Rebild og Rold Skov har været ramme om både overfald og røverhistorier. St.St. Blicher beskrev en række af hedens og skovens fribyttere, eksempelvis i novellen »Røverstuen« (1827), ligesom han har skildret helte som den stærke Sejer i historien »De tre Helligaftener« (1841).
Modellerne for Blichers fortællinger var ofte personer, som faktisk levede eller havde levet. Det gælder »Bettefanden« (1846). Forlægget til ham hed Johannes Jensen, og han hørte til Lorentz Meyers bande, som huserede i området ved Rebild og i Rold Skov. Om ham hedder det, at hans ansigt var som »røget Flæskesvær«, mens hans kones kulør var »suur Fløde«. Bettefanden blev taget til fange, men løsladt i 1864, hvorefter han slog sig ned i Stenild hos konen. Nær Teglgårdsmølle står Bettefandens eg, hvor han efter sigende blev bundet ved tilfangetagelsen.
Ved åbningen af det nationale samlingssted i Rebild Bakker i 1912 skrev Jeppe Aakjær »Ræbild-Kantate«.
