Litteratur i Frederikshavn Kommune

Holger Drachmann, der var uddannet på Kunstakademiet i København, skildrede allerede fra 1870’erne livet i Skagen gennem litteratur og maleri. Han blev en del af kunstnerkolonien i byen, hvor han også bosatte sig efter ægteskabet med Soffi Lasson. Foto fra 1902.
.

Fra slutningen af 1800-tallet begyndte den nordjyske østkyst at virke som en magnet på kunstnere og forfattere. Allerede i 1859 så H.C. Andersen ved et besøg på Erik Brøndums gæstgivergård mulighederne i Skagen. I en artikel skrev han: »Er du Maler, da følg os herop. Her er Motiver for dig. Her er Sceneri for Digtning«. Da Holger Drachmann i 1872 fulgte ham, så han straks, at Skagen, med hans eget rimord, var sagen. Sømandshistorier (1896) er kun ét blandt mange værker, hvor Drachmann besynger himlen over og havet omkring Skagen.

Undertiden tog Drachmann fra Skagen til Sæby, hvor han indlogerede sig på Clasens Hotel. Her kom i 1887 også Henrik Ibsen, som af udsigten over Kattegat blev inspireret til dramaet Fruen fra Havet (1888). Herman Bang opholdt sig også på hotellet, som han i den satiriske roman Sommerglæder (1902) omdøbte til Brasens Hotel, men i øvrigt holdt han sig så tæt til forlægget, at det vakte en mindre skandale. Gustav Wied gjorde grin med hotellet i en af sine Lystige Historier (1896) med titlen »Da Baby skulde paa Hotel«. Men trods al satire elskede Wied som sine kolleger Sæby og kom der ofte.

I 1881 kom Adda Ravnkilde som 18-årig til Sæby, og samme år blev hendes far borgmester i byen. En ulykkelig kærlighedshistorie fik hende imidlertid til at forlade byen til fordel for København, hvor hun i løbet af sit korte liv nåede at markere sig som en af pionererne i dansk kvindelitteratur.

Med Perleporten (1964) begyndte Erik Aalbæk Jensen at skrive sig ind på egnen omkring Frederikshavn,, og i romanerne Herrens mark (1990) og Magtens folk (1991) er en journalist på det lokale blad omdrejningspunkt for en både bred og tæt miljøskildring.

Bent Haller er vokset op i Bangsbostrand, en lille samling huse, som i dag er smeltet sammen med Frederikshavn. Hans far var maskinarbejder, og han arbejdede selv som ung på byens skibsværft. Med denne baggrund har han kunnet tegne et andet billede af egnen fra Frederikshavn til Skagen, bl.a. i romanerne Sinkeklassen (2002) og Rakkerpakhuset (2009) med skildringen af livet i 1950’ernes arbejderklasse. I Skagensbillede (1985) er vinklen også nedefra og indefra, og dermed får Haller anlagt et nyt perspektiv på den berømte kunstnerkoloni.

I nyere tid har ikke mindst Klaus Rifbjerg fastholdt det nordligste Jylland på det litterære Danmarkskort. I Fædrelandssange (1967) finder man digte om både Skagen, Frederikshavn og Sæby Å, og med sit sommerhus i Kandestederne lod han sig bl.a. inspirere til en hel digtsamling med titlen Kandestedersuiten (1994).

Videre læsning

Læs mere om Kultur i Frederikshavn Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Litteratur