Mølleå

På Mølleå ved Nybrovej i Frederiksdal tager en roer de første tag med pagajen i sin lejede kajak og begynder turen østpå mod Lyngby Sø. Frederiksdal Kano- og Bådudlejning holder til her, og den smalle passage mellem Furesø og Lyngby Sø er derfor et populært sted at sætte kanoen eller kajakken i vandet.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Den lille grønsisken er en ret fåtallig ynglefugl i Danmark, men er til gengæld en almindelig vintergæst. Om foråret og sommeren æder den hovedsagelig granfrø, mens det om vinteren er frø af især birk og el, som står på menuen. Og har frøsætningen i Nordskandinavien været knap, kan elle- og birketræerne langs Mølleå tiltrække meget store flokke af de grønligt gule finker.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Den ca. 25 km lange Mølleå udspringer lidt vest for Bastrup Sø og løber herfra østpå gennem Farum Sø og videre til Furesø, hvor åen når Lyngby-Taarbæk Kommune. Mølleå forlader Furesø ved Frederiksdal og løber østpå til Lyngby Sø. Herfra løber åen nordpå til grænsen til Rudersdal Kommune, som den følger indtil udløbet i Øresund.

Furesø sørger for en ret stabil vandføring i nedre Mølleå, der årligt gennemløbes af ca. 10 mio. m3 vand, hvilket svarer til godt 300 l/sek. Det har gjort åen attraktiv for mølledrift. De ni møller og tilhørende industrier er for længst flyttet ud af den trange ådal, om end gamle fabriksbygninger og mølledammene stadig vidner om den tidligere drift.

På lange strækninger kantes åen af en udstrakt elle- og askeskov, hvoraf en del fremstår som ellesump, især på strækningen i den nordligste del af Jægersborg Dyrehave. Desuden rummer ådalen både rørskov og pilekrat samt flere kildevæld.

Den sjældne, blot 2‑3 mm store sumpvindelsnegl kan stadig findes nogle få steder langs åen, der også er levested for bl.a. blåbåndet pragtvandnymfe samt en række forskellige døgnfluer, vårfluer og slørvinger. Mølleås fiskebestand domineres af skalle og aborre, men tæller også arter som rudskalle, regnløje, brasen, suder, gedde og ål. Om vinteren gæster vandstæren ofte slusen i Frederiksdal, og langs åen kan man få et glimt af den farvestrålende isfugl. Desuden tiltrækker elletræernes frø jævnligt store flokke af grønsiskener.

I Lyngby-Taarbæk Kommune indgår Mølleå i fredningerne af Frederiksdal Skov og Gods fra 1943, Bagsværd Sø og Lyngby Sø fra 2013 samt Mølleådalen fra Lyngby Sø til Øresund fra 2001. På strækningen mellem Ørholm og Kystbanen indgår åen og ådalen desuden i habitatområdet Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave.

Sne kanter Mølleå på en kold vinterdag, hvor grødis langsomt spreder sig ud over vandfladen. Her har åen netop forladt Raadvad og påbegyndt den sidste del af sit løb mod Strandmøllen og udløbet i Øresund. På denne strækning løber åen mellem Jægersborg Hegn og Christian IX’s Hegn i Jægersborg Dyrehave og tegner samtidig grænsen mellem Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Danmarks ældste industrilandskab

Mølleå bliver kaldt industriens vugge, men allerede omkring år 1000 lå der en kornmølle ved åen. Mølleå udspringer nær Bastrup Sø i en højde af 33 m.o.h. og har fra Lyngby Sø, inden den når Øresund, et fald på 20 m. Med en stabil vandføring var der skabt optimale betingelser for mølledrift, hvor Furesø fungerede som mølledam.

Møllerne langs Mølleå

Da Ørholm Mølle omkring 1560 blev indrettet til krudtmølle, lå der kornmøller i Kongens Lyngby, Fuglevad, Brede og Stampen. I midten af 1600-tallet var der ni industrimøller, som udnyttede vandkraften til at drive hammermøller, valkemøller, stampemøller, papirmøller samt bore-, slibe- og polermøller. Man producerede krudt, håndvåben, jern-, messing- og kobbervarer samt klæde og papir, således at man ikke var afhængig af import fra udenlandske markeder. De ni møller på den 12 km lange strækning var: Frederiksdal, Lyngby, Fuglevad, Brede, Ørholm, Nymølle, Stampen, Raadvad og Strandmøllen.

De ni møller havde deres storhedstid i 1700-tallet som leverandører til hæren i form af krudt, våben og klæde, der helt eller delvis blev produceret her.

Der var mange stridigheder om regulering af vandet, men i 1692 fik hver mølle en goldsluse, dvs. frisluse, således at vandet til hver en tid kunne løbe forbi møllen. Dog endte stridighederne først i 1724, da man dannede Furesø-Møllestrøms Interessentskab, der stadig eksisterer.

  • På Lyngby Nordre Mølle, Lyngby Hovedgade 24, kan man stadig se det store vandhjul dreje rundt, skubbet frem af vand fra Mølleå.

    .
    Licens: Begrænset anvendelse

  • På dette håndkolorerede stik Parti af Frederiksdal fra serien Sjællands yndigste Egne (1838) af H.G.F. Holm ses den nu næsten forsvundne vandmølle, der lå mellem Bagsværd Sø og Lyngby Sø.

    .
    Licens: Begrænset anvendelse

Fabrikssamfundene i Raadvad og Brede

Møllerne i Raadvad og Brede udviklede sig efterhånden til fabrikssamfund. I Raadvad producerede man håndvåben og landbrugsredskaber, og med tiden opstod der et fabrikssamfund med skoler og butikker mv., inden møllen efter svenskekrigene blev statslig krudtmølle, hvilket den var frem til 1758. I 1767 blev møllen overtaget af københavnske isenkræmmere, der udnyttede smedjerne til at producere økser, stemmejern m.m., og produktionen fortsatte, indtil Raadvad Knivfabrik flyttede til Brønderslev i 1973.

I Brede var møllen først kornmølle, siden krudtmølle og derefter Danmarks vigtigste kobbermølle i begyndelsen af 1700-tallet. I 1832 grundlagde J.C. Modeweg en klædefabrik her, der udviklede sig til Mølleådalens største fabriksanlæg og Danmarks største klædefabrik inden lukningen i 1956. Fabrikken blev udvidet med nye bygninger i flere etager, og i 1866 var den mekaniseret med anvendelse af dampkraft, og der udviklede sig et fabrikssamfund med bolig til direktøren, mester- og arbejderboliger, spisehus, børneasyl, skole og endda plads i et særligt område på Lundtofte Kirkegård.

  • Bygningerne i Brede Værk vidner om fortidens produktion. Fabriksbygningerne mod mølledammen er opført 1832‑71, mens gulstensbygningen, der husede væveri og hattefabrik, blev opført 1890‑95. Tårnet blev tilføjet for at kunne rumme Danmarks første automatiserede sprinklersystem.

    .
    Licens: Begrænset anvendelse

  • Pimperiet på Raadvad Knivfabrik fotograferet i 1933. Navnet skyldes, at knive og barberblade, der blev lavet i hånden, blev poleret med pimpsten.

    .
    Licens: Begrænset anvendelse

Møllemiljøet i dag

Mølleås vandkraft har været udnyttet siden middelalderen, og langs åen opstod nogle af Danmarks tidligste industriforetagender. Ved Mølleås udløb i Øresund ligger Strandmøllen, hvor der fra 1599 og frem til i dag har ligget mølle- og industrivirksomhed.

.
Licens: Begrænset anvendelse

I både Brede og Raadvad eksisterer endnu fredede arbejderboliger og produktionsbygninger fra omkring 1760 og frem. I Ørholm ser man stadig den papirmølle, der blev bygget efter en brand i 1886 og anvendt, indtil papirmøllen lukkede i 1921, ligesom Strandmøllens bygninger også afspejler bl.a. papirproduktionen. I Brede Værk har Nationalmuseet siden 2009 vist udstillinger om dansk industrikultur.

Videre læsning

Læs mere om Ferske vande i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande