Lygten Station ligger på Lygten 2 A i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Lygten Station er opført i 1906 af den legendariske jernbanearkitekt Heinrich Wenck som endestation for den private København-Slangerup-bane og virkede efter sit oprindelige formål indtil 1976, hvor banelinjen fik en ny indføring til Svanemøllen Station. Banens grundlæggere ønskede en monumental banegård i stil med Østerport Station. Derfor valgte man dennes arkitekt til opgaven. Heinrich Wenck (1851-1935) havde få år før fået sit store gennembrud som jernbanearkitekt med opførelsen af en række stationsbygninger til Kystbanen i tidens yndede nationalromantiske stil. Wenck var blevet ansat ved statsbanerne i 1882, hvor han 1894 til 1921 virkede som ledende arkitekt. Sideløbende tegnede han også jernbanebygninger for 20 private baner. Det var en tid, hvor det danske jernbanenet var under hastig udvikling og Wenck blev ansvarlig for et utal af jernbanebyggerier. Han kom dermed mere end nogen anden til at sætte præg på bygningerne langs det danske jernbaner og har fået ry som den måske fremmeste danske jernbanearkitekt gennem tiderne med byggeri præget af god funktionalitet og skiftende stilmoder. Lygten Station med det officielle navn København L blev anlagt i et område, der var under hastig forandring i det tidlige 1900-tal fra et landskabeligt præg til københavnsk forstadskvarter med blandet bebyggelse. Selve banen blev ført ind til en perron på stationens nordside med et ankomst- og et afgangsspor. Stationsanlægget kom sidenhen til også at omfatte en godsbanebygning, perrontag samt lokomotiv- og vognremiser, der nu er nedrevet. Også spor og perron er siden fjernet og området opfyldt. Selve stationsbygningen rummede en central hal og i siderne stationskontor, venteværelse, to billetsalg, kiosk, garderobe, toiletter og en tid også ekspedition af rejsegods. Lygten Station var især populær som udflugtsstation til Hareskoven, og antallet af rejsende nåede på sit højeste niveau 1,5 mio. om året. Efter stationens nedlæggelse fik bygningen et omskifteligt liv bl.a. som spillekasino. I dag fungerer det som kulturhus. Gennem tiden havde bygningen undergået flere ændringer, men DSB tilbageførte i 1983-84 i det væsentlige bygningen til sin oprindelige skikkelse.

Beskrivelse

Lygten Station er beliggende i et kvarter med blandet bebyggelse. Foran hovedfacaderne mod syd og nord ligger to pladser, og ellers er Lygten som tidligere station omgivet af trafikårer til tre sider. Mod syd findes et stærkt trafikeret lyskryds, hvor fem gader mødes, vis-à-vis befinder Nørrebro Station sig, mens et højbaneanlæg for S-tog løber tæt på Lygten Stations østside. Mod vest ligger stationen ud til gaden kaldet Lygten og mod nord findes et moderne indkøbscenter. Lygten Station er opført over en H-formet plan med en bred høj midterdel flankeret af to smallere og lavere sidepartier, der skyder sig let frem foran midtpartiet. Bygningen afsluttes af en række komplekst sammenføjede tagflader, der dækker en høj central hal med heltagskvist mod syd og nord, de lavere sidepartier og indgangspartierne med halvtage. Tagfladerne er tækket med naturskifer og udstyret med seks dekorativt udformede skorstene i tagryggene. Hovedfacaderne er i det væsentlige symmetrisk opbyggede og fremstår i en broget mønstermuring af rød og grågul blankmur med dekorative blændinger, savsnitsforbandt, formstøbte sten m.m. De originale opsprossede vinduer og fyldingsdøre er af forskellig størrelse og form og indgår i en gennemarbejdet facadekomposition. Et markant træk er heltagskvistenes to store opsprossede lunettevinduer i anlæggets midtakse. Tagudhængene understøttes af knægte og halvtagene af en tømmerkonstruktion, der er pynteligt udskåret, malet og stafferet i den samme farveskala af rød, mørkegrønne og hvide farver, som også er benyttet til døre og vinduer udvendigt. Stationens høje midtparti rummer en stor gennemgående hal, der kantes af kontorlokaler, køkken og toiletrum i de lavere sidebygninger. Hallen fremstår velbevaret med et ternet gulv af forskelligt farvede ølandsfliser, vægge i rød blankmur med mønstermurværk bl.a. bånd af savsnitsforbandt, formstøbte sten og pudsede dekorative felter med form som en arkade. Rummet får sit primære dagslys fra de to store lunettevinduer. De indvendige døre har fyldinger samt opsprossede vinduespartier og er malet i farverne rød, mørkegrøn og hvid. Loftet udgøres af den synlige tagkonstruktion, der er udformet som et hammerbjælke-sprængværk med udskårne detaljer og malet i rødt og grønt med forgyldte ornamenter og andre detaljer. Trækbåndene er i snoet smedejern med rosetter som bolthoveder, og loftsbeklædningen har sildebensmønster. Midt i rummet hænger en stor rigt udsmykket lysekrone i smedejern med facetterede kupler og forgyldte detaljer. Rummene på begge sider af hallen er nyindrettede. Bygningen rummer i dag en kulturinstitution under Københavns Kommune.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ligger bl.a. i Lygten Stations placering ved et centralt trafikknudepunkt på Nørrebro og ikke mindst naboskabet til Nørrebro Station med højbaneanlægget, der fortsat understøtter stationens fortælleværdi som jernbanebygning. Samtidig er bygningen med sin festlige arkitektur og rolige beliggenhed mellem to pladser et oplivende indslag i et område ellers præget af trafik på kryds og tværs og blandet byggeri.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ligger i, at Lygten Station som type er et vellykket og karakteristisk eksempel på Wencks mindre stationsbyggeri med sin kompakte bygningskrop dækket af talrige tagflader og med en central hal, der markerer sig i det ydre gennem de store lunettevinduer. Sidstnævnte fungerede i samtiden også som et internationalt anerkendt symbol for jernbanebygninger og bidrog dermed til at gøre bygningen let identificerbar som station. Værd at bemærke er også den velgennemtænkte plan med den gennemgående forhal, som gav adgang til de publikumsrettede funktioner i sidebygningerne og tillod et stort flow af rejsende på vej i hver sin retning med sine to dobbeltfløjede døre i hver side. Vigtig er også hallens naturlige og robuste materialer, der kunne klare skubben og puffen af mange mennesker på hurtig gennemgang uanset vejrlig.

Arkitektonisk værdi

Lygten Station er en fin repræsentant for Wencks nationalromantiske stationsbyggeri med sin kompakte bygningskrop præget af en hierarkisk opbygning, hvor den primære publikumsorienterede funktion afspejler sig i bygningens ydre gennem det høje midterparti med forhallen belyst af de to store lunettevinduer, mens de underordnede funktioner til publikumsbetjening er henvist til de lavere sidebygninger. Karakteristisk er også den overvejende symmetriske opbygning af anlægget med indgangsparti, heltagskviste og hallen i anlæggets akse, idet enkelte asymmetriske indslag dog vidner om de funktionelle kravs betydning. Et særlig bemærkelsesværdigt Wencks træk er de elegant sammenkomponerede tagflader. Typisk er også den dekorative opbygning af facaderne i en kompleks gennemarbejdet komposition af vertikale, horisontale og skrånende linier foruden buer og cirkler gennem bygningselementerne og mønstermurværkets udformning. Bygningen repræsenterer også på fin vis den nationalromantiske stils udsmykningsglæde med det livlige polykrome mønstermurværk, det udskårne og malede træværk med stafferinger og andre udsmykninger, der udtrykker stor stoflig variation og rigdom. Særlig bemærkelsesværdig for Wenck er forhallens hammerbjælkesprængværkskonstruktion med de mange fine detaljer, hvor dekorationen til dels er en integreret del af konstruktionen f.eks. ved bjælkeværket og loftsbeklædningens udformning. Lysekronen indgår også som et vigtigt udtryk for Wencks nationalromantiske stil og viser tillige hans evne til at kombinere festlig udsmykning med en god funktionalitet ved at sikre en velbelyst forhal. Værd at fremhæve er også stoflige kvaliteter tilvejebragt gennem naturlige og robuste materialer, træværkets farveskala i rød, mørkegrøn og hvid samt den håndværksmæssige standard i byggeriet, der demonstrerer det høje niveau tidens håndværkere evnede at præstere. Lygten Station fremviser således en hel række typiske træk fra Wencks jernbanearkitektur og er tillige en tidstypisk og fint eksempel på den nationalromantiske stilretning. I det ydre og i forhallen fremtræder bygningen desuden velbevaret.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links