Lyngby Nordre Vandmølle, Kongens Lyngby

Den ældste omtale af Lyngby Mølle er fra 1492, hvor møllen var en kornmølle ejet af kongen. I 1608 blev der ved siden af kornmøllen opført en valkemølle, til fremstilling af klæder. Den nye mølle blev allerede i 1640 udskiftet til en hammermølle, til fremstilling af våben, men da denne blev ødelagt under svenskekrigen opførtes en ny valkemølle, der eksisterede indtil starten af 1800-tallet. I 1761 nævnes i forbindelse med møllen et stuehus til gaden, et stampeværk, en staldbygning og et vognskur. Den nuværende Nordre Mølle er antageligvis opført i 1760'erne af Martin von Dockum. I møllen var foruden mølleværket, der bestod af tre kværne og to vandhjul, indrettet en lejlighed. I 1812 fremstod Nordre Mølle udvidet med teglhængt mansard og kviste. I 1846 blev møllen omsat i grundmur, og den sydlige del blev bygget til. I 1850'erne omfatter mølleinventaret to kværne, en skalkværn, samt to hejseværker, en sigte, gryntromle og blæsemaskine. I 1897 blev begge møller købt af den nærliggende fabrik, Dansk Gardin & Textil Fabrik, der mest af alt var interesseret i at have adgang til vandet i åen. Herefter blev møllen forpagtet med henblik på melproduktion helt frem til 1880'erne. Omkring år 1900 foregik melproduktion i den søndre mølle, mens Nordre Mølle ikke længere var i brug. Men da den Søndre Mølle brændte i 1902, kom der igen gang i Nordre Mølle. Den nye Søndre Mølle blev opført i grundmur og stod færdig i 1903, nu som en turbinedrevet mølle. Nordre Mølle blev dermed igen en magasinbygning og i 1915 blev mølleværket fjernet, således at der også kunne være hestestald. Lyngby-Taabæk Kommune overtog i 1965 begge møller og stod for en restaurering af Nordre Vandmølle i 1966, hvor blandt andet det gamle mølleværk blev genskabt af reservedele fra andre møller.

Lyngby Nordre Vandmølle ligger i den nordlige ende af Lyngby Hovedgade ved mølledammen og mølleåen. Møllebygningen er en grundmuret bygning i én etage med sortmalet, bræddebeklædt nordgavl. Mod vest er den sydlige del let fremspringende. Soklen, der er delvist af kampesten er sorttjæret, murene er kalket med jernvitriol og afsluttet delvist af en muret hvidkalket gesims og delvist af en sortmalet sugfjæl. Taget er udført som et heltag med mansardprofil, hvoraf den nederste del er teglhængt med røde vingetegl, og den øverste del er tækket med strå og har mønning med kragetræer. I mandsarden mod øst sidder en høj hejsehvist med en tofløjet bræddeluge, og i stråtaget findes en rundbuet kvist. Møllebygningen har tre mørkegrønne revledøre, to i facaden mod vejen og en i vestsiden mod søen. Bygningens vinduer ligeledes mørkegrønne og er udført som et- og torammede, opsprossede vinduer, hvoraf de i østsiden har sålbænke af kobber. I sydgavlen ses foruden vinduer en række træbeklædte luger i to etager. Ved nordgavlen er det store udvendige møllehjul samt malekarm og en træbro med sliske til kanoer. Indvendigt er den oprindelige grundplan og mølleinventaret bevaret. I den nederste etage, melloftet, findes vandhjulsakslen med stjernehjul og sigten med tilhørende tragte. På det øvre loft, kværnloftet, er to kværne, en skalkværn, to hejseværker og øvrige mølledele, mens det øverste loft indeholder snoretræk fra hejsene.

Den miljømæssige værdi knytter sig til vandmøllens placering ved Mølleåen. Tillige ses den oprindelige mølledam vest for møllen, hvilket vidner om møllens funktion. Sammen med de mange øvrige bevarede møller og vandrevne fabrikker langs mølleåen indskriver også Lyngby Nordre Mølle sig i det tidlige industrisamfund, der blomstrede op. Ydermere udgør den nære beliggenhed til den søndre turbinemølle og en større lagerbygning mod nordvest et stærkt kulturhistorisk miljø, der afspejler den industrielle udvikling gennem årene samt den tidligere interne forbindelse mellem disse bygninger.

Lyngby Nordre Vandmølle er en industrihistorisk funktionsbygning med stor kulturhistoriske værdi, der i det store perspektiv indgår som en væsentlig del af Mølleåens små fabriksbygninger og møller, der udgør det første egentlige industrisamfund i Danmark. Tillige knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens udformning og konstruktion, der afspejler mølle- og bygnings-kulturen i 1700-tallet, herunder det bevarede udvendige mølleværk med møllehjul, og malekarm. Møllehjulet er tillige et underfaldshjul, hvilket er en ældre type end det senere overfalshjul. Træbeklædningen i den nordlige gavl vidner om hvordan, der er taget højde for funktionen, idet denne gavl skal være i stand til at tage imod de rystelser, der kommer fra møllens maskineri. Endvidere knytter værdien sig til de mange ombygninger, der er sket gennem tiden, hvilket særligt aflæses i murens fremspring på vestsiden og i tages varierende hældning og materialer. Indvendigt relaterer den kulturhistoriske værdi sig til hele det ældre mølleinventar, herunder hjul, aksel, to kværne, skallekværn, melsigte, gangtøj, ophejserhjul og to hejseværker, ét drevet af vandkraft og ét drevet af håndkraft. Sammen med hejsekvistene og de små luger i sydgavlen vidner dette om hvordan korn, mel og andre varer er blevet læsset ind i bygningen og tillige opbevaret på de store åbne lofter.

Lyngby Nordre Vandmølle har arkitektoniske værdi i sin fremtræden som et højt bygningsvolumen, hvis konstruktion er afstemt efter funktionen og den specielle og sammensatte materialeholdning, der giver en spraglet karakter. Hertil kommer de næsten ubrudte tagflader, der ved deres skiftende karakter med tegl og strå, sammen med de murede facader understreger bygningens indre tredeling samt giver en horisontal retning i den ydre fremtræden. I kontrast hertil fremstår bygningens gavle der tydeligt aftegner tagets asymmetri. I møllens interiør knytter den arkitektoniske værdi sig særligt til de traditionelle rum og overflader, herunder de enkle gulve af sten eller brædder, de overkalkede vægge, samt den gennemgående brug af træ i såvel bygnings- som møllekonstruktion.

Læs videre om

• Eremitagen, Taarbæk
• Nybrovej 116, Kongens Lyngby
• Sorgenfri, Kongens Lyngby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen