kendes den under navnet "æ Liebestempel", og mange unge kærestepar i Tønder siges, at have udvekslet deres første kys her. I 2013 gennemgik Liebestempelet en større restaurering, da træværket var hårdt angrebet af råd og svamp.

Liebestempel ligger midt på en allé af kastanjetræer, i en langstrakt park i centrum af Tønder by. Liebestempel er en ottekantet pavillon i træ med åbne sidder og et kuppelformet tag. Pavillonen står på en høj, muret, pudset sokkel med store sandstenblokke langs den øverste kant. Midt for mod øst og vest findes en tresidet sandstenstrappe, der fører op til selve templets plateau, der er mønsterbelagt med gule teglsten. I hvert af de otte hjørner står en hvidmalet, dorisk søjle, der afsluttes med kapitæl. Søjlerne bær en hvidmalet arkitrav, et udkraget gesimsbånd og en høj frise, der har udskårene detaljer og afsluttes af otte prydvaser. Herefter er det kuppelformede tag, der ligeledes er inddelt i otte sider, beklædt med rødmalede brædder og zinkkanter. Øverst på kuplen ses et stjerneformet spyd, der er fæstnet på en profileret træfod. De forskellige elementer og udskårne trædetaljer er malet hvide, grå og røde. På plateauet står fire bænke i træ, med udskårne mønstre.

Den miljømæssige værdi knytter sig til pavillonens placering på den lange allé, der afgrænser Tønders ældre bykerne mod nord. Pavillonen indrammes idyllisk af de to rækker træer, som strækker sig mod øst og vest. De to trapper, der giver adgang til pavillonen sørger for, at alléens akse føres naturligt igennem pavillonen.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Pavillonens fremtræden i klassicistisk stil, hvilket afspejler perioden omkring 1800-tallet. Klassicismen prægede arkitekturen i Danmark fra midten af 1700-tallet til midten af 1800-tallet. I klassicismen blev antikken moderne igen med rene linjer og enkle, geometriske former, netop som det ses anvendt i Liebestempelet. Tillige vidner pavillonen om datidens samfund, der var præget af nationalromantiske strømninger, som lagde vægt på at nyde naturen samt gøre kulturen almen, så den ikke kun var forbeholdt det bedre borgerskab.

Den arkitektoniske værdi relaterer sig til udførelsen i klassicistisk stil, med en stram symmetri, der drejer hele vejen rundt på den ottekantede form, hvor kun trapperne skiller sig ud og ophøjer to af siderne. Arkitekturen bygger på klarhed, og ligevægt mellem de geometriske og klassiske former, herunder rette vinkler, søjler, vandrette bånd og kuplen, der tilsammen fremstår harmonisk proportioneret.Hertil kommer den enkle, klassicistiske farveholdning, med hvid, grå og rød, der skaber kontraster og dybder, hvilket tillige har stor betydning for læsbarheden af de sirlige træudskæringer.

Læs videre om

• Højergaard, Tønder
• Madam Weiles Hus, Møgeltønder
• Østergade 19, Tønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen