Maglehøi

I 1888 udgravede museumsinspektør Vilhelm Boye gravhøjen Maglehøj ved Frederikssund. Ifølge ældre folk på egnen havde højen tidligere været større og omgivet af en kreds af store sten. Midt på højens bund fandtes en lille stenkiste dækket af en stor stenblok og derover af et lag tang og en stendynge. Graven havde på denne måde været så effektivt lukket, at den ved udgravningen var helt fri for jord. Bunden af kisten var brolagt, og herpå lå der brændte menneskeknogler, som oprindelig havde været indsvøbt i et uldent klæde. Sammen med de brændte ben lå der følgende bronzesager: en dobbeltknap, en kniv, en bøjlenål samt en bæltedåse, hvis låg var holdt fast med en træpind. Dåsen indeholdt følgende småting, der sandsynligvis skal tolkes som amuletter: tre små sten, et stykke svovlkis, et par bronzefragmenter, et stykke trækul, formentlig af bævreasp, en rønnekvist samt knogler og tænder af flere forskellige dyr.

Bæltedåsens indhold af dyreknogler er bestemt til at være: brudstykker af to hestetænder, adskillige knogler af væsel, et kloled af los (eller et andet kattedyr), et knoglefragment af et ikke nærmere bestemt ungt pattedyr, et stykke af luftrøret fra en fugl, flere slangehvirvler samt lidt brændt knogle, måske fra et menneske.

Den tang, som dækkede stenkisten, er bestemt til at være bændeltang.

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte V. Boye i 1890 Oppe Sundby sogn og beskrev lokaliteten således: "Maglehøi, udgraven af mig [V.Boye] i 1888."

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1942 var T. Mathiassen i Oppe Sundby sogn, hvor bl.a. rundhøjen blev fredet med følgende beskrivelse: ""Maglehøj", 2 1/2 x 15 m, firkantet afpløjet; lidt Tjørn."

Bebyggelse tæt op til fredet høj.

Længde: 0,62 m; bredde: 0,38 m; højde: 0,51 m (opmålt i 1888)