Lindegade 3, Kalundborg

Bindingsværksbygning fra 1681, hvilket står på indskriften på overliggeren til den gamle indgangsdør. Det var rådmand Jens Nielsen Bittzholdt der allerede i 1670 og 1672 købte og sammenlagde sin store grund. Ved en auktion i 1698 fremgår det, at grunden omfattende hele Lindegade/Skibbrogade hjørnet. Grunden er dog inden 1736 reduceret til sit nuværende omfang, blot med en kort sidelænge på otte fag mod Skibbrogade. Huset er en hjørneejendom mellem Skibbrogade og Lindegade og består af både nr. 1 og nr. 3. Huset har tilhørt samtidens bedre stillede borgere f.eks. rådmænd og apotekere. I 1773 blev bygningen under apoteket Bech omdannet til kollegium og i 1816 til skolebygning. I nederste etage var skolestuerne indrettet og på øverste etage og i sidelængen værelser og kornmagasin. Borger og friskolen benyttede bygningen fra 1816-1876. I 1876 blev der indrettet et lille konditori af ejeren konditor Herman Sophus Freckmann. Men i 1884 bliver ejendommen inddelt i to ejerforhold. Bygningen var gammeldags allerede i 1681 når man ser på gadesidens knægte med fantasifuldt udskårne ansigter. At det dekorative har været væsentlig fremgår tydeligt, da de ingen konstruktiv betydning har for huset. Ejeren af Lindegade 1 har de senere år prøvet at føre huset tilbage til dets oprindelige udseende bl.a. ved at fjerne et udvendig trappehus på huset bagside. Det har givet baghuset den flotte bindingsværksfacade tilbage, som medfører at gården virker mere historisk korrekt. På dørhammeren, i nr. 1, står der Gud velsigne din indgang og bevare din udgang INBH 1681 (initialerne henviser til Jens Nielsen Bittzholdt). Begge bygninger står velbevaret i sit ydre, men den indvendige rumfordelingen er helt forandret.

Bindingsværksbygningen ligger på sydsiden af Lindegade, der sammen med Kordilgade udgør byens gågade. Mod øst er bindingsværksbygningen bygget sammen med nabobygningen, der også er en barok bindingsværksbygning med renæssancetræk. Mod vest er gavlen påbygget en nyere bygning i stål og glas. Bygningen er en elleve fag lang bindingsværksbygning i to stokværk med let fremkraget øvre stokværk til gadesiden. Bygningen har en kampestenssat kælder under de fem vestlige fag og et helhvalmet, opskalket tegltag. Facaden mod gaden har knægtebårne stokværksfremspring og tagskæg, dobbelt skråafstivning af etagernes underste tavl, dog kun ved de tre vestlige tavl i stueetagen, og dokker i de øverste tavl. Under øverste etages gennemstukne bjælkehoveder er et profileret sidebånd dekoreret med en tungefrise. Fyldstykkerne er udmuret med kantstillede tegl med et kvartstaf led. Tavlene med munkesten og flensborgsten i mønstermurværk er pudsede og hvidmalede. Alt tømmer står i eg og er sortopstolpet. Vinduerne i stueetagen er to torammede, trerudede vinduer mod øst, tre korspostvinduer mod vest og i midten en stor butiksrude. På 1. sal er torammede, trerudede vinduer. Alle vinduer er hvidmalede. Brunmalet butiksdør mod vest med fyldninger i bunden, glasparti med buet overstykke og fast glasparti øverst. Mod øst en nyere dør inddelt med otte ruder i matteret glas. Vestgavlen er opbygget som gadefacaden, og indgår som indervæg i den moderne bygning i stål og glas, der er påbygget bindingsværksgavlen. Heri er en nyere trappe, der også servicerer bindingsværks-bygningen, idet vestgavlens sydligste fag øverst og nederst er gennembrudt af døråbninger, hvori der er isat nyere glatte finérdøre. Gårdsiden er etagedelt uden fremkragning. Vinduer i stueetagen; korspostvinduer med deling af nederste ramme samt et enkelt halvt korspostvindue, der falder uden for systematikken i de øvrige vinduer både i størrelse og placering. På 1. sal; korspostvinduer, mod øst en nyere dør til en nyere fransk altan med stålværn.

Indvendigt har bygningen intet af sin originale rumstruktur tilbage, og det forekommer umuligt at foretage en meningsfuld retablering af fredningsværdierne i bygningens indre. Stueetagen er indrettet butik og tandlægeklinik, og på 1. sal er en ombygning stoppet midt i nedrivningen af eksisterende skillevægge, som er en blanding af gipsvægge og traditionelle skillevægge af brædder, strå og puds. I tagetagen er pudsen banket af samtlige skillevægge, og de står med blotlagte strå og brædder. Taget er understrøget. Understrygningen meget mangelfuld, og flere steder er taget lappet indefra med presenning.

Bygningen udgør sammen med Lindegade 1, et imponerende og præcist volumen, der danner ryg i rækken af bygningen langs Lindegade og er medvirkende til at definere og karakterisere gaderummet.

Bygningen udgør sammen med Lindegade 1, en markant fortælling om Kalundborg bys udviklingshistorie. I slutningen af 1600-tallet blev det tilladt at opføre købmandsgårde udenfor bymuren, og i Lindegade opførtes en lang række store købmandsgårde. Det handelsmæssige tyngdepunkt flyttedes efterhånden fra Højbyen ned til landsbyen Kordel, hvor det befinder sig den dag i dag, nemlig i Lindegade og Kordilgade, der er den oprindelige strandvej langs Hærens Vig mod øst, med retning mod Holbæk og København. Bygningen bærer således fortællingen om den historiske udvikling af gaden, hvor man i 1681 opførte den rigt udsmykkede købmandsgård i den nye del af købstaden.

Bindingsværksbygningen er en harmonisk proportioneret bygning i to stokværk. Den kendetegnes ved sine facader med sortopstolpet, taktfast bindingsværk udført med rige detaljer bl.a. de smukt udskårne knægte, som bærer stokværksfremspringet, den taktfaste vinduesrytme og den store røde tegl tagflade. Det oprindelige arkitektoniske udtryk gør bindingsværksbygningen til en markant og let genkendelig bygning i gaderækken.

Læs videre om

• Brænderigården, Kalundborg
• Den gamle Latinskole, Kalundborg
• Præstegade 23, Kalundborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen