Forsiden til Linda Lassens roman Jens og Marie fra 2019 prydes af et maleri af Kai Gøtzsche fra 1919, hvor en kvinde står med Dannebrog i armene. Ligesom personerne i bogen kæmpede Gøtzsche for den nationale sag i Sønderjylland og havde ønsket en mere omfattende genforening.

.

Bertel Christian Ægidius Giødesen, født i Bylderup, præst i Varnæs, udgav i 1717 En nye Psalme-Bog, kaldet »Varnæssalmebogen «, med egne tekster samt tyske salmer, han havde oversat. Ægidius, der tilhørte pietismen, søgte at imødekomme de tosprogede menigheder, så salmer som »O Herre Krist! dig til os vend« kunne synges samtidigt på tysk og dansk. Hans Mikkelsen, skolemester og degn i Løjt Kirkeby fra 1743, skrev skæmteviser og skuespil, og man kan tage fejl, for han er inspireret af Ludvig Holberg, der undertiden selv skrev under pseudonymet Hans Mikkelsen.

Nikolaj Andersen, født 1862 i Svejrup, skrev for Flensborg Avis og Sønderjyske Årbøger og udgav viser på »synnejysk «. Karsten Thomsen, kromand i Frøslev fra 1860, var dialektdigter og hilser foråret i »Det er så køhnt, det er så dejle« (u.å.), mens han i 1876 betoner, at: »I Synnerjylland dér er æ føjt,/Der hær æ hjemm,/Der gik min Vugg i e Kaklownskrog,/Å en Trimm,/ Der såd min Mor ve’ mæ o sång«. Dialektdigtningen bevidner det sønderjyske tilhør både før og efter 1864. Fra 1830’erne var de nationale holdninger blevet stærkere som hos Anna Christiane Ludvigsen, der debuterede med digte i avisen Dannevirke i 1840 under signaturen »Hedeblomster af Anna«. I 1931 udsendte Marcus Lauesen fra Løjt Kirkeby sin roman om et sønderjysk handelshus, Og nu venter vi paa Skib, der blev en succes også internationalt. Lauesen udsendte siden prosa og digte, som skildrede grænselandet, men fik aldrig igen samme succes. Carl Scharnberg, digter og politisk aktivist, voksede op under fattige kår i »kommunens hus« i Aabenraa i 1930’erne.

Gynther Hansen, der var født i 1930, voksede op i Varnæs i en hjemmetysk familie, mens han selv som ung valgte at blive dansk. Han skildrer landsbymiljøer præget af snæversyn og sladder som i Stemmer fra provinsen (1976), ligesom hele det omfattende prosaforfatterskab er knyttet til det indre og ydre grænseland, han selv kendte. Personerne er fanget i krigstraumer, nazisympati, hævngerrighed samt i modsætninger mellem dansk og tysk som i den selvbiografiske trilogi, der indledes med Hitler, min far og mig (1988). Hansen skildrer ofte mænd, der hjemsøges af anfægtelser og forbitrelse som i romanerne Der må være noget mere (1983) og De flygtende (1986), hvor et sammenbrud er så voldsomt, at sprog og syntaks opløses: »… ikke høre. Ikke om a – a- nd -r-e også. Vil ikke. Ingen kan bl – bl – li – live ved at holde ud.« Hans Schmidt Petersen har ligeledes rod i det tyske mindretal, men det er for ham en ressource snarere end en konflikt. Han debuterede med Den lodne bøg i 1993 og har siden udsendt romaner på begge sprog som Die Täuscher (1999) og Sneglens hus (2009).

Per Ulrich skrev i 1975 en fortælling om Mordet i Åbenrå 1610, mens Bodil Steensen-Leth i Jomfru Fanny (1989) fortæller om den fascinerende Fanny fra Persillegade (egl. FranziskaEnge), »Dronningen af Aabenraa«, hvis forudsigelser i 1800-tallet ofte ramte plet. Lyrikeren og billedbogsforfatteren Janus Kodal voksede op i Aabenraa i 1970’erne. Han debuterede i 1991 med Antologi og regnes for ophavsmand til poetry slam. Pernille Juhl skildrer i romanen Genforening (2019) politikeren H.P. Hanssens indsats for det danske mindretal. I Linda Lassens Jens og Marie (2019) skildres kærligheden og ægteskabet mellem Marie Fibiger og Jens Jessen, der var redaktør af Flensborg Avis, og som måtte i fængsel flere gange for sine meningers mod. Ægteparret kæmpede først for genforeningen med Danmark, dernæst for, at også Flensborg måtte blive dansk.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Aabenraa Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Litteratur