I Hans Edvard Nørregård-Nielsens Limfjorden I-II. Stemmer og steder (2011) spiller den vestlige del af Limfjorden en særlig rolle. Her kæmpede centralmagt og periferi – fra middelalderens bondeoprør over romantikkens opdagelse af (Vest-)Jylland som pittoresk og interessant udkant frem til den jyske bevægelse omkring år 1900.
H.C. Andersen brugte Lemvig og Vestkysten som dæmonisk kulisse for sin »helt« Otto Thostrups barndom i romanen O.T. (1836). Den nyudklækkede student rejser omkring 1830 tilbage til et stereotypt provinsielt Lemvig og en forestillet Vestkyst med stiliserede klitter.
Erik Bertelsen fra Harboøre er i dag mest kendt for sangen »Blæsten gaar frisk over Limfjordens Vande« (1939). Han var tidligere en meget læst forfatter med trilogien Harboør-Folk (1942) om fiskerlivet i Harboøre og omegn som højdepunktet.
Hans Kirks fædrene slægt stammede fra Harboøre. Det missionske miljø var baggrunden for romanen Fiskerne (1928). I Skyggespil (1953) er kapitlet »Nøjsomhedens kyst« om Kirks familie i Harboøre en varm skildring af de missionske karakterer, der ikke bøjede sig for ussel mammon eller jordisk fremgang.
Jytte Borberg flyttede efter sin mands død i 1979 til landsbyen Fjaltring, hvor en del af hendes forfatterskab blev til, uden der dog er de store spor af det lokale. I romanen Novemberløgne (1985) er handlingen henlagt til et vestjysk landskab og et forfaldent badehotel.
Elisabeth Møller Jensens Dengang i Lemvig (2015) er en slægtsbiografi over fire generationer fra oldeforældrene til hendes egen opvækst med en idealiseret far, der forsøgte sig som bagermester, men efter en fallit endte på kemifabrikken Cheminova, hvor han avancerede til tillidsmand og bestyrelsesmedlem. Selvbiografien taler varmt for det socialdemokratiske velfærdssamfund og sat i bevidst kontrast til Hans Edvard Nørregård-Nielsens Mands minde (1999).