Herregården Lindenborg optræder første gang i det skriftlige kildemateriale i 1367 som gården Næsholm. På det tidspunkt tilhørte gården slægten Kirt. I 1416 kom den i Viborgbispens eje og herfra til kronen i 1536.
Fra kronen overgik Næsholm til adelsslægten Viffert i 1561, og på det middelalderlige voldsted lod Corfitz Tønnesen Viffert den nuværende hovedbygning i to stokværk opføre i 1583. Bygherrens datter Christience Viffert blev i 1601 gift med Breide Rantzau, der omkring 1615 føjede de lavere øst- og nordfløje til anlægget.
Efter utallige ejerskifter overtog Claus Daa godset i 1672 og omdøbte det året efter til Daasborg. I 1762 overtog den senere finansminister, tyskfødte Heinrich Carl Schimmelmann, ejendommen. I 1764 lod han hele anlægget modernisere. Hovedbygningen på Lindenborg er et resultat af mødet mellem renæssancens udsmykningsglæde og barokkens forsøg på ensretning. Den hvidkalkede bygning har to sydvendte tårnlignende bygninger, der formentlig repræsenterer rester af »hemmeligheder«. Mod gårdspladsen vender et trappetårn med Corfitz Tønnesen Vifferts og hustruen Anne Gyldenstiernes indvielsestavle og med prægtige vinduesindfatninger i sandsten med trekantede overliggere, der har individuelle hoveder.
Efter betydelige jordopkøb blev Lindenborg i 1781 ophøjet til grevskab. Schimmelmannfamilien råder fortsat over Lindenborg via Den Schimmelmannske Fond af 1978.
