Lille Slagtergade 17, Haderslev

Bygningen blev opført i 1760 af rådmand Johann Mogensen Schrøder, lige efter Haderslevs store brand i 1759. Bygningen må, at dømme efter de konsolbårne sålbænke, have fået gadesidens vinduer ændret omkring midten af 1800-tallet. Imod nord blev der i 1936 opført en toiletbygning. Igennem mange år var der gæstgiveri i bygningen. I 1950'erne blev der indrettet en maskinhandel i bygningens vestlige ende. I vestgavlen og i gårdsidens vestlige ende blev der etableret brede porte, som blev tilmuret engang efter 1982. I 1978 blev bygningen ombygget indvendigt, og der blev indrettet danserestaurant i stueetagen og bodega i kælderen.

Bygningen ligger i den østlige del af Lille Slagtergade, som tidligere hed Gåskærgade. Bygningen ligger på den nordlige side af gaden, hvor den afslutter husrækken mod vest.

Bygningen er et toetages, grundmuret længehus på syv vinduesfag med teglhængt, rødt heltag og to murede skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen. I begge tagflader ses fire nyere støbejernstagvinduer. Murværket i røde sten, fremtræder malet i en lys gul farve over en lysegrå sokkel. Langsiderne og den frie murede helgavl afsluttes under taget af profilerede, gråmalede formstensgesimser. Gavl og langsider har svungne murankre, og gadesiden har tillige et smedet spejlmonogram JMS og årstallet 1760. I gadesidens østligste fag, over en tretrins granittrappe, sidder en oprindelig, tofløjet fyldingsdør med pålagte postamenter og søjleskafter og i det halvrunde overvindues ornamentsprosser indgår et kronet spejlmonogram med initialerne JMS. Døren har på indersiden bevaret de oprindelige, kraftige porthængsler og beslag. Døren er hvidmalet med lysegrå staffering. Over døren hænger et sortmalet butiksskilt. Mod gaden er stueetagens oprindelige vinduesstik bevaret. I stueetagen sidder der ældre korspostopdelte vinduer med underdelt nedre ramme, mod gaden har de konsolbårne sålbænke, mens de mod gården afsluttes af en malet zinksålbænk. I overetagen er der ældre torammede og todelte vinduer mod gaden og i gavlen, mens de mod gården er tredelte. Mod gården sidder der endvidere to nyere døre med lodrette spor og et tredelt overvindue. Vinduer og døre er, undtagen hoveddøren, malet hvide.

I det indre er der i stueetagen bevaret dele af en ældre planløsning, herunder en tværdiele samt en gennemgående hovedskillevæg. Stueetagen er indrettet med en lejlighed med stuer beliggende mod gaden og køkken, baggang og badeværelse mod gården. I tværdielen fører en nyere ligeløbstrappe op til første sal, og en støbt trappe fører ned til kælderen. Første sal rummer en toetages lejlighed, idet tagetagen er indrettet med værelser. Stueetagen fremtræder med bræddegulve, teglklinker, pudsede vægge og lofter samt nyere fyldingsdøre med profilerede gerichter og fodklodser. I tværdielen ligger der nyere klinker og vægge og lofter er pudsede. Første sal fremtræder med laminatgulve, pudsede vægge og synligt, svært bjælkelag med pudsede loftflader imellem samt nyere fyldingsdøre, nyere franske dobbeltdøre, gerichter og fodlister. Gerichter og flere af dørene fremstår umalede. I gavlen fører en nyere ligeløbstrappe op til tagetagen, der fremtræder magen til første sal. Spidsloftet er uudnyttet, og her ses undertag af banevarer. Ud mod gavlen er der oven på hanebåndene bevaret dele af et gammelt hejseværk. Kælderen udgøres af et stort, gennemgående rum samt et lille teknikrum. Ud mod gården er der to parallelle, kraftige mure, der er forbundet af et fladbuet, muret stik. Måske resterne af en tidligere kældernedgang med adgang fra gården. På gulvet ligger der nyere klinker, de nye skillevægge er opført i gasbeton og er beklædt med natursten, mens ydervæggene fremtræder hvidkalkede. I loftet er der synligt bjælkelag og nyere loftbrædder.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering som en del af husrækken, hvor det barokke langhus med den fritstående gavl på fornem vis afslutter forløbet af købstadshuse i den nye del af Lille Slagtergade.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens traditionelle fremtræden som en enkel længebygning med glatte facader og stejle, let opskalkede tagflader, hvis profilerede taggesims af formsten og svungne murankre er typisk for 1700-tallets murede byggeri. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens oprindelige 1700-tals hoveddør, der er udført som en tofløjet dør, hvoraf den gående er den bredeste. Døren er udført som en revlekonstruktion med pålagt dekoration, nederst er en sokkel og herover er en fylding, som afsluttes af en svungen volutgesims. Slaglisten har pilasterudformning og over døren er et halvrundt vindue med svungne ornamentsprosser, hvori der indgår et kronet spejlmonogram med initialerne JMS. Disse initialer går igen i facadens murankre sammen med årstallet 1760, og refererer til bygherren Johann Mogensen Schrøder og bygningens opførelsesår. Indvendigt knytter den kulturhistoriske værdi sig til stueetagens bevarede dele af en ældre planløsning, herunder tværdielen langs den østre gavl og den gennemgående hovedskillevæg, samt at stuerne er beliggende mod gaden, mens de funktionsbetingede rum som køkken og bad på traditionel vis ligger mod gården. Hertil kommer at der på spidsloftet er bevaret et spil fra et gammelt hejseværk, der vidner om at tagetagen oprindeligt blev anvendt til opbevaring.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den traditionelle og velproportionerede, brede bygningskrop med heltag og skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer de enkle facader, hvis eneste udsmykning er de profilerede formstensgesimser, de svungne murankre og sålbænkskonsoller med palmetmotiv. Facaderne fremstår med et meget levende udtryk på grund af de malede mursten, hvis struktur træder frem i strejflyset. Den taktfaste vinduessætning mod gaden og den pompøse indgangsdør sikrer bygningen et elegant udtryk, uden at være prangende.

Læs videre om

• Avlsgården, Gram
• Catharinaheim, Haderslev
• Nørregade 4, Vojens

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen