Lyø Strandvej 2 (tidl. Molevej 2 A) ligger på Lyø Strandvej 2 i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bygningen er fredet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Lyø Strandvej 2 knytter sig i det ydre til den åbenlyse sammenhæng mellem stuehus og staldbygning; dette på trods af vejforløbet mellem bygningerne. Desuden til aflæseligheden af hierarki og funktion og sammenhængen med de øvrige gårde og huse i Lyø By. Endvidere til det, for begge bygninger, tids- og stedtypiske opstolpede bindingsværk med hvidkalkede tavl med blå markering omkring, samt til stuehusets ubrudte stråtag med halvvalme. I stuehuset desuden til vinduerne med to tværsprosser i hver ramme, mod nord vest er fire af vinduerne dog med småsprosset opdeling til 6 ruder i hver ramme, samt til de bevarede håndsmedede beslag. I det ydre af stalden knytter den kulturhistoriske værdi sig desuden til de bevarede luger og til revledørene med trælåse.

I det indre af stuehuset knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvis bevarede grundplan, de papbeklædte lofter med synlige bjælker, hvoraf en del er indklædte, samt til fyldingsdørene og bræddegulvene. I det indre af stalden knytter den kulturhistoriske værdi sig til sporene af bygningens oprindelige funktioner, herunder gulvene med knoldede brosten, spiltove, krybber og døre.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Lyø Strandvej 2 knytter sig til ejendommens beliggenhed som en del af bymiljøet i landsbyen, samt til bindingsværksbygningernes sammenhæng og originalitet. Endvidere til stuehusets ubrudte stråtag med halvvalme og en bevaret skorstenspibe. Den specielle blå markering om de hvidkalkede tavl er også en del af de arkitektoniske værdier Den arkitektoniske værdi ved Lyø Strandvej 2 knytter sig til bygningernes beliggenhed som en naturlig del af gadeforløbet og landsbymiljøet i Lyø By. De to bygninger fremstår som en naturlig helhed og i god samspil med omgivelserne.

Den arkitektoniske værdi knytter sig endvidere til bindingsværket med hvidkalkede tavl opsteget med blå kanter mod bindingsværket. Til stuehuset ubrudte stråtag med halvvalme og de opsprossede vinduer, samt staldens mange revledøre og luger, hvoraf mange har bevaret de håndsmedede hængsler og beslag. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de bevarede detaljer som fyldingsdøre og papklædte lofter med synlige loftbjælker.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links