Maler Gregersens Hus, Møgeltønder

Møgeltønder blev grundlagt i oldtiden, men byen voksede først for alvor, da man i middelalderen opførte Møgeltønder Kirke og Møgeltønderhus, der var forgænger for Schackenborg. Tidligere var Møgeltønder større end Tønder, og heraf navnet Møgeltønder, hvor Møgel kommer af mykil, der betyder stor. Inden digerne kom til fungerede den yngre og mindre by, Tønder, sandsynligvis som havneby for Møgeltønder.

Feltherre Hans Schack blev belønnet af Frederik III for sin indsats i svenskekrigene fra 1657-60 ved at få lenet af Riberhus og Møgeltønderhus. Kort efter, i 1661, fik Hans Schack skøde på Møgeltønderhus, der på daværende tidspunkt var i en sørgelig forfatning. I de følgende år frem til 1664 opførte han et nyt slot på ruinerne af det tidligere og da hans søn i 1676 fik oprettet grevskabet Schackenborg, blev det slottets navn. Omkring af 1680 blev Slotsgaden anlagt nord for den oprindelige by, der i dag betegnes Sønderby. Formålet med anlæggelsen af Slotsgaden var primært at skaffe boliger til de funktionærer og håndværkere, som arbejdede på slottet. I 1892 blev Tønder-Højer banen anlagt, hvilket betød, at en ny bydel voksede op omkring stationen. Banen blev dog nedlagt igen omkring år 1950, og herefter voksede et parcelhuskvarter frem.

Sønderbyvej nr. 5 blev opført i 1750 i bindingsværk. I 1794 nævnes første gang at det er på seks fag. I 1805 er bygningen blevet grundmuret og i en brandtaksation beskrives ligeledes, at der er stråtag og en skorsten. Oprindeligt var der en hvidmalet revleluge i arkengaffen. Stuehuset haveside og sidehuset har gennem tiden gennemgået mange ombygninger. I 1935 var der en stor kvist i træ, som strakte sig over hjørnet mellem stuehus og sidehus. Stuehusets tag har endvidere været beklædt med sinusplader på havesiden, som ligeledes har været dækket af et stort halvtag, der gik ud over en terrasse. Senest opførtes et nyt sidehus, der var mere i stil med stuehuset. I den forbindelse er der tillige igen lagt stråtag på hele stuehuset, hvis tidligere brede i blev erstattet af to traditionelle stråtagskviste. Tagomlægningen er sket i 1999-2000.

Bygningen ligger i Møgeltønder på den vestlige side af Sønderbyvej, der er den vej som forbinder Slotsbyen med Sønderbyen, som er de to ældre kvarterer, som dominerer Møgeltønder. Sønderbyvej 5, Maler Gregersens Hus, er et delvist grundmuret, seks fag langt længehus, opført i én etage. Vinkelret ud fra stuehusets gårdside er tilbygget en nyere sidelænge, der ikke er omfattet af fredningen. Stuehusets murværk fremstår i mørkerød, blank mur, med optrukne hvide fuger på gårdsiden, mens det nyere sidehus er pudset og hvidmalet. Den nordlige gavl har bevaret enkelt rødmalet bindingsværk. Taget er et helvalmet, stråtag med mønning af tørv og i rygningen se en skorstenspibe i rød, blank mur. Mod gården er to små stråtagskviste i tagfladen og mod gaden er en høj, smal frontkvist over hoveddøren. Frontkvisten, der lokalt kaldes en arkengaff, har ligeledes stråtag og øverst i gavltrekanten ses et mindre torammet vindue under et fladbuet stik, og over dette er et lille diagonalt stillet vindue. Hoveddøren sidder under et nyere rundbuet stik og er en nyere, tofløjet fyldingsdør med småtopsprossede ruder i den øverste del. Bygningen har tillige nyere vinduer, der er torammede med småtopsprossede ruder, hvoraf vinduerne mod gaden er udført med termoruder. I nordgavlen findes et enkelt etrammet vindue. Både hoveddør og vinduer er hvidmalede. I det indre er en ældre grundplan delvist bevaret. Stuehuset er indrettet med forstue og stue mod gaden, mens køkkenet ligger mod haven. Stuen er vinkelformet, således at den i de sydligste fag er gennemgående på tværs af bygningen. I forstuen er adgang til et nyere toilet og en nyere trappe op til tagetagen, som er indrettet med et par værelser. Overfladerne i bygningen er generelt nyere, dog er de traditionelt udført med bræddegulve og synligt bjælkelag i loftet. Af ældre bygningsdetaljer er bevaret lodposter ved vinduerne og brede fyldingsdøre med gerichter, greb og bukkehornsbeslag.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i Sønderbyen, som er Møgeltønders oprindelige landsby, der ligger på et svagt skrånende terræn ned mod marsken. Den nære kontakt til marsken, vidner om tidligere tiders vigtighed af at have en gård i nærheden af gode græsningsmuligheder og frugtbar jord. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til, hvordan bygningen er med til at understøtte Sønderbyens traditionelle bebyggelsesstruktur, som er præget af snoede gader og større, fritliggende gårde med haver omkring, der står i kontrast til Slotsgaden mod nord, der er anlagt som en aksefast gade i direkte forbindelse med slottet.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens fremtræden i traditionel, vestslevigsk byggeskik, der er velrepræsenteret i Møgeltønder. Et gennemgående træk for denne bygningstype er murenes fremtræden i mørkerøde, blanke sten med delvist optrukne hvide skrabefuger, næsten ingen gesims og et helvalmet stråtag, der er vandret afskåret og har mønning af tørv. Det er desuden typisk, at bygningerne, som i Sønderbyvej 5, har en høj, muret arkengaff over hoveddøren. Murværket er tillige kendetegnet ved hjørnernes afslutning med petringer (kvartsten), kraftige murankre og et markant stik omkring hoveddøren. Vinduerne er tillige altid med lige overkant, hvidmalede og småtopsprossede. Ved facadens vinduer er bevaret de ældre stabler, som i dag viderebringer fortællingen om, at bygningen oprindeligt havde skodder for vinduerne til gaden.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til nordgavlens bevarede spinkle fyrretræsbindingsværk, da man her kan aflæse den oprindelige konstruktion, som i dag kun er bevaret i få af Møgeltønders byhuse. Langs indersiden af facaden, ses i stuen tillige flere spor, der påviser at denne del tillige har stået i bindingsværk før bygningen blev omsat i grundmur. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den delvist traditionelle plandisponering, med forstue og stue mod gaden, mens køkkenet ligger mod haven. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer, herunder stuens fyldingsdøre med den for egnen karakteristiske opdeling med en smal midterfylding, der adskiller to store fyldinger. Dørene har endvidere bukkehornsbeslag og det karakteristiske snørklede greb med klinkefald, der er et gennemgående træk i Møgeltønders bygninger.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle, fritstående og velproportionerede form med lave mure og meget stejlt tag, der med bølgende kurver former sig omkring arkengaff, kviste og gavle. Placeringen af vinduernes overkant lige under taget underbygger fornemmelsen af de lave mure og det dominerende tag. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer og få dekorationer, som begrænser sig til murværket og hoveddøren. At denne sammen med vinduerne er hvidmalede, giver en tydelig kontrast til murværket, hvis sten varierer fra mørk sintret brun-violet til lys rød og næsten sort afhængig af lertype og brænding. Dette giver en levende og meget varm stoflighed, der kompletterer det bløde stråtag.

Læs videre om

• Den gamle Latinskole, Tønder
• Smedegade 14, Tønder
• Østergade 62, Tønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen