Lyngbystenen er en runesten fra ca. 970-1020. Den omtales første gang af Abildgaard i 1769, hvor den stod i kirkegårdsdiget. I forbindelse med at stenen mellem 1841 og 1870 blev flyttet ind i våbenhuset, er et stort stykke af bagsiden angiveligt gået af. Stenen skal have været dobbelt så tyk, før den blev flyttet fra kirkegårdsdiget. Den består af granit og er 147 cm høj, 67 cm bred og 12-18 cm dyb.
Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetiden, lyder: "… Anundr(?) a[t] æ[l]sku(?) sīna."
Oversat lyder indskriften: "... (og) Anund(?) efter sin elskede/kone(?)."
