Lisegyden 3, Nordby

Lisegyden 3 ses afsat på kortet over Nordby fra 1812 og blev sandsynligvis opført i begyndelsen af 1800-tallet. I 1844 blev bygningen som ti fag lang opført i bindingsværk med tavl af brændte sten. I 1864 var begge gavle blevet grundmuret og kort før år 1900, blev et ekstra fag tilføjet mod øst. De nuværende, små vinduer i østgavlen er fra nyopførelsen af gavlen.

Lisegyden 3 ligger centralt Nordby på Samsø ud til Skræddertorvet ikke langt fra gadekæret. Ud fra den vestlige gavl og den vestlige dele af havesiden er tilbygget et grundmuret udhus med ensidig taghældning, der ikke er omfattet af fredningen. Bag Lisegyden 3 er en have.

Lisegyden 3 er et elleve fag langt længehus i en etage, der hviler på en lav, pudset og hvidkalket sokkel. Bygningen er opført i rødtopstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl. Bygningen bærer et stråtækt heltag med halmmønning, tagskægskvist og en nyere, hvidkalket og traditionelt udført skorstenspibe med sokkel og krave i rygningen. Under tagudhænget er en sugfjæl. Vestgavlen har sorttjæret bræddebeklædning med vindskeder, her i sidder et torammet vindue med termoglas. Østgavlen er grundmuret og hvidkalket og her i ses to halvcirkulære støbejernsvinduer og et nyere, traditionelt udført, torammet vindue. Både i gade- og havesidens sokkel er en mindre åbning til et ældre kælderrum under bygningens østlige fag. I facaden sidder hoveddøren, der er en ældre tofløjet, fyldingsdør med råglasruder i de øverste fyldinger. Hoveddør og indfatning er bemalet i blåt, grønt og lyseblå. Over døren er en tagskægkvist med rødmalet revleluge med et enrammet, opsprosset vindue. Foran hoveddøren er to granittrappetrin. Vinduerne i beboelsesdelen er torammede vinduer med tre eller seks ruder i hver ramme, hvoraf flere er ældre. På havesiden ses dog et ældre enrammet vindue med seksruder. I facadens vestlige fag sidder to enrammede vinduer i lavformat, hvoraf det ene har tre ruder. Alle vinduer har blåmalede karme og grønmalede rammer.

Det indre er præget af en ældre traditionel grundplan med et bevaret, langsgående midterskillerum, der opdeler huset i forstue med bagvedliggende køkken og skorstenen på traditionel vis placeret mellem forstue og køkken. Mod facaden er opbevaringsrum, værelser, forstue samt to stuer, mens der mod havesiden er bryggers, køkken stue og kammer. Fra bryggerset er der udgang til udhuset og via en ældre trappestige er der adgang til tagetagen, hvor der er et gavlværelse mod øst. Den øvrige del af tagetagen anvendes til opbevaring. Den ældre tagkonstruktion er synlig og delvis forstærket og undersiden af stråtaget, der er bundet på, er synlig. Skorstenen er fritstående.

I det indre er bræddegulve, væg-til-vægtæpper, tapetserede vægge, nyere ældre pladelofter med ældre, synligt bjælkelag og nyere, ubemalede bræddelofter. Dørene er ældre fyldingsdøre med bevarede gerichter. Vinduerne har hul- eller rundposte, hvoraf flere har ældre anverfere og stormkroge. Et vindue mod haven har en ældre, falsk brystning, der kan tages af, hvorved det kan omdannes til en havedør. Under de østlige fag er et gammelt kælderrum, der ikke var adgang til ved besigtigelsen.

Den miljømæssige værdi ved Lisegyden 3 knytter sig til beliggenheden i Nordbys ældste bykerne nær gadekæret, hvor bygningen indgår som en integreret del af Nordbys velbevarede landsbymiljø i kraft af den traditionelle byggeskik og materialeholdning. Hertil kommer bygningens placering ud til Skræddertorvet, hvilket sammen med de andre ældre bygninger danner et særdeles helstøbt og værdifuldt kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Lisegyden 3 knytter sig til bygningens beliggenhed nær gadekæret og til den ret klejne størrelse, der er et vidnesbyrd om Nordbys ældre bebyggelsesmønster og udvikling, hvor der tidligere sås et bælte bebygget med gårde lige inden for landsbyens omgivende veje, mens den tidligere forte i midten blev bebygget med mindre gårde og standsvendehuse omkring gadestævnet og gadekæret. Ydermere er bygningens bindingsværk egnskarakteristisk med fodrem, gennemstukne bjælkehoveder og en enkelt dok i hvert fag. De gennemstukne bjælkehoveder er dog afskåret mod gaden. Den bræddebeklædte overgavl mod vest er ligeledes karakteristisk for Nordby, ligesom den tofløjede fordør. Hertil kommer den traditionelle tagskægskvist, der har fungeret som åbning til tagetagen, der sammen med de ubrudte tagflader vidner om loftetagens tidligere primære funktion som oplagringsplads. Tagskægskvisten har tillige beskyttet udgangen imod nedfaldende tagmateriale i forbindelse med brand. Skorstenspiben vidner endvidere om ildstedet som den eneste kilde til madlavning og opvarmning før i tiden. Endelig ses opdelingen mellem beboelsesdelen og den tidligere udhusdel i forskellen mellem beboelsesdelens tætsiddende og store vinduer overfor udhusdelens mere lukkede karakter med få og små vinduer i lavformat.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den velbevarede ældre grundplan med den endnu aflæselige opdeling med udhusdel i de vestlige fag med opbevaring og bryggers og beboelse i de øvrige fag mod øst. Hertil kommer opdelingen med forstue med bagvedliggende køkken med skorsten og stuer mod gaden samt bryggers, stue og kammer mod havesiden og i gavlen. Kælderrummet vidner endvidere om tidligere tiders mulighed for opbevaring af kuldekrævende varer. Endelig kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder lofternes synlige bjælkelag, fyldings-, og revledøre med gerichter, trappestigen til tagetagen, vinduet, der kan ændres til havedør og vinduernes anverfere samt stormkroge, der alle vidner om bygningens anselige alder.

Den arkitektoniske værdi ved Lisegyden 3 knytter sig i det ydre til det fritliggende hus med sidehus, hvor det regelmæssige bindingsværk, farvesætningen og de ubrudte, stråtækte tagflader giver bygningen et særdeles karakterfuldt og helstøbt udtryk. Udtrykket er enkelt og facadens dekoration begrænser sig til den gennemførte farvesætning og den tofløjede hoveddør.

Læs videre om

• Maren Findsgyde 8
• Ved Kæret 6, Nordby
• Vestergyde 3, Nordby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen