Lyngby Rådhus
.
Lyngby Rådhus
.

Lyngby Rådhus ligger på Lyngby Torv 17 i Lyngby-Taarbæk Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Lyngby Rådhus ligger på en grund, der forbinder Lyngby Hovedgade og stationsområdet. Allerede i 1920 udarbejdede arkitekt J. Magdahl Nielsen et byplanforslag, der skulle forbinde Lyngby Hovedgade med Lyngby Station. Projektet indeholdt to adgangsveje fra hovedgaden til stationspladsen, og det fremtidige torv fik således allerede i 1920 den trekantede form, som eksisterer nu.

I 1923 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence, der skulle komme med forslag til et fremtidigt rådhus placeret mod vest, og samtidig blev der bedt om forslag til en randbebyggelse omkring torvet.Ingen af forslagene til et rådhus blev gennemført, men den buede form på et rådhus ses i C.F. Møllers projekt. Randbebyggelsen blev opført af forskellige arkitekter i perioden 1924-29.

Først i 1938 var tiden moden til opførelse af et rådhus. Sognerådet fik udarbejdet et dispositionsforslag til, hvad der blev kaldt en administrationsbygning. Forslaget var ganske udførligt med specifikation af de forskellige funktioners placering, herunder en sognerådssal. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Hans Erling Langkilde og Ib Martin Jensen.

Hvor de fleste tidligere forslag havde arbejdet med en nyklassicistisk bygning med midtstillet indgangsparti, var det valgte forslag en funktionalistisk bygning med forskudt indgangsparti.

Rådhuset, som det står i dag, må ses som et vellykket resultat af det muliges kunst. Sognerådet havde mange ændringsforslag til det oprindelige projekt. Sognerådet ønskede en ændring af facadeflugten, hvor arkitekterne havde forestillet sig et dybt relief i facaden, således at jernkonstruktionen trådte frem, ønskede sognerådet en glat facade. Samtidig ønskede sognerådet, at hovedindgang og sognerådssal blev flyttet fra syd til nord. Også fra regeringen kom der krav, grønlandsministeren ønskede, at der blev benyttet grønlandsk marmor til facadebeklædningen ud fra et ønske om at hjælpe det grønlandske samfund.

Beskrivelse

Rådhuset ligger markant som point-de-vue for den brede Klampen-borgvej. Lyngby Torv ligger skudt til side af Buddingevej og således forskudt for den store symmetriakse, men samtidig i akse med bygningens indgangsparti. Selve torvet virker ubearbejdet, medens randbebyggelsen underordner sig rådhuset og samtidig lægger sig skærmende om bygningen.

Hvor Lyngby Rådhus mod torvet fremstår som en sluttet bygnings-krop, knopskyder bygningen sig mod stationspladsen i en enetages tilbygning, der oprindelig var beregnet til socialkontor. Meningen var, at borgerne skulle komme direkte ind fra gaden. Samtidig opløser trappetårnet bygningskroppens buede form.

Set fra stationspladsen fremtræder det store trappetårn markant og sammen med den tilbyggede længe tegner disse sig som markører for rådhuset.

Bygningen afsluttes med en tilbagetrukket tagetage beklædt med kobber. Materialemangelen under besættelsen betød, at man måtte bruge de materialer, der kunne fås. I dette tilfælde blev tagspærene formet af jernbaneskinner fra en nedlagt del af Nærumbanen.

Det var arkitekternes hensigt, at indretningen skulle være fleksibel. De faste elementer i bygningen var den midtstillede korridor samt de bærende søjler, der i forskellig udformning strækker sig gennem etagerne.

Gennem tiderne er fleksibiliteten blevet udnyttet. Med administrationens skiftende behov gennem tiden er der blevet ændret en del på indretningen. Kun på første sal, hvor byrådssalen, vielsesværelset m.m. ligger, er den oprindelige midterkorridor bibeholdt.

Indgangsdørene ligger i niveau med pladsen. Indenfor hæves niveauet med brede trapper til stueetagens foyer. Foyeren er gennemlyst, og som et markant træk i bygningens arkitektur gentages på alle etager en sådan gennemlyst foyer.

På væggen mod syd i hver foyer ser man et stort freskomaleri, der for hver etage illustrerer de opgaver, som administrationen på etagen skulle varetage. Malerierne er udført af maleren Georg Jacobsen.

Hovedtrappen strækker sig gennem alle etager. Den er et stærkt arkitektonisk træk i bygningen og fremtræder som sådan som arkitekternes signatur. I foyeren på hver etage findes i hjørnet mod nord toiletter og vaskerum. Som det er tilfældet med klinkebelægningen i tagetagens udendørsareal, er fliserne på toiletterne specialfremstillede med afrundede kanter.

Førstesalen fremstår overvejende som oprindelig. Her findes byrådssalen, vielsesværelset og den midtstillede korridor med de runde søjler.

Byrådssalen er indrettet med de oprindelige møbler og lysekroner. Den vinduesløse bagvæg er udsmykket med træskærerarbejder af billedhuggeren Frantz V. Hansen og fremstiller karakteristiske træk fra Lyngby-Taarbæk Kommunes historie.

Vielsesværelset er udsmykket med eksempler fra den danske flora af kunstneren Ejnar Nielsen. Væggen mod gangen er beklædt med kanneleret træværk. Denne kannelering er gennemgående på alt oprindeligt træværk i bygningen.

På første sal er det oprindelige midtstillede gangforløb bevaret.

Miljømæssig værdi

Lyngby Rådhus fremtræder markant set fra såvel den i forhold til rådhuset aksefaste Klampenborgvej som fra Stationspladsen. Den omgivende ældre bebyggelse slutter sig om rådhuset og underlægger sig med sin lavere højde dette.

Kulturhistorisk værdi

Lyngby Rådhus er ved siden af bygningens arkitektoniske værdi også fortællingen om kommunens overgang fra landkommune til bykommune med hastigt voksende indbyggertal og betydelig industriel produktion. Med rådhuset markeres således kommunens betydning i hovedstadsområdet.

Arkitektonisk værdi

Rådhusets krumme, monolitiske form, som det opleves fra Lyngby Torv, er af stor arkitektonisk værdi. Med et gennemtænkt arkitektonisk greb har arkitekterne herudover formået at skabe indtryk af facade på bygningens vestside. Hvad der kunne være blevet bygningens bagside, bliver med det vældige trappetårn til en markering af rådhuset fra Stationspladsen. Med vinduesrækkernes lette tilbagetrækning fra facaden skabes et levende facadeudtryk. I det indre er planen funktionel og fleksibel, og materialer og detaljering er af høj kvalitet. Navnlig må det lyse og indbydende trapperum med den nærmest svævende trappe fremhæves.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links