Litteratur i Tårnby Kommune, »… der stod Kastrup på hele min barndom«, skriver Bo Green Jensen i Dag for dag. Livstykker 1990‑1998 (1998). Forældrene flyttede til »Kastrup-Tårnby« i 1950’erne, og forfatterens barndom udfoldede sig »i præcis samme område, som nu bliver nivelleret for at give plads til den kontroversielle Øresundsbro«. Men allerede dengang stod stedet i forandringens tegn, det »blev forvandlet fra et landområde til en socialdemokratisk plankommune fuld af nyopførte boligkarreer med blomstrende fremskridtsvenlige navne som Lufthavnsparken og Flyverbo«. I den selvbiografiske novelle »Kolossen på Amager« fra Støjen af virkelighed (1987) skriver han præciserende: »Vores hus lå i nærheden af lufthavnen, og stedet var en mærkelig blanding af land og by. Før flyene havde det været en lille by uden for byen, komplet med rådhus og det hele. Efter maskinernes ankomst var kommunen blevet en slags indkørsel til hovedstaden«.
Lufthavnen blev en lokalitet, som inspirerede forfatterne. »Landing« hedder det sidste digt i Klaus Rifbjergs Amagerdigte (1965). Landing er også et tema i Maria Gerhardts digte i Amagermesteren (2015): »Hun kan høre de første fly og hun smiler da hun tænker, at nok har de været rundt i verden, men de vil altid lande på Amager.« Og den digteriske urmyte om Orfeus henlagde Jørgen Gustava Brandt til stranden, da han i digtet »Orfeus i Kastrup« fra Sangbog (1984) skrev: »han blev samlet ved Kastrup by/i strandens drømmegry«.
