Møntergade 10, København

Efter reformationen i 1536 blev det stedlige Sankt Clara Kloster i 1541 indrettet til værksted for Den Kongelige Mønt. Omtrent fra dette tidspunkt opstod derfor navnet Møntergade, der som gade havde eksisteret siden middelalderen. Området blev ødelagt af den store bybrand i 1728, og flere af de såkaldte ildebrandshuse blev herefter opført i 1730'erne. Størstedelen af disse er ombygget og forhøjet i 1700- og 1800-tallet. I kraft af stedvis hårde saneringer som følge af voksende slum og en stigende overbefolkning samt ved flere nyere, monumentale byggeriers indpas forsvandt adskillige af de mindre og ældre bygninger i løbet af 1900-tallet. Møntergade 10 blev opført i 1732 for skrædder Jonas Bertelsen muligvis af murermester Hans Jacob Blackwell med grundmur til gaden og resten i bindingsværk. I 1847-57 blev facaden pudset og forsynet med kordongesims over stueetagen.

Møntergade 10 omfatter et grundmuret forhus i fem fag og tre etager over en kælder og med gavlkvist over de tre midterfag. Facaden står i blank mur (røde sten) over den glatpudsede og lyseblå malede stueetage med kordongesims over. Mod det røde teglhængte heltag er en profileret hovedgesims. I stueetagen er i det søndre fag en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med ældre overvindue og i midterfaget er en nedgang til butikken i kælderen. Her sidder en nyere butiksdør med glas i. Kældervinduerne er ældre enrammede butiksvinduer. I stueetagen er ældre store butiksruder med tynde sprosser. Vinduerne over stueetagen er ældre eller traditionelt udførte korspostvinduer med en sprosse i de nedre rammer. Over vinduerne er flade murede stik. I gavlkvisten er vinduerne traditionelt udførte torammede vinduer med to ruder i hver ramme. Herover er et ældre, rundt vindue. Vinduer og døre er hvidmalede. På gårdsiden er forhuset i bindingsværk i fem fag over stueetagen og har som facaden tre etager over kælderen og en gavlkvist over de tre midterfag. Et sidehus i to etager, der ikke er omfattet af fredningen er bygget på gårdsidens ene yderfag. Gårdrummet er brolagt. I den grundmurede stue- og kælderetage er murfladen pudset og gulmalet og herover er bindingsværket opstreget og tavlene gulmalede. Over kældernedgang og kældervinduer er fladbuede stik. Døren til kælderen er nyere og hvidmalet med glas i. Stueetagens vinduer er ældre med korspostopdeling og sprosser i de nedre rammer. De øvrige vinduer er ældre og småtopsprossede. På 1. og 2. salen er der ældre vinduer med krydspost og hertil småtopsprossede. I kælderen er et ældre vindue ved siden af døren og et nyere trerammet vindue. Alle vinduer er grønmalede. I det indre har forhuset en traditionel planløsning med en gennemgående forstue med husets hovedtrappe. I kælder og stueetage er butikslokaler og en lejlighed på hver etage. Lejlighederne har stuerne mod gaden og køkken og badeværelse til gårdsiden. Forstuen har fra hoveddøren tre trin op. Her er en dør ind til butikslokalet i stueetagen. Hertil er en ældre tofløjet, fyldingsdør med smedejernshængsling. Døren er hvidmalet. Bag denne, til gårdsiden er husets hovedtrappe, en ældre toløbet trappe. På gulv og reposer er et bræddegulv og på trappens trin er nyere lakerede trin i fyrretræ. Gelænderet har slanke, runde balustre og en profileret håndliste. Trappen er hvidmalet bortset fra trinene. På etagerne er til lejlighederne to indgangsdøre, heraf er enkelte blændet af. Indgangsdørene er overvejende ældre fyldingsdøre. Trapperummets vægge er glatpudsede eller har fritlagt bindingsværk. I lejlighederne er overvejende en traditionel materialeholdning: lofter med bjælker, bræddegulve og glatpudsede vægge. Bindingsværk i væggene er enkelte steder blotlagt. I stuerne er helpaneler på ydervæggene og i køkkenerne er ildstedskapper og skorstenskerner. Vinduerne har ældre detaljer herunder tvær- og lodposte samt håndsmedede anverfere og stormkroge. Fyldingsdøre med gerigter er traditionelt udførte. I lejligheden i tagetagen er en hems. Tagetagens tømmerkonstruktion er synlig. Butikken i stueetagen er traditionelt disponeret med et butikslokale til gaden og baglokaler til gårdsiden med toilet og en ældre køkkenildstedskappe. Her er nyere, malede bræddegulve, glatte vægge og lofter samt nyere pladedøre.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Møntergade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset dermed som en harmonisk del af det historisk dominerede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur. Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til det smalle, brolagte gårdrum med den for København karakteristiske struktur med side- og baghus og forhusets gårdside i bindingsværk.

Den kulturhistoriske værdi ved Møntergade 10 er overordnet knyttet til ejendommen som et eksempel på et forhus fra 1700-tallet, der vidner om genopbygningen efter den store brand i 1728 og siden er blevet ombygget i 1800-tallet. Husrækken på Møntergades sydøstlige side med de lige numre 4 -16 består af såkaldte ildebrandshuse opført i årene efter 1730. Selv om forhusene siden er ændret og forhøjet, har bebyggelsen et ensartet præg. Matriklerne er lige brede og dybe, og ejendommene har samme struktur. Før branden i 1728 lå her en række boder fra midten af 1600-tallet, der senere i århundredet blev stykket ud i enkelte ejendomme. Det er således 1600-tallets bebyggelsesstruktur, som stadig kan kendes i gaden. I det ydre knytter der sig en væsentlig kulturhistorisk værdi til forhusets grundmurede facade, der med sin smalle, enkelt udsmykkede murflade, overvejende i blank mur og de markante hovedgesimser ved taget samt gavlkvisten med indfattet trekantsfronton og glughul, minder om ildebrandshusene på Gråbrødretorv. Men som forhusets bygningshistorie viser, er det nuværende facadeskema et produkt af flere forskellige byggekampagner gennem tiden, der afspejler tendensen i det typiske, borgerlige, københavnske byggeri, der var domineret af dygtige håndværksmestre. Hertil fortæller forhusets udformning om gavlkvistmotivets holdbarhed til langt op i 1700-tallet. De mønstertegninger af forhuse med gavlkviste, der med Landsbygmester J.C. Krieger i spidsen var blevet promoveret som gode eksempler på beboelsesejendomme i årene efter branden i 1728 blev en væsentlig rettesnor i flere årtier for ejendomme som Møntergade 10. Oprindeligt bestræbte man sig på udelukkende at få genrejst kvartererne i grundmurede bygninger, men i praksis viste det sig fordyrende og umuligt at gennemføre. Således står Møntergade 10 i bindingsværk til gårdsiden, mens facaden er ændret i midten af 1800-tallet, hvor stueetagen blev glatpudset og kordongesimsen tilføjet. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til alle øvrige traditionelle elementer i facaden, herunder de ældre og traditionelt udførte vinduer på beboelsesetagerne samt stueetagens butiksruder med smalle sprosser og hoveddøren, der leder ind til forstuegangen. Der knytter sig betydelig kulturhistorisk værdi til forhusets gårdside i velbevaret bindingsværk og med gavlkvist, der afspejler datidens traditionelle byggeteknikker og understreger forskellen mellem den repræsentative facade mod gaden og den funktionsbetingede gårdside. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til de ældre og småtopsprossede krydspostvinduer samt til det røde, teglhængte heltag med skorsten. Hertil kan der knyttes kulturhistorisk værdi til gårdmiljøets tætte struktur, der gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt. I det indre kan der knyttes kulturhistorisk værdi til den traditionelle planløsning med en gennemgående forstue med hovedtrappen i stueetagen og hertil lejlighederne, der er disponeret med de repræsentative rum mod gaden og de funktionsbetingede rum til gårdsiden. Hertil kan der knyttes kulturhistorisk værdi til en overordnet traditionel materialeholdning med bræddegulve, glatpudsede vægge og bjælkelofter. Den kulturhistoriske værdi knytter sig an på bindingsværket og tagets tømmerkonstruktion samt til hovedtrappen med alle detaljer, vinduernes ældre dele- og detaljer, paneler og fyldingsdøre. Tilsammen vidner de om datidens håndværksmæssige kunnen og stilidealer. Der er desuden kulturhistorisk værdi ved skorstenskernen og køkkenildstedsnicherne i lejlighederne, der vidner om datidens opvarmnings- og madlavningsformer.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til forhusets sluttede bygningskrop, de taktfast placerede vinduer i facaden og den markante gavlkvist over tre fag og taget som afslutning. Forhuset fremstår som et solidt og harmonisk udformet bygningsvolumen. Forhusets blanke mur over stueetagen, hvor de flade murstik over vinduerne træder frem, tilfører facaden stoflighed og karakter. I sin helhed fremstår forhuset beskedent og samtidig med en vis elegance. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig primært til den klare hoveddisposition og lejlighedernes ensartede planløsning, herunder med stuer en suite til gadesiden og funktionsbetingede rum til gårdsiden på beboelsesetagerne. Hertil kan der knyttes arkitektonisk værdi til de velproportionerede rum, de ældre vinduers sprosser og profiler og de ældre ujævne glasruder, der nuancerer lysindfaldet. Hertil tilfører de ældre snedker- og smedejernsdetaljer samt traditionelle materialer stoflighed og atmosfære til det historiske 1700-tals forhus. Hertil kan fremhæves den gedigent udførte hovedtrappe.

Læs videre om

• Idrætshuset, København
• Vandkunsten 11, København
• Wildersgade 15, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen