Malergården var familien Swanes hjem fra 1934 og i dag museum, der viser, hvordan familien boede med kunst, design og god plads til både beboelse og atelier. De velindrettede interiører som den røde stue, havestuen og den blå stue kan opleves sammen med værker af hele familien. Swanerne boede i huset, indtil den yngste søn Henrik Swanes død i 2011. I lange perioder, der kunne vare op til flere år, rejste familien på udlandsophold, bl.a. i husvognen Casambu.
.

Sigurd Swanes kunstnerhjem, Malergården, åbnede for publikum i 2005 som en del af Odsherreds Kunstmuseum. Sigurd Swane og hustruen, billedkunstner Agnete Swane, flyttede i 1934 ind i huset, og hovedhuset og haven er bevaret, som da familien boede på stedet med billeder fra Sigurd Swanes mere end 70 års virke som billedkunstner. Bevaret er også de to stuer, som pensionæren, digteren Valdemar Rørdam, beboede fra 1939 og til sin død i 1946.

Videre læsning

Læs mere om Billedkunst i Odsherred Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Billedkunst