Lille Strandstræde 12, København

Lille Strandstræde forbinder Sankt Annæ Plads med Nyhavn. Den lå oprindelig ud til stranden og var en decideret landevej indtil Nyhavn og Kongens Nytorv blev anlagt i 1670'erne. Forhuset i Lille Strandstræde 12 var oprindelig præstegård for Reformert Kirke, da det blev opført i begyndelsen af 1700-tallet. Da det blev opført havde det i lighed med mange af tidens forhuse en gavltrekant, i dette tilfælde over de fire midterste fag. I 1731 fik ejendommen en ny ejer, som opførte et sidehus. Sidehuset er opført som to bygninger på henholdsvis fem og syv fag, dels i 1732, dels mellem 1732 og 1772. Mellemhuset er opført 1731-32 for etatsråd Tausen. Bag mellemhuset blev omkring år 1800 opført et toetagers hus med ensidigt tagfald og ryggen mod naboskel. Denne bygning blev anvendt som stald og til vogne, mens mellemhuset blev indrettet til boliger. I 1857 fik forhus og dele af sidehuset sin mansardetage, og samtidig blev bindingsværksfacaden overpudset og rødmalet samt udstyret med kordon- og hovedgesims mod gaden. Ved en restaurering i begyndelsen af 1980erne ved arkitekt Alfred Homann blev råhusene stabiliseret og facaden istandsat. Det bagerste hus blev nedrevet. Istandsættelsen af tag og fag indebar et nyt tegltag med undertag, og skifer på mansardtaget blev erstattet med tegl. Mod gaden er facaden malet rød med hvide gesimser, mens gårdsidens puds er fjernet og det afdækkede bindingsværk opstreget med filtsede og behandlede tavl. Gårdens brolægning er stort set bevaret, mens portrumsbelægningerne er nyere.

Ejendommen er beliggende i Lille Strandstræde nær Nyhavn i København, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadens østlige husrække. Ejendommen består af et forhus og et hermed sammenbygget sidehus og en mellembygning, der tilsammen favner den første gård. Forhuset er i otte fag. Det er i to etager med kælder samt en udnyttet mansardetage og spidsloft. Facaden er glatpudset og rødmalet med en høj, gråsort sokkel. Over stueetagen er en profileret, hvidmalet kordongesims, og over 1. sal er en profileret, hvidmalet hovedgesims. Forhuset har et mansardtag hængt med røde tegl, til gaden er fire mansardkviste, og i rygningen er en ældre skorsten. I forhusets to sydligste yderfag er en portåbning med en traditionelt udført, tofløjet og mørkegrøn fyldningsport. Over porten er to traditionelt udførte, torammede og hvidmalede vinduer. I kælderetagen er en nedgang med traditionelt udført værn i støbejern samt en traditionelt udført, tofløjet og mørkegrøn fyldningsdør. I kælderetagen er traditionelt udførte, én-rammede, opsprossede og mørkegrønne vinduer. På facadens hovedetager er ældre og traditionelt udførte, firerammede og hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer. I hovedetagernes vinduer er en del ældre hængsler og stabeler. I mansardkvistene er traditionelt udførte, firerammede og mørkegrønne korspostvinduer med todelte underrammer. I den øvre tagflade er et antal nyere, mindre og ovale tagvinduer. Til gårdsiden står forhuset i rødt opstolpet bindingsværk med filtsede og okkerfarvede tavl i tegl. Til gårdsiden er sokkelen pudset og gråmalet. I taget er tre mansardkviste. Til gårdsiden er i kælderetagen en traditionelt udført, mørkegrøn revledør samt to traditionelt udførte, én-rammede, opsprossede og mørkegrønne vinduer. Over porten er to traditionelt udførte, to-rammede og hvidmalede vinduer. På hovedetagerne er ældre og traditionelt udførte, firerammede og hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer samt en del ældre hængsler og stabeler. Det nordligste vinduesfag i forhuset til gården er smalt, og vinduerne er her tilsvarende med smallere rammer men med samme højde og øvrige udformning. I mansardkvistene er traditionelt udførte, torammede, opsprossede og mørkegrønne vinduer med ældre hængsler. I den øvre tagflade mod gården er endvidere et par nyere, mindre og ovale tagvinduer. Forhusets portrum har belægning i natursten og væggene er pudsede og rødmalede. I gården er et med forhuset sammenbygget sidehus i bindingsværk på i alt ni vinduesfag. Sidehuset har kælder og er i to etager samt en udnyttet tagetage. Sidehusets 1. sal er udkraget med knægte i alle vinduesfag undtagen i de to østligste yderfag nærmest mellembygningen (opgangsfag). I lighed med forhusets gårdside står sidehuset i rødt bindingsværk med filtsede og okkerfarvede tavl i tegl. Sokkelen er pudset og malet koksgrå. Sidehuset har over de fire vinduesfag nærmest forhuset et mansardtag med ensidig taghældning hængt med røde tegl. I taget er to brede mansardkviste. Sidehuset har over de øvrige fag et tag med ensidig taghældning hængt med røde tegl, og heri er en heltagskvist. I det yderste fag nærmest forhuset er en muret og pudset indgangsportal, der giver adgang til ejendommens hovedtrappe. Portalen har pilastre og en profileret fordakning, og inderst mod forhuset er et traditionelt udført, opsprosset vindue. I dørnichen er en ældre, tofløjet, sammenklappelig og mørkegrøn hoveddør med bosserede fyldninger. Hoveddøren har et ældre greb udformet som en fisk samt ældre beslåning og låsetøj, der er udstyret med et hoved udformet som Kristi ansigt. Over hoveddøren er et ældre, én-rammet, diagonalt opsprosset og mørkegrønt overvindue. Over portalen er i opgangsfaget et lille, traditionelt udført, opsprosset og hvidmalet vindue. I sidehusets tredje østligste fag er et sekundært indgangsparti over en trappe med fire trin i granit og murede, pudsede værn. I indgangspartiet er en ældre, tofløjet, mørkegrøn fyldningsdør med glaspartier øverst samt ældre greb. Over døren er et ældre, mørkegrønt overstykke med en kanneleret gesims og et overvindue med diagonal opsprosning samt en oval, kanneleret ramme. I kælderetagen til gården er to kældernedgange med traditionelt udførte, mørkegrønne revleluger samt et traditionelt udført, opsprosset og mørkegrønt vindue samt en blænding af revler. I sidehusets stueetage er ældre, firerammede og hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer. På 1. sal er i de fire fag nærmest forhuset ældre, firerammede og hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer, mens der på resten af 1. sal i sidehuset er ældre og traditionelt udførte, torammede, opsprossede og hvidmalede vinduer, herunder ét fag med vinduer i to tavl over hinanden. Mansardkvistene har traditionelt udførte, tre-rammede, opsprossede og mørkegrønne vinduer, mens heltagskvisten har et traditionelt udført, to-rammet, opsprosset og rødt vindue. Dertil kommer et par nyere, ovale tagvinduer. Sammenbygget med sidehuset er en mellembygning i grundmur og bindingsværk i fire fag til den første gård og fem fag til den anden gård. Mellembygningen er i to etager samt en udnyttet tagetage med en muret kvist til den første gård. Hertil kommer en heltagskvist. Til den første gård er mellembygningen pudset og okkerfarvet, og øverst er en profileret, hvidmalet hovedgesims. Til den anden gård er facaden malet hvid over stok og sten, og i tagfladen er en pultkvist. Mellembygningen har et let opskalket heltag hængt med røde tegl, og i rygningen er to ældre skorstene, herunder en meget høj skorsten. I flugt med forhusets portgennemgang er i mellembygningen en gennemgang. Til den anden gård er en nyere, tofløjet, hvidmalet dør med glaspartier. I mellembygningen er på begge etager ældre og traditionelt udførte, firerammede, hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer. Hertil kommer et én-rammet vindue mod den første gård. I portrummet er en traditionelt udført, mørkegrøn fyldningsdør, der giver adgang til stueetagens lejlighed. Ejendommens hovedtrappe, beliggende i yderfaget i sidehuset nærmest forhuset, rummer en ældre, næsten-vindeltrappe med drejede balustre og udskåret mægler, en profileret håndliste og afrundede vanger. På hver etage er én lejlighed, der omfatter forhuset og sidehuset. På hovedetagerne er i forhuset generelt velbevarede planløsninger med en forstue, gadevendte stuer samt en gårdvendt stue. I stueetagen er adgang til et par lave rum over portrummet. I sidehuset er en delvist nyere planløsning på hovedetagerne med køkkener og rum til gården, mens der i kælderen er vaske og varmerum. I sidehuset er på 1. sal et niveauspring mellem køkken og værelse. Der er i for- og sidehus traditionelt udførte forsatsvinduer på hovedetagerne. I en del vinduer er ældre anverfere og stormkroge. I stueetagens lejlighed er indgangsdøren i en rund niche med en ældre, tofløjet fyldningsdør med buede dørfløje, mens der er en ældre, tofløjet fyldningsdør ved 1. sals indgang. I lejlighederne på hovedetagerne er ældre og traditionelt udførte fyldningsdøre, hvoraf flere døre har ældre hængsler. En tofløjet dør i stueetagens gårdvendte stue står med lakeret træ med ældre bemalinger, og en mindre ligeløbstrappe med en sammenklappelig dør giver adgang til de lave rum over porten. Der er bevarede skorstenskerner, ovnpilastre og i sidehusets køkkener er nyere, men traditionelt udførte kogenicher. Lejlighederne på hovedetagerne har ældre og traditionelt udførte plankegulve. I stuerne er fuldt panelerede ydervægge mod gaden og mod gården. I lofterne er bevaret stukkatur af profilerede kantlister samt rosetter. I lejligheden i mansardetagen er en delvist ældre og nyere planløsning, herunder med gadevendt stue og værelse, badeværelse, og mod gården er en åben planløsning og i sidehuset er en nyere, delvist åben planløsning og i to plan, herunder med den ældre tømmerkonstruktion bevaret. Fra forstuen er via en nyere ligeløbstrappe adgang til spidsloftet med et par rum samt toilet. I mansardetagen og spidsloftet er nyere pladedøre, nyere overflader på væggene. Gulvene har traditionelt udførte og nyere plankegulve. Nærmest mellembygningen er ejendommens anden opgang, hvis trappe giver adgang til en lejlighed på 1. og 2. sal. Den ældre trappe omfatter nederst en bred, ældre ligeløbstrappe med glatte balustre og profilerede håndlister, mens trappen fra 1. til 2. sal er en ældre, treløbet trappe med drejede balustre, profileret håndliste og afrundede vanger. Lejligheden på 1. sal har en planløsning med stuer til første gård, mens et værelse og køkken vender mod den anden gård. Der er synligt bindingsværk ved gavlene. Lejligheden på 2. sal har en nyere, åben planløsning og adgang til et indrettet spidsloft ad en nyere, mindre vindeltrappe. Der er en synlig tømmerkonstruktion, herunder bjælker og hanebånd. I mellembygningens lejligheder er bevarede skorstenskerner, ældre og traditionelt udførte fyldningsdøre, herunder en tofløjet indgangsdør med fyldninger til 1. sals lejlighed. Der er ældre og nyere, men traditionelt udførte plankegulve samt gulvbelægning i tegl og anden, nyere gulvbelægning. På 1. sal har stuerne fuldpanelerede ydervægge. Lofterne i lejlighederne har hovedsagelig beklædning af nyere dato.

Den miljømæssige værdi ved Lille Strandstræde 12 knytter sig til ejendommens beliggenhed i det yderst stemningsfulde og historisk prægnante miljø mellem Nyhavn og Sankt Annæ Plads. I gaden udgør forhuset et integreret men helt selvstændigt indslag i Lille Strandstræde, hvis husrækker til gaden udgøres af bygninger fra 1600-tallet til 1900-tallet. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til det meget atmosfærefyldte og historiske gårdmiljø bag forhuset, der navnlig ved ejendommens renovering i nyere tid har fastholdt sin oprindelige karakter som et meget helstøbt og indbydende anlæg.

Den kulturhistoriske værdi ved ejendommen Lille Strandstræde 12 knytter sig i det ydre til anlægget bestående af forhus, sidehus og mellembygning i bindingsværk og grundmur, der tilsammen udgør en helstøbt og velbevaret historisk ejendom med oprindelse i begyndelsen af 1700-tallet med senere tilføjelser. Ombygningen af forhus og dele af sidehus med tilføjelse af en mansardetage i 1857 vidner om behovet for en større udnyttelse af ejendommen til bolig, herunder med mansardkviste og de stejle, nedre tagflader, der muliggør en næsten fuld 2. sal. Der knytter sig som sådan kulturhistorisk værdi til ejendommens nyere, men traditionelt udførte tage med røde tegl, der er i overensstemmelse med anlæggets oprindelse i 1700-tallet. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til forhuset med sin pudsede facade med profilerede gesimser, den traditionelt udførte port med alle detaljer, alle ældre og traditionelt udførte firerammede korspostvinduer med todelte underammer og alle ældre detaljer, der tilsammen afspejler klassicismens idealer om harmoni og balance, der videreførtes langt op i 1800-tallet på alle skalatrin. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til det afdækkede, ældre bindingsværk på gårdsiden af forhuset og i sidehuset med alle detaljer, herunder filtsede og okkerbehandlede tavl og tømmer opmalet i rød, der giver en klar skelnen mellem gårdmiljøet og forhusets repræsentative facade med glatpudsning og profilerede gesimser. Der knytter sig særlig værdi til sidehusets udkragning på 1. sal, der her har givet større rum på denne etage – i det ydre giver denne konstruktion tillige et rigere udtryk med konsollerne, der giver mindelser om 1500- og 1600-tallets bindingsværksbyggeri. Til gårdsiden knytter sig kulturhistorisk værdi til de to indgangspartier i ejendommen: Hovedindgangen i sidehuset nærmest forhuset med portal med alle detaljer og særligt den ældre sammenklappelige fyldningsdør og overvindue med alle detaljer, især grebet med fiskeform og beslag med Kristi ansigt, rummer betydelig kulturhistorisk værdi og er en sjælden detalje. Det samme gælder det andet indgangsparti med den tofløjede fyldningsdør med alle detaljer samt det særprægede og dekorativt opsprossede overvindue. Dertil kommer gårdsidens blandede vinduessætning af ældre og traditionelt udførte, to-, tre- og firerammede vinduer med alle detaljer, herunder med de mange ældre hængsler. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til mellemhuset i grundmur og bindingsværk med pudsede og malede mure og tavl. Hertil kommer dets teglhængte heltag med røde tegl med muret kvist, heltagskvist og pultkvist samt skorstene, der fastholder indtrykket af et mindre, prunkløst 1700-talshus, der senere er indrettet til boliger. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til de ældre, firerammede korspostvinduer samt øvrige traditionelt udførte vinduer og døre i mellemhuset. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi i ejendommen sig til de gennemgående velbevarede planløsninger i forhusets lejligheder på hovedetagerne, herunder med gadevendte stuer og gårdvendte stuer. Dertil kommer bevarede skorstenskerner på alle etager. Placeringen af køkkener i sidehuset med rekonstruerede kogenicher samt de øvrige rum i sidehuset vidner om en traditionel planløsning med de mere funktionsbetingede rum mod gården og de repræsentative stuer mod gaden. I mellembygningen er 1. sals lejlighed den bedst bevarede med sin traditionelle planløsning. De kulturhistoriske værdier i det indre knytter sig til de ældre dele, detaljer og overflader i lejlighederne på hovedetagerne, der hovedsageligt følger de klassicistiske idealer, herunder med ældre og traditionelt udførte, én- og tofløjede fyldningsdøre med ældre detaljer, hvoraf de buede indgangsdøre har særlig værdi og er usædvanlige. Af ældre overflader knytter der sig værdi til alle ældre og traditionelt udførte plankegulve, ydervæggene med fuld panelering, ovnpilastre og den bevarede stukkatur i lofterne med kantlister og rosetter. Derudover knytter der sig kulturhistorisk værdi til alle ældre stormkroge og anverfere. Dertil kommer ejendommens ældre trapper, herunder sidehusets næsten-vindeltrappe samt ligeløbs- og treløbstrappen med alle detaljer, såsom drejede og glatte balustre, profilerede håndlister og indstemte trin. I mansard- og tagetagerne i knytter der sig primært kulturhistorisk værdi til alle ældre tømmerkonstruktioner, herunder bindingsværk, bjælker og hanebånd, der fastholder indtrykket af det ældre anlægs struktur.

Den arkitektoniske værdi ved ejendommen Lille Strandstræde 12 knytter sig i det ydre til forhusets facade til gaden, der med sin tætte og taktfaste vinduessætning, de gennemgående gesimser og det stejle mansardtag udgør en karakterfuld ejendom og giver indtryk af en meget helstøbt arkitektonisk løsning. Den markerede sokkel og facadens gesimser er strukturgivende detaljer, som afbalancerer det tunge tag med mansardkviste. Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig i det ydre til forhuset og sidehusets velbevarede og helstøbte bindingsværk, herunder særligt med sidehusets karakterfulde udkragning af 1. salen samt mellembygningen, der indrammer gårdrummet og giver indtryk af et samlet og stemningsfuldt anlæg. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de generelt velbevarede planløsninger på hovedetagerne i forhuset. Dertil kommer den bevarede, tætte vinduessætning i ejendommen, der giver et rigt lysindfald og giver rumoplevelsen en generøs karakter i samspil med ejendommens ældre, gennemførte detaljering og overflader. Også de bevarede trappeopgange med de ældre trapper giver en karakterfuld helhedsoplevelse på tværs af etager og huse. Der knytter sig således en arkitektonisk værdi til samspillet mellem ydre og indre, hvor der er god overensstemmelse, hvilket gør, at anlægget overordnet fremstår homogent og gedigent i sit udtryk.

Læs videre om

• Bien, København
• Rådhusstræde 17, København
• Vingårdsstræde 22 og Nikolaj Plads 15, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen