Mårup Galleriet er et udstillingssted i Svenskgyden, Mårup på Samsø. Galleriet udstiller både kunstnere og kunsthåndværkere i en tidligere brugsforening, bl.a. Mårupgruppen, der har udstillet her siden 1980. Galleriet er fast udstillingssted for Samsø Kunstforening.

Samsø Kunstforening

Da Samsø Kunstforening blev etableret i 1986, valgte man ud over separatudstillinger med anerkendte kunstnere at arbejde i udstillingstemaer som »Vis mig dit billede!« med udlån af privatejede kunstværker fra øen, fx Richard Mortensen, Per Kirkeby, Svend Wiig Hansen, Knud Hvidberg, Loui Michael, Albert Mertz, Ole F. Olsen, Erik Glambæk, Theodor Philipsen, Allan Schmidt, Wolf Vostell, Clifford Wright m.fl. Udstillingen Frihedsstøtten – støttes friheden! rummede digte, tekster, foredrag og kunstnerisk optræden af i alt 37 kunstnere, forfattere og museumsfolk. Gennem alle årene har Samsø Kunstforening ca. fire gange om året udstillet arbejder af anerkendte kunstnere.

Videre læsning

Læs mere om kunstinstitutioner i Samsø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Billedkunst