Litteratur i Lemvig Kommune

I Hans Edvard Nørregård-Nielsens Limfjorden I-II. Stemmer og steder (2011) spiller den vestlige del af Limfjorden en særlig rolle. Her kæmpede centralmagt og periferi – fra middelalderens bondeoprør over romantikkens opdagelse af (Vest-)Jylland som pittoresk og interessant udkant frem til den jyske bevægelse omkring år 1900.

H.C. Andersen brugte Lemvig og Vestkysten som dæmonisk kulisse for sin »helt« Otto Thostrups barndom i romanen O.T. (1836). Den nyudklækkede student rejser omkring 1830 tilbage til et stereotypt provinsielt Lemvig og en forestillet Vestkyst med stiliserede klitter.

Erik Bertelsen fra Harboøre er i dag mest kendt for sangen »Blæsten gaar frisk over Limfjordens Vande« (1939). Han var tidligere en meget læst forfatter med trilogien Harboør-Folk (1942) om fiskerlivet i Harboøre og omegn som højdepunktet.

Hans Kirks fædrene slægt stammede fra Harboøre. Det missionske miljø var baggrunden for romanen Fiskerne (1928). I Skyggespil (1953) er kapitlet »Nøjsomhedens kyst« om Kirks familie i Harboøre en varm skildring af de missionske karakterer, der ikke bøjede sig for ussel mammon eller jordisk fremgang.

Jytte Borberg flyttede efter sin mands død i 1979 til landsbyen Fjaltring, hvor en del af hendes forfatterskab blev til, uden der dog er de store spor af det lokale. I romanen Novemberløgne (1985) er handlingen henlagt til et vestjysk landskab og et forfaldent badehotel.

Elisabeth Møller Jensens Dengang i Lemvig (2015) er en slægtsbiografi over fire generationer fra oldeforældrene til hendes egen opvækst med en idealiseret far, der forsøgte sig som bagermester, men efter en fallit endte på kemifabrikken Cheminova, hvor han avancerede til tillidsmand og bestyrelsesmedlem. Selvbiografien taler varmt for det socialdemokratiske velfærdssamfund og sat i bevidst kontrast til Hans Edvard Nørregård-Nielsens Mands minde (1999).

Thøger Larsen

Thøger Larsen var en ivrig amatørastronom; her ses han i 1913, mens han studerer himmelhvælvet gennem sin hjemmelavede kikkert. Han lavede bl.a. akvareller af Månens bjerge og havde stjernekort, som han selv havde udarbejdet. På Lemvig Museum er hans kikkert udstillet.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Thøger Larsen (1875‑1928) blev født på et husmandssted på Gjellerodde, fik præliminæreksamen fra Lemvigs private realskole, var landinspektørassistent i Lemvig, inden han blev redaktør af Lemvig Dagblad. Hans digtning er kosmisk, sol- og jorddyrkende og alligevel forankret i Limfjordsegnen. Digtsamlingen Bakker og Bølger (1912) har jordens og vandets rytmik. I sangen »Danmark, nu blunder den lyse Nat« (1914) skildres Danmark som en frodig urkvinde, der vågner til afkommets myldrende liv og »Lykke og lyse Nætter«. Sommersangen »Du danske Sommer, jeg elsker dig« (1923) er en hedensk salme om den jordiske vitalitet.

Livets gang i Lidenlund

Den unge journalist Stickelberg prøver tegneserien igennem at forstå de redaktionelle kursændringer på Tidende. Her i en stribe fra 1977.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Redaktør Ansatz! Allerede navnet på en af hovedpersonerne antyder den milde og kærlige samfundssatire, der karakteriserer Livets gang i Lidenlund.

Tegneren Henning Gantriis (1918‑89) var fra Lemvig, og den populære tegneserie er tydeligt inspireret af fødebyen. I tegningernes kulisser kan vi se byens stejle bakker, kirketårnet og musiktribunen. Lokale kunne genkende virkelighedens strenge provst Obel i Gantriis’ pastor Svolm og byens bramfri doktor Nørby i seriens doktor Bramsig. Men Lidenlund er også et billede på livets gang i enhver provinsby, hvor redaktøren vimser om borgmesteren, hvor kunstneren ernærer sig som skiltemaler, hvor stationsforstanderen kæmper med togdriften, og hvor byens mange gadespejle er selvstændige og vigtige kilder til indsigt i livets gang.

Café Perlen, der ofte nævnes i striberne, har aldrig eksisteret – og dog: »Perlen« var en guldsmedeforretning i Vestergade, hvor baglokalet var ramme om guldsmedens og hans venners daglige udveksling af sladder og en lille én, begge dele med redaktør Ansatz som engageret deltager.

Serien blev bragt fra 1953 i det ugentlige Politikens Magasin og fra 1971 dagligt på Politikens bagside. Efter Gantriis’ død fortsatte bladet med genbrug frem til 1994. Striben lever stadig i Folkebladet Lemvig.

Lemvig Museum har en permanent udstilling med striberne og markerede med en særudstilling i 2018 100-året for Gantriis’ fødsel, der også blev fejret med en ny Gantriispris, som gik til tegneren Theis Christiansen. Overrækkelsen skete selvsagt på byens Hotel Lidenlund, som i Gantriis’ tid og indtil 2006 hed Industrihotellet.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Lemvig Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Litteratur