Den brogede fluesnapper hører til de hulrugende fugle. Hvor antallet af hullede træer er begrænset, udkonkurreres den dog ofte af fugle som musvitten, som begynder at yngle tidligere. Den lille, sorthvide fugl optræder derfor i Aalborg Kommune mest talrigt i skove som Lundby Bakker og Høstemark Skov, hvor gamle, hullede træer får lov at stå. Broget fluesnapper ses også tit i haver, og den går villigt i opsatte redekasser.
.

Lige syd for Gistrup hæver et kuperet, skovdækket morænelandskab sig op over det flade landskab, som dækker store del af Østhimmerland. Her ligger det ca. 350 ha store skovområde Lundby Bakker. Mens den vestlige del af bakkerne er udlagt som sommerhusområde, får naturen lov at råde i øst.

Helt frem til 1960’erne fremstod det meste af området som lyngbakker, og Lundby Krat, som ligger øst for Hadsund Landevej, var oprindelig den eneste skovklædte del af bakkerne. Gamle diger vidner om, at der som i andre gamle skove også blev drevet både græsning og svin på olden i Lundby Krat. Det fortsatte, indtil Fredskovsforordningen trådte i kraft i 1805. I dag fremstår Lundby Krat som en blandingsskov, hvor eg suppleres af især bøg og ask, mens underskoven udgøres af hassel, hvidtjørn, alm. hyld, tørst og rødel. De flerstammede elletræer og de mangestammede, gamle hasselbuske viser, at der også er foregået en vis stævningsdrift i skoven, der i dag har status af urørt naturskov.

Omlægningen af driften til urørt skov, hvor døde træer får lov til at blive liggende, betyder, at Lundby Krat gradvis får et mere urskovsagtigt præg. De døde stammer bidrager til et rigt svampeliv og øger diversiteten af de mange hvirvelløse dyr, som knytter sig til dødt ved. Om foråret sætter hvide anemoner og vorterod kulør på skovbunden. De erstattes senere af bl.a. skovstjerne, blåbær og liljekonval samt lidt større sjældenheder som klokkevintergrøn og den saprofytiske orkidé rederod, der helt mangler grønne løvblade.

Vest for Hadsund Landevej er skovbilledet et ganske andet. Her dominerer nåletræerne, og de førhen vidtåbne lyngbakker er nu dækket af skov. Da bakkerne blev tilplantet forholdsvis sent, har de jævnaldrende beplantninger givet skoven et ret ensartet udtryk. Nylig hugst er dog begyndt at bidrage til et mere varieret skovbillede i de stejlt kuperede bakker.

Skovlysningerne og de tilhørende hede- og overdrevsarealer rummer en stor mangfoldighed af varmeelskende insekter. Især svirrefluerne optræder her med et stort antal arter, men også dagsommerfugle er talrige. De mere eller mindre lysåbne områder er desuden levested for bl.a. skovfirben og stålorm.

I Lundby Bakker er der set ca. 80 forskellige fuglearter. Ynglefuglene omfatter en lang række hulrugende fugle som natugle, grønspætte, stor flagspætte og broget fluesnapper, men også ravnen yngler i dag i skoven side om side med utallige råger og andre mindre kragefugle. Olden og nødder er føde for egern, rødmus og halsbåndmus, mens de mange skovbryn og små lysninger har givet en tæt bestand af rådyr. Lundby Bakker er desuden levested for den forholdsvis sjældne skovmår.

Aalborg Kommune ejer ca. 134 ha af Lundby Bakker, hvor der findes sheltere og foregår naturformidling. Heraf blev ca. 104 ha af den nordøstlige del af bakkerne fredet i 1960. Det fredede område omfatter bl.a. Lundby Krat.

Videre læsning

Læs mere om Skove i Aalborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove

Eksterne links