I An Account of Denmark as it was in the Year 1692 fortæller den engelske diplomat Robert Molesworth, at Christian 5. og dronning Charlotte Amalie elskede at klæde sig ud i den hollandske kolonis folkedragter og køre til Amager for at deltage i deres særprægede fastelavn. Senere fascinerede øen bl.a. Johanne Luise Heiberg og Henrik Pontoppidan. I 1889 rapporterede Pontoppidan i Kjøbenhavns Børs-Tidende om sit indtryk af den »snurrige« by, hvor havnen lugter hyggeligt af tovværk og tjære, og hvor byhyrden hver aften driver køerne hjem fra fællederne omkring byen til deres respektive gårde og gader. Hjalmar Söderberg skrev romanen Hjärtats oro (1909), da han indlogerede sig på Dragør Badehotel og gjorde sig sine observationer.
Amagerdrengen Klaus Rifbjerg skriver i Amagerdigte (1965) om vennerne i Dragør, Jesper Jensen, Leif Panduro og Jørgen Gustava Brandt. Om sidstnævnte således, at han flyttede »sig selv og det halve af City/ud i en ny villa på Syd«. Selv undrer Brandt sig i erindringsbogen Mit liv – 387 erindringer (2007) over, at man kunne have sådant et stykke »overset provins så tæt ved storbyen«. Men Dragør bliver synlig, når han i digte og essays skriver om haven, havet, havnen og stilheden mellem flyafgangene i Kastrup.
