Lindum Skov er et ca. 1.170 ha stort, sammenhængende skovområde, der ligger på et kuperet højdedrag mellem Skals Å og Tjele Langsø. Skovområdet hører under Lindum og Bigum Skovdistrikt og består af flere navngivne skovpartier, bl.a. Lindum, Bigum og Tårupgård Skove, der især tidligere blev kaldt Tjele Storskov. Omkring en tredjedel af skovarealet består af ældre, højstammet bøgeskov samt en smule eg, mens der i fugtige lavninger også vokser ahorn, ask og rødel. Langt størstedelen af Lindum Skov er dog nåleskov med bl.a. rødgran, sitkagran, serbisk gran, alm. ædelgran, nordmannsgran og kæmpegran. I dag driver Tjele Gods overvejende skoven med henblik på træproduktion og udlejning af jagt.
Størstedelen af Lindum Skov har morbund, og kun i de fugtigere lavninger bliver jordbunden mere muldrig. Morbundens planteliv er forholdsvis artsfattigt, men omfatter ud over bl.a. ørnebregne, bølget bunke, skovrørhvene, blåbær, hedelyng, majblomst og skovstjerne også den temmelig sjældne klatrende lærkespore. Artsrigdommen bliver større i slugterne og ved foden af skrænterne ned mod Skals Å. Her finder man også det mest mangfoldige insektliv, som bl.a. omfatter den sjældne seksplettet blomsterbuk, hvis larver lever i det trøskede ved af døde egegrene.
Der er iagttaget knap 100 forskellige fuglearter i Lindum Skov. I 1800-tallet og op i 1900-tallet var det store, øde skovområde levested for både havørn og sort stork. Sidstnævnte er i dag forsvundet, men havørn ses stadig regelmæssigt i og over skoven sammen med andre rovfugle som hvepsevåge, rød glente, duehøg og fiskeørn. Ynglefuglene omfatter især en række hulrugende fuglearter som natugle, rødstjert, træløber, spætmejse, topmejse, sortmejse, sumpmejse, huldue, stor flagspætte, grønspætte og sortspætte. Ikke mindst af hensyn til jagten har skoven i dag en stor bestand af krondyr, og indtil i hvert fald 1778 holdt også ulven til her.