Lyngby tidl. Præstegård ligger på Lyngby Kirkestræde 12-14 i Lyngby-Taarbæk Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Stuehuset blev opført i 1846, Sidehuset i 1914. Stuehuset og sidehuset blev istandsat og ombygget i 1980'erne og i 1990'erne. Stald- og vognportbygningen blev gennemgribende istandsat i 1980'erne.

Beskrivelse

Lyngby tidl. Præstegård ligger midt i Lyngby, nordøst for Lyngby Kirke. Stuehuset er en grundmuret og gulkalket bygning i én etage med kælder og afvalmet rødt tegltag. Bygningens vinduer er hvidmalede korspostvinduer med tværsprosse. Gård- og haveside er kendetegnet ved en sortmalet sokkel og en hvid, trukket hovedgesims samt en trefags gavlkvist med knægtbåret tagudhæng. I tagfladerne sidder et ældre og et nyere tagvindue samt i rygningen tre murede skorstenspiber med sokkel og krave. Gårdsidens hoveddør er en tofløjet, brunmalet dør med diamantfyldinger og dobbelt slagliste.

Sidehuset er en grundmuret og gulkalket bygning med afvalmet, rødt tegltag og nyere, torammede vinduer med termoruder. Gårdsidens dør er brunmalet, mens havesidens er nyere med termoruder. I tagfladerne sidder to ældre ovenlys og i rygningen en muret skorstenspibe med sokkel og krave. I det indre er stuehus og sidehus kendetegnet ved en delvis nyere planløsning samt nyere overflader på gulve, vægge og lofter. Der er bevaret mange ældre døre og gerichter, herunder dobbelte fløjdøre i stuerne som vender mod haven samt brystningspaneler og lysningsskodder. Vinduerne har forsatsrammer. I entréen ligger ældre ølandsfliser. Køkkenet er placeret i et større, åbent rum, som vender mod gården. Overetagen er delvist udnyttet og kendetegnet ved nyere overflader. Den tidligere stald- og vognportbygning er opført i bindingsværk med gulkalkede tavl og brunmalet tømmer. Taget er stråtækt og mønningen har kragetræer. I rygningen sidder en hvidkalket skorsten. Mod gaden har bygningen en række højtsiddende, mindre krydsopsprossede vinduer, mens gavle og gårdside er kendetegnet ved torammede vinduer, flere revleporte og -døre samt to stråtagskviste i tagfladen. Bag revleportene og dørene findes nyere, døre med termoglas. Gavlenes vindskeder har knægtbårne, udskårne brædder. I det indre er længen kendetegnet ved dels en ældre rumdeling samt synligt, ældre bindingsværk og skillevægge, dels ved nyere overflader på gulve, vægge og lofter. Hertil kommer en nyere trætrappe til den udnyttede overetage.

Miljømæssig værdi

Præstegårdens miljømæssige værdi knytter sig til den velbevarede helhed af stue-, sidehus og bindingsværkslænge samt alléen og den store have, der strækker sig syd og øst for stuehuset. Hertil kommer beliggenheden i nærheden af Lyngby Kirke, hvilket i en større sammenhæng er med til at opretholde det historiske kulturmiljø i Lyngby centrum.

Kulturhistorisk værdi

Stuehusets kulturhistoriske værdi ligger i det ydre i dets senklassicistiske fremtræden med symmetriske gavlkviste, tidstypiske korspostvinduer og hoveddør med diamantfyldninger samt afvalmede tegltag. De udskårne knægte, der bærer gavlkvistenes tagflader, har dog et mere nationalromantisk præg. I det indre af stuehuset og sidehuset knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige planløsning med central entré og stuer mod haven, samt til de ældre bygningsdele, herunder ølandsfliser, døre, gerichter og lysningsskodder. Den tidligere stald- og vognportbygnings kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til længens næsten tillukkede side mod offentlig vej samt til de revleporte og -døre, der på gårdsiden vidner om længens tidligere, praktiske funktioner.

Arkitektonisk værdi

Stuehusets arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den velproportionerede bygningskrops symmetriske fremtræden med en taktfast vinduessætning og centralt placerede gavlkviste. Udtrykket og farvesætningen er rolig, enkel og statelig, domineret af de vandrette linjer i sokkel, tværpost og hovedgesims. Den tidligere stald- og vognportbygnings arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den enkle, praktiske og traditionelle bindingsværksarkitektur med næsten lukkede langsider og ubrudte tagflader. De udskårne vindskeder tilfører længen en sjældent set detaljeringsgrad, der stemmer fint overens med de udskårne knægte på stuehusets gavlkviste.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links