Manøvrehuset på Sjællandsbroen, Islands Brygges

Bygningshistorie Manøvrehuset, der er opført som det sidste både hvad angår tidspunkt og placering i havneløbet af Københavns Havns tre broers tårne, er et brotårn, hvis funktion er at betjene oplukning af broklappen på Sjællandsbroen og samtidig varsko trafikken om oplukningen. Manøvrehuset er bygget til ophold for en døgnvagt, det vil sige med køkken- og sovefaciliteter. Stilmæssigt lægger manøvrehuset sig tæt op ad den stramme funktionalisme, der ses ved brotårnene på Knippelsbro og Langebro.

Området ved Sjællandsbroen er et knudepunkt for regulering af vandstanden i Københavns Havn. Sluseanlægget blev bygget af Københavns Havnevæsen i 1902-03. Slusen havde til formål at regulere gennemstrømningen af vand under broerne, da den stærke strøm gjorde det vanskeligt at navigere. Anlægget fremtræder markant med sin gulkalkede helvalmede beboelsesbygning, forsynet med kobberbeklædt tagrytter. Bygningen var beregnet som tjenestebolig for fire tjenestemænd. I tæt sammenhæng hermed blev Sjællandsbroen anlagt med manøvrehuset som en beskeden lillebror til de store brotårne på Knippelsbro og Langebro. Broarbejdet på Sjællandsbroen er i modsætning til de to andre broer projekteret af Stadsingeniørens Direktorat. Havnevæsenet har projekteret selve den bevægelige bro med maskineri, og til manøvrehuset valgte man Niels Rohweder som arkitekt. Manøvrehusets arkitektur knytter sig til Gottlobs smukke, stramme funktionalisme med de maritime noter, som han bruger både ved Knippelsbro og Langebro. Rohweders manøvrehus benytter imidlertid i hovedformen modernismens formsprog, medens citaterne fra Gottlob findes i detaljerne – de runde koøjer og i materialevalget den grønne kobber. Manøvrehuset er en stålskeletbygning i to etager samt kælderetage udvendigt beklædt med kobber. I den øverste etage findes manøvrepulten samt opholdsfaciliteter og thekøkken. I underetagen findes toilet med håndvask og et arbejdsrum med skabsvæg. Manøvrepulten er ikke i funktion længere, de elektriske bånd er kappet. Tidligere var bygningen døgnbemandet, og det fortælles, at vagten brugte bygningen som weekend-ophold for familien.

Inddæmningen på Amagersiden blev påbegyndt i 1939, og i den forbindelse blev der også aftalt udlæg af areal til en vejforbindelse. På dette tidspunkt overvejede man en mindre vejforbindelse over allerede eksisterende dæmninger, men den voksende biltrafik, en formodning om en senere forbindelse til Sverige samt den øgede trafik fra Københavns Lufthavn medførte, at en vejforbindelse i 26,5 m's bredde skulle anlægges, hvilket også krævede en broforbindelse. Vej- og broarbejdet var langt det væsentligste, og det lille manøvrehus er i den forbindelse kun en biting. Manøvrehuset har imidlertid betydning som et af de tre monumenter, der tegner det store hovedgreb i opfattelse af havnepassagerne som en helhed. Arkitekt Niels Rohweder er kendt for sine funktionelle villaer og sommerhuse fra 1930'erne og 40'erne og for en række etageejendomme. Hos Weilbach er det ikke nævnt, at han også har tegnet manøvrehuset på Sjællandsbroen.

Læs videre om

• Københavns Rådhus
• Plougs Gaard, København
• Wildersgade 34, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen