Møntergade 8, København

Efter reformationen i 1536 blev det stedlige Sankt Clara Kloster i 1541 indrettet til værksted for Den Kongelige Mønt. Omtrent fra dette tidspunkt opstod derfor navnet Møntergade, der som gade havde eksisteret siden middelalderen. Området blev ødelagt af den store bybrand i 1728, og flere af de såkaldte ildebrandshuse blev herefter opført i 1730'erne. Størstedelen af disse har undergået forskellige forandringer i 1700- og 1800-tallet. I kraft af stedvis hårde saneringer som følge af voksende slum og en stigende overbefolkning samt ved flere nyere, monumentale byggeriers indpas forsvandt adskillige af de mindre og ældre bygninger i løbet af 1900-tallet. Det fredede forhus på Møntergade 8 blev opført 1730-35 for billedhugger Henrich Schlacht efter Københavns store brand 1728. Der var tale om et traditionelt ildebrandshus i tre etager med høj stueetage, kælderbutik og en kvist over de tre midterfag. Det anføres, at 1. etage oprindelig var grundmuret, mens resten af huset var skalmuret. Side- og baghus blev antagelig opført samtidig med forhuset. Mellem 1829 og 1832 ændres skalmuringen til grundmur, og forhuset forhøjes med en etage. De klassicistiske interiører stammer formentlig fra samme ombygning. I 1905 sænkes den høje stueetage delvist til gadeniveau, og der indrettes to butikker. Formentlig samme år installeres der vandklosetter på alle etager i baghuset samt i et skur i gården (nedrevet 1979). I 1930 ses hele stueetagen indrettet til restauration. I 1985-87 ombygges lejligheden i tagetagen, og dens boligareal udvides betydeligt. Sidehuset forhøjes, således at forhus og baghus forbindes, og baghusets tagkonstruktion ændres. Køkkenet flyttes fra forhuset til baghuset, og der etableres badeværelse i det tidligere køkken. Hemsen på forhusets loft stammer muligvis fra samme ombygning. Omkring år 2000 blev der ulovligt isat fire termovinduer mod gården. De erstattes efterfølgende af godkendte vinduer. Fredningen præciseres 2002, således at den omfatter forhus inkl. smigfag. I 2004 ombygges Byens Kro. Bl.a. nedrives ikke bærende skillevægge, og toiletterne flyttes til baghuset fra deres hidtidige placering midt i restaurationslokalet. Den daværende ejer ansøger i 2014 om udvidelse af fredningen med henblik på at udstykke ejendommen i ejerlejligheder. Fredningen bliver i 2016 udvidet til også at gælde side- og baghus.

Forhuset ligger på Møntergade 8, der forbinder Pilestræde i syd med Gothersgade i nord og krydser omtrent midtvejs Gammel Mønt. Karreen Møntergade-Gammel Mønt-Sværtegade-Pilestræde fremstår usædvanlig velbevaret med et stort antal restaurerede 1700-tals huse, hvoraf langt hovedparten er fredede. Det fredede forhus på Møntergade 8 er på fem fag og i fire etager med kælder og udnyttet tagetage. Facaden er pudset og gulmalet, og butiksfacaden (Byens Kro) er kvaderfuget. Den klassicistiske udsmykning med tandsnitsgesims og kordongesims med æggestav, daterer sig utvivlsomt til ombygningen. De rødmalede vinduer og den rigt dekorerede hoveddør er ældre, muligvis fra samme ombygning (ca. 1830). Værtshusets vinduer og indgangsdør er nyere. Der er tegltag med to kviste og en bevaret skorsten. Forhus, sidehus og baghus omslutter en ganske lille gård. Bygningernes gårdside er i lighed med facaden i pudset, gulmalet grundmur med rødmalede vinduer. Med undtagelse af de fire rekonstruerede vinduer og et stort vindue med matteret glas i smigfagets stueetage er vinduerne af ældre dato. I baghuset er der muligvis bevaret karme fra bygningens opførelse i 1700-tallet. Sidehuset er forhøjet med en nyere kasseformet konstruktion, der forbinder forhusets og baghusets tagetager. Baghuset har en nyere hvælvet tagkonstruktion belagt med tegl og med et enkelt Velux-vindue. I taget findes en stor rektangulær køkkenskorsten i gule mursten. Gårdsidens tre døre er alle nyere. I det indre er forhus, sidehus og baghus fuldt integrerede med butik (dvs. værtshus) i stueetagen og én lejlighed på hver etage. Der er hovedtrappe i forhuset med gennemgang til gården, og der er bagtrappe og køkkenildsteder i baghuset. Stueetagens delvise forsænkning i 1905 betyder, at der i værtshuset er forskudte planer forbundet af korte trapper. Baghuset, som ligger i oprindeligt niveau, rummer dels restaurationskøkken med bevaret ildstedskappe, dels nyere toiletter. Lejlighederne på 1.-3. sal har bevaret deres rumstruktur med to stuer mod gaden, tre værelser mod gården og køkken med bevaret ildsted i baghuset. Af det bageste værelse i side-/baghus er der i 1905 inddraget nogle få kvadratmeter til toilet, som senere er omdannet til badeværelse. I køkkenerne på 2. og 3. sal er der fritlagt bindingsværk på skillevæggen. Der er gamle gulve i flere af rummene, ældre døre og en fornem klassicistisk udsmykning, navnlig i lejligheden på 3. sal. I baghusets kælder, der fungerer som pulterrum, er bevaret et ildsted med en stor, hvælvet ildstedskappe, som kan have haft forbindelse med en form for håndværksvirksomhed.Taglejligheden består af to sammenlagte rum mod gaden, et badeværelse mod gården, der tidligere var køkken, og en hems på spidsloften. Dertil kommer den tilføjede mellembygning på sidehuset samt den udnyttede loftsetage i baghuset, hvor der er indrettet et nyere køkken. Den smalle, stejle bagtrappe, hvortil der er adgang fra køkkenerne, er utvivlsomt af høj alder, muligvis fra bygningens opførelse. De rødmalede trin er stærkt slidte, og det hvidmalede gelænder består af en enkel håndliste uden balustre. På det øverste stykke til tagetagen er gelænderet erstattet af en nyere fyrretræskonstruktion. På bagtrappen er der bevaret vinduer med rundede lodposter, der ligeledes indicerer en datering til 1700-tallet.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Møntergade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset dermed som en harmonisk del af det historisk dominerede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur. Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til det smalle gårdrum og for-, side- og baghusenes sammenhæng med nabobygningerne samt til den traditionelle bebyggede grund med for-, side- og baghus. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.

Den kulturhistoriske værdi ved Møntergade 8 er overordnet knyttet til ejendommen som et eksempel på et bygningskompleks fra 1700-tallet, der vidner om genopbygningen efter den store brand i 1728 og ombygget i 1800-tallet. Husrækken på Møntergades sydøstlige side med de lige numre 4-16 består af såkaldte ildebrandshuse opført i årene efter 1730 med undtagelse af Møntergade 2 på hjørnet af Pilestræde fra 1888. Selv om forhusene siden er ændret og forhøjet, har bebyggelsen et ensartet præg. Matriklerne er lige brede og dybe, og ejendommene har samme struktur med for-, side- og baghus. Før branden i 1728 lå her en række boder fra midten af 1600-tallet, der senere i århundredet blev stykket ud i enkelte ejendomme. Det er således 1600-tallets bebyggelsesstruktur, som stadig kan kendes i gaden. Endvidere er den kulturhistoriske værdi ved Møntergade 8 relateret til for-, side- og baghus, der formentlig er opført cirka samtidigt i 1730'erne og vidner om en traditionel bebyggelsesstruktur. Endelig er der kulturhistorisk værdi knyttet til forhusets facade med et klassicistisk udtryk, der er kommet til i 1800-tallet, med kvaderfuget underetage og glatpudset overfacade og samtlige klassicistiske stilelementer, herunder kordon- og hovedgesims. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til ejendommens traditionelle disponering med erhverv i stueetagen og lejligheder herover. Der er en lejlighed på hver etage med selvstændige køkkener, hvilket var nyt for etagehusene, som blev opført efter branden i 1728, idet man hovedsageligt tidligere havde boet i enfamiliehuse – gårde på landet og boder i byen. Ejendommen fremtræder tillige som en integreret helhed med fine stuer mod gaden og køkken og bagtrappe i baghuset. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om forskellige perioders udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har bræddegulve, fyldings- og revledøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede ydervægge, loftstukkaturen, ildsteder, skorstenskerner samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge. Hertil kommer, at etagehøjden og ydermurenes vægtykkelse på traditionel vis mindskes opefter i bygningen.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med kordon- og hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk. Kordongesimsen mellem stueetagen og første sal samt hovedgesimsen mod tagfoden har endvidere den vigtige funktion, at de skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til bygningens overordnede rolige og værdige fremtræden.

Læs videre om

• Fiolstræde 38, København
• Hegnsmur, København
• Krigsraad Mørks Minde, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen