Lille Pottergade 4
.
Lille Pottergade 4
.
Lille Pottergade 4
.
Lille Pottergade 4
.

Lille Pottergade 4 ligger på Lille Pottergade 4 i Aabenraa Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Huset blev opført i 1789 for købmand Johannes Jürgen Besser. Frem til Genforeningen i 1921 var huset ejet af købmænd og håndværkere.

Beskrivelse

Lille Pottergade 4 er beliggende i husrækken i et af de tætte gadeforløb i den ældre bydel omkring Sct. Nikolai kirken i Aabenraa. Bygningen er et grundmuret langhus, opført i én etage over en sorttjæret kampestenssokkel. Murværket er hvidkalket og afsluttes af en tandsnitsgesims og et heltag af røde vingetegl. I rygningen, længst mod syd, ses en muret skorstenspibe i blank mur med sokkel og krave. I tagfladen findes tre pultkviste, en mod gaden og to mod haven, alle udført med sortmalede, bræddebeklædte flunker, ligesom begge gavltrekanter. Mod gaden er en ældre tofløjet fyldingsdør med ældre greb og beslag samt et overvindue med diagonale opsprosninger, og i havesiden ses en nyere revledør. Bygningens vinduer, både i stueetagen og i kvistene, er nyere, torammede vinduer, der mod gaden har to ruder og mod gården tre ruden. Alle vinduer er udført koblede rammer, og både døre og vinduer er grønmalede. I facaden findes sortmalede murankre udført som henholdsvis bogstaver og tal: "1 7 J J B 8 9".

Indvendigt er en ældre grundplan bevaret med stuer og en lille forstue mod gaden, mens køkken, bryggers og toilet vender mod haven. Gulvene er nyere træ- og flisegulve, væggene er pudsede og lofterne er traditionelle med brædder og ældre, synlige bjælker. Gennem hele stueetagen er bevaret ældre, rødmalede fyldingsdøre med ældre beslag, greb og låse. Tagetagen er indrettet med to gavlværelser og et badeværelse, alt med nyere overflader, men fremtræder stadig traditionelt med bræddelofter og indpakkede bjælker.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Pottergade 4 knytter sig til bygningens placering langs Lille Pottergade, hvor den danner væg i det snævre gadeforløb, og bidrager desuden til en autentisk stemning i den gamle bydel omkring kirken. Hertil kommer den lukkede, grønne have mod vest, der ligger som en privat oase i kontrast til den brostensbelagte, offentlige gade. Endvidere relaterer værdien sig til den høje, let tilbagetrukne havemur, der ved den ens farveholdning naturligt forlænger bygningens facade mod syd.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Lille Pottergade 4 knytter sig i det ydre til bygningens tidstypiske bygningsdetaljer, herunder tandsnitsgesimsen, kampestenssoklen og de bræddebeklædte gavltrekanter. Hertil kommer den rigt udsmykkede hoveddør, der er symmetrisk opbygget og prydet af detaljerede udskæringer samt et flettet overvindue, som tydeliggør datidens Louis-Seize stil. I 1700-tallet havde Aabenraa en opblomstringsperiode, hvor skibsfart, handel og fiskeri bragte velstand til byen, hvilket blev en katalysator til udviklingen af en detaljerig arkitektur, som blandt andet manifesterede sig i byens karakteristiske og udsmykkede døre, der var symbol på ejerens velstand. Endvidere er døren udført præcis som hoveddøren i Nygade 70, hvilket tyder på, at det er samme snedker. Derudover knytter den kulturhistoriske værdi sig til facadens smedejernsbogstaver og initialer, der fortæller om bygningens opførelse i 1789 og at bygherren var Johannes Jürgen Besser (JJB).

I det indre relaterer de kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede plan med den fine stue mod gaden og de mere funktionelle rum orienteret mod haven. Hertil kommer de bevarede bygningsdetaljer, herunder de ældre døre, profilerede gerichter, bukkehornsbeslag og klinkefald, der understreger bygningens alder. Dette gælder særligt de barokke detaljer, der ses i de svungne profiler i dørenes fyldinger og i bukkehornsbeslagene.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Lille Pottergade 4 relaterer sig i det ydre til den lange bygningskrop, gesimsen og tagfladen, der skaber en horisontal retning langs gadeforløbet. Den sorttjærede sokkel, gesimsen og den enkle række af vinduer giver ligeledes et horisontalt udtryk. Endvidere bevirker den mørke sokkel sammen med de mørke vinduer, at disse elementer markerer sig i den hvide murflade. I det indre er det de rødmalede døre, der markerer sig i de hvide vægge, og derved er et vigtigt arkitektonisk træk, der sammenbinder alle stueetagens rum. Hertil kommer de ældre bjælker i loftet, som giver karakter til rummene.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links