Lynderupgårds trelængede hovedbygning blev fredet i 1918. Fredningen omfatter hele anlægget: bygningerne, gårdspladsen og springbrønden fra 1500-tallet.
.

Lynderupgård ligger nord for Viborg på et bredt næs, som omgives af Hjarbæk Fjord. Herregårdens historie går tilbage til middelalderen. Under Grevens Fejde 1534-36 brændte herregården ned, og da kronen efter Reformationen overtog den, blev den allerede i 1544 solgt til den hidtidige lensmand, Christoffer Eilersen Rosenkrantz. I 1667 kom Lynderupgård til den borgerlige familie Reenberg, som ejede herregården frem til 1733. Lynderupgårds fæstegårde blev frasolgt i 1799, og i 1828 blev ejendommen solgt til brødrene Kjeld og Jens Kjeldsen. De foretog store forbedringer i landbruget i løbet af deres ejertid. Kjeldsenfamilien ejede adskillige herregårde og var kendte og indflydelsesrige godsejere på egnen. I 1981 forlod familien Lynderupgård, som fortsat er et stort gods på ca. 900 ha.

Lynderupgårds trefløjede hovedbygning er opført på et firkantet voldsted. Den to etager høje bygning med tegltag er et af Danmarks ældste bindingsværkshuse. Nordfløjen blev opført af Christoffer Eilersen Rosenkrantz i 1556, mens østfløjen er fra ca. 1575. Den vestre fløj indeholder både kampesten fra 1500-tallet og bindingsværk fra tiden omkring år 1700. Anlæggets mure er hvidkalkede, og bindingsværket er malet i en klar grøn farve med undtagelse af østfløjens facade, hvor murene står i rå sten og sortmalet bindingsværk. På gårdspladsen står en af landets ældste renæssancespringbrønde i form af et hoved med fire ansigter. Nord for hovedbygningen ligger Lynderupgårds avlsanlæg.

Videre læsning

Læs mere om herregårde og voldsteder i Viborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder