Mælkebøtten, Christiania ligger på Mælkebøtten 162 A-E, 192 A, 170A-D i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Mælkebøtten, Christiania, København
Bygningshistorie
Port- og vagtbygningen, de to sidebygninger samt den bagvedliggende bygning benævnt Rådhuset blev opført i 1845-47. Forud for dette var der foregået ammunitionsfremstilling for Søetaten i Ulrichs Bastion. I 1845 har landetaten overtaget arealet, og fra 1850 foreligger der en situationsplan over området. Bygningernes skæve placering må skyldes et ønske om at bibeholde hegnsmuren, der er følger bastionens femkantede form. Hegnsmuren, der menes at være fra 1600-tallet fungerer som bagmur for flere af bygningerne i bastionen, således i bygning L, Udklapperen og i dennes forlængelse samt i bygning F, den tidligere vognremise, desuden ser det ud til, at den ligeledes fungere som bagmur for mellembygningen mellem bygning B og D. Hegnsmuren har været afgørende for bygningernes placering i bastionen og har dannet rygrad for flere af bygningerne. På tegningen af overfyrværkerens bolig og materielskuret ses muren at fortsætte i bygningernes ydermur. Anlægget er opført med mange enkeltbygninger med hver sin funktion. Det er sket på et tidspunkt, hvor tendensen gik mod store industribygninger, hvorfor det må formodes, at placeringen af funktioner i enkeltbygninger skulle minimere risikomomentet ved håndteringen og opbevaringen af farlige stoffer Fredningsforslaget omfatter bygningerne A, B og C samt D, hvoraf B, C og D i dag er sammenbyggede og endelig murstykkerne der er bygget sammen med portbygningen.
Beskrivelse
Port- og Vagtbygningen er opført med indgangspartiet beliggende i bastionens femkantede nordvestlige spids og anbragt således at bygningen udgør en trekant med afskåret hjørne. Bygningerne er opført i en solid, nøgtern arkitektur hvor dog portbygningen har fået en mere monumental udformning med blændinger og lisener samt kraftigt fremhævet hovedgesims med attika, på indgangssiden med påskriften Landetatens Laboratorium. På et ikke nærmere angivet tidspunkt er portbygningen blevet sammenbygget med laboratoriebygning B medens laboratoriebygning C ligger adskilt som oprindeligt. Bygning B – tidligere laboratoriebygning: Bygningen er på 7 fag opført i grundmur i en etage med teglhængt heltag. Facaderne er berappede, soklen er i granitsten. De oprindelige vinduer samt en af de oprindelige to døre er bevaret. Mellembygningen er opført i militærets tid i grundmur med berappede facader. Længehuset fremtræder velbevaret, dog er der isat et nyere utilpasset vindue i gavlen og en del veluxvinduer. Bygning C – tidligere laboratoriebygning: Bygning C er opført som pendant til bygning B. Bygningen fremtræder i dag mindre velholdt end bygning B, og samtidig er der sket flere ændringer med huset, bl.a en bred 3-fags kvist i taget og nye døre. Rådhuset – tidligere raketfabrik: Bygningen ligger i point-de-vue til etablissementets port, og danner således sammen med det hesteskoformede bygningsanlæg et lukket pladsrum. Bygningen er på 7 fag opført i grundmur i to etager med teglhængt halvvalmet tag. Facaderne fremstår berappede og gulkalkede over en kampestenssokkel. Bygningen har tydelig for- og bagside, hvor forsiden er vendt mod det lukkede pladsrum. Tre oprindelige fløjdøre markerer facadens midterparti, de resterende døre er senere tilføjet og forstyrrer facadens symmetriske opbygning. De to kviste er ligeledes en senere tilføjelse. Bagsiden har oprindelig været uden døre. Gavlene er begge forsynet med nyere skorstene og en senere tilføjet tømmerkonstruktion med trapper og balkoner.
De 8 bygninger i Sophie Hedvigs Bastion, opført som laboratorium for Landmilitær Etaten var før Christianialoven fra 1989 fredet. Bygningsfredningen blev herefter sat ud af kraft. Med vedtagelsen af Christianialoven i 2004 blev fredningen ikke genindført. Bygningerne danner en helhed og fremtræder som sådan i dag stort set, som da de blev opført i 1845-47. I forhold til de tidligere fredninger forelægges nu kun forslag for bygningsanlæggets mest betydende bygninger. Bygningerne er i dag indrettet til beboelse, og har været udsat for indgreb i facader og tagflader, hvor ikke mindst de mange ovenlysvinduer og kviste har medført et rodet indtryk.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
