St.St. Blicher erklærer i Vestlig Profil af den Cimbriske Halvøe fra Hamborg til Skagen (1839), at Tønder er »Kniplinger og Guldhorn – Spindelvæve og Malm«, men at han ikke bryder sig om byens »Enebestilling, Fabrikarbeide eller Ma‑ nufacturværk«, altså den begyndende industrialisering. Næ, så foretrækker han »Guldhornenes Tid; den var, i det mindste Kvindernes Guldalder«, og det fører ham til Gallehus nær Møgeltønder og fundet af to guldhorn på en mark i hhv. 1639 og 1734. Disse horn, og tyveriet af dem, satte nationale spor i dansk litteratur, da Adam Oehlenschläger udsendte »Guldhornene« i Digte 1803: »Da standser Ploven,/og en Gysen farer/igiennem Skoven./ Fugleskarer/pludselig tier./Hellig Taus‑ hed/alt indvier./Da klinger i Muld/det gamle Guld«. 100 år før voksede Hans Adolph Brorson op i Randerup. Han overtog faderens embede her, blev siden præst for den danske menighed i Tønder og i 1741 biskop over Ribe Stift.
På Ballum Kirkegård ligger en ligsten fra 1600‑tallet, kendt som Sorgagrestenen. Et sagn fortæller om en mor, som døde af anstrengelsen, da hun for at redde sin søn fra galgen høstede en ager byg på en dag. Karen Blixen har skildret dramaet i »SorgAgre« i VinterEventyr (1942), hvor scenen dog er flyttet til Østjylland.
Hansigne Lorenzen fra Ballum Sogn debuterede som Sven Tange i 1905 med fortællingen Der kæmper et Folk. Hun udsendte prosa og digte under dæknavn frem til 1919, fordi dansk sprog og sindelag var underlagt forbud, og hendes mand kunne miste sin ansættelse som skolelærer. P. Skovrøy, redaktør for Vestslesvigs Tidende, kæmpede ligeledes for dansk sprog og kultur, som hans Ti Fortællinger fra Sønderjylland (1909) vidner om. Det tyske mindretal har naturligvis også haft sine litterære stemmer, således Wilhelm Lobsien, der blev født i Foldingbro, gik i skole og på seminariet i Tønder og fik virke som lærer i Højer. Lobsiens mest kendte værk er fortællingen Der Halligpastor fra 1914. Højer og marsken er baggrund i Gerd Rindels roman Men himlen lukker sine øjne fra 2003, der skildrer danskere i tvungen tysk krigstjeneste 1914‑18. Tove Pilgaard, der var gymnasielærer i Tønder, skildrer sønderjyske kvinde‑ og familieskæbner i romanserien Glasbjerget (2000), hvis fjerde bind, Himmel af glas, udkom i 2010.
Peter Seeberg, der havde hus på Rømø, registrerer i Ved havet (1978) naturens og menneskers bevægelser på en strand på en enkelt sommerdag: »Havet selv, det dovne hav, blot blæsende ind, slikkende strandene, bærende fuglene, rummende de evigt nysgerrige fisk, der ser fra tangens huler og fra bunden. Og så himlen over, der ikke interesserer sig for noget«. Seeberg borer sig ind i Rømøs sand og nerve og endda uden at nævne øens navn. I Jørn H. Carls Sct. Clemens Kirke på Rømø fra 2018 skildres øens folk og historie, ligesom i Ellen Leonhardts roman Skibsdreng Anders List fra Rømø (1994).
Sten Kaalø, der skriver lyrik og prosa samt dramatik som Komedie i grænselandet (1978), fik embede som præst i Bovlund Frimenighed i 1992 efter at have udsendt Spurven – 25 salmer i 1987, Af jord – 26 salmer i 1988 og Fuglevinger – 37 salmer i 1990. Gretelise Holm, journalist og forfatter, der i antologien Min barndom i 50’erne (2015) fortæller om en fattig opvækst på landet, er født nær Tønder, mens sangeren Michael Falch slog sine folder som teenager i byen. Når han i »I et land uden høje bjerge« fra 1986 synger: »For i mit folk der banker/hjerter af guld/Det finder vi på flasker/og i den sorte muld«, så er der forbindelser tilbage til guldhornenes landskab. Koret af stemmer må rundes af med Jens Rosendal, der bor i Vesterende Ballum, og som er rigt repræsenteret i Højskolesangbogen, hvor hans »Forelskelsessang« fra 1981 indledes: »Du kom med alt det der var dig/og sprængte hver en spærret vej/og hvilket forår blev det!«
