Møllergade 43, Svendborg

Bygningen blev opført omkring år 1790, og udgjorde oprindeligt den midterste del af et 16 fags forhus tilhørende en gammel købmandsgård, der omkring år 1800 var ejet af Mads Graae. Omkring 1846 blev det lange forhus opdelt i tre selvstændige bygninger. Møllergade 43 fik sin nuværende fremtoning efter en ombygning i 1853. Siden købmandsgårdens opdeling har Møllergade 43 været benyttet af håndværkere og butiksdrivende, der havde butik i den underste etage og beboelse på førstesalen.

Møllergade 43 ligger i Svendborgs, som en del af husrækken langs Tullebrinke kort før Møllergade bliver til gågade. Ejendommen består af forhuset, en pigstensbelagt gård og et nyere udhus, der ikke er omfattet af fredningen.

Det énetages forhus er opført i bindingsværk, og har et heltag behængt med skifer mod gaden og vingetegl mod gården. I rygningen er en pudset skorstenspibe med sokkel og krave, og i tagfladen ses enkelte tagvinduer af støbejernjern. Gadesiden udgøres af en karnap i to stokværk, og nord for denne er et dørfag. Karnappens øvre stokværk er udkraget, og taget er afvalmet og opskalket. Gadesiden er pudset og malet i en lys, rød farve over en høj, sortmalet sokkel af kampesten, der optager gadens faldende terræn. Facaden og karnappen afsluttes af en hvidmalet og pudset gesims og under vinduerne i karnappens øvre stokværk er en pudset og hvidmalet sålbænksgesims. En granittrappe med sortmalede stødtrin og et jerngelænder leder op til en ældre, rigt detaljeret, tofløjet hoveddør med tredelt overvindue. Gårdsiden har en righoldig, sortopstolpet bindingsværkskonstruktion med røde tavl over en lav, sort fodrem. De midterste fag rejser sig i en bred taskekvist. I det søndre fag en ældre revledør, og i det nordre fag en nyere revledør. I karnappen mod gaden er store, opsprossede jernvinduer, hvis sprosser afsluttes med plantemotiver i jern, sidevinduerne er udført i træ men med samme afsluttende plantemotiv i jern. Visse steder er underkarmen udskiftet til en nyere sålbænk. I karnappens øvre stokværk er vinduerne ældre, torammede og tredelte vinduer. Vinduerne mod gården er dels ældre dels traditionelt udførte et- og torammede, opsprossede vinduer. De ældre vinduer er udført med forsatsrammer. Vinduerne er hvidmalede, revledørene sortmalede og hoveddøren er malet blå med grå og røde stafferinger. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder hængsler, stabler, klinkefald og greb.

I det indre er bygningen opdelt i en bolig i stueetagen og en bolig i tagetagen. Der er en genkendelig ældre planløsning med en gennemgående forstuegang, der er opdelt af trappen til tagetagen, en gennemgående midterskillevæg, køkkener mod gården og stuer mod gaden. Generelt af bygningen præget af ældre overflader, bygningsdele samt en traditionel materialeholdning, dog ses sisaltæpper, beton- og vinylgulv.

Den miljømæssige værdi for Møllergade 43 knytter sig til bygningens beliggenhed i den gamle bykerne ud til den stejle Møllergade. Bygningens sokkel optager på fin vis gadens fald, mens karnappen træder markant frem i bybilledet ved at bryde husrækkens facadelinje netop, hvor gaden drejer. Dermed bidrager Møllergade 43 væsentligt til det stemningsfulde gadeforløb.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningen som et af Svendborgs få bevarede karnaphuse, der er en bygningstype som tidligere har været karakteristisk for byen. Hertil kommer den markante forskel på den udprægede repræsentative gadeside med pudsdekorationer, karnap, og den fint detaljerede hoveddør modsat den enklere og udekorerede gårdside. Facaden vidner tydeligt om de midler og den omhu der er lagt i, at bygningen skulle fremstå præsentabel mod gaden samt at bygningen har indgået som del af et større forhus. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder og udvikling, herunder den karakteristiske Louis Seize hoveddør, der formentlig er fra huset opførelse samt de store jernvinduer med ornamentsprosser, som vidner om bygningens senere disponering med erhverv i stueetagen og bolig i tagetagen.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den genkendelige ældre grundplan med forstuegang, hovedskillerum, køkkener mod gården og stuer mod gaden. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder plankegulve, trappe, hammertræ, gerichter, fyldingsdøre, greb og beslag, der vidner om husets alder og udvikling.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til bygningskroppen, der trods sin beskedne bredde har både karnap og bred taskekvist, hvilket giver bygningen en karakterfuldt og kompakt udseende. Gadesidens fremtoning med hovedgesims, bæltegesims, hoveddør i Louis Seize stil samt de store, ornamenterede jernvinduer giver bygningen et elegant og værdigt udseende, der forankres i den markante, høje kampestenssokkel.

Læs videre om

• Klintegården, Drejø
• Krovej 13, Vester Skerninge
• Krøyers Pakhus, Svendborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen