Mariager Rådhus (tidl.)
.
Mariager Rådhus (tidl.)
.
Mariager Rådhus (tidl.)
.
Mariager Rådhus (tidl.)
.
Mariager Rådhus (tidl.)
.
Mariager Rådhus (tidl.)
.
Mariager Rådhus (tidl.)
.

Mariager Rådhus (tidl.) ligger på Torvet 1 A-B i Mariagerfjord Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Opført 1812-22 og forhøjet 1914 ved arkitekt Carl Lundqvist.

Den bagvedliggende arrestbygning og fangegård er fjernet.

Efter, at der gennem mange år havde været arbejdet med planer om at etablere et rådhus i Mariager, blev en grund ud mod Torvet ryddet i 1804, og bystyret indsendte to bygningsforslag til Bygningsadministrationen i København. Forslagene blev accepteret, men pga. af Englandskrigene og de dårlige statsfinanser kunne byggeriet ikke gå i gang, og byfogedens private bolig måtte derfor fortsat benyttes til rådhus og arrest.

I 1816 kunne der imidlertid atter indsendes to bygningsforslag, hvoraf det første var tegnet af en lokal bygmester, mens det andet var udarbejdet af den lokale amtmand, Stemann. Forslagene blev bedømt af C. F. Hansen, der ikke brød sig om dem og især gav amtmandens forslag meget hårde ord med på vejen. C. F. Hansen udarbejdede derfor selv to forslag og angav i en kommentar, at han anbefalede det ene, og at tegningerne skulle følges nøje. Stemann valgte imidlertid at følge C. F. Hansens andet forslag, som han i øvrigt anførte udviste stor lighed med hans eget forslag.

Byggeriet blev herefter gennemført og var oprindeligt en bygning i én etage. I udgangspunktet havde bygningen to døre, markeret af liséner i frontfacadens to yderste fag. Dørene blev imidlertid efter en tid udskiftet med vinduer og erstattet af en dør i nordgavlen. Oprindeligt stod rådhuset kalket lyserødt med hvide liséner og gesimser. Soklen er opført af kvadre fra en nedbrudt kirke, formodentligt Hou kirke.

I det indre var der indrettet byråds- og retslokaler, en arrest med 4 celler og byens brandsprøjte i den sydligste ende af bygningen. Arrestfunktionen blev flyttet i 1845, og i 1858 blev der opført et nyt sprøjtehus i Fuglsangsgade 4. Bygningen tjente dermed udelukkende som rådhus, men efterhånden blev den alligevel for trang. I 1914 måtte der derfor udvides med en ekstra etage efter tegninger af den unge arkitekt, Carl Lundquist, der var søn af byens borgmester og bankdirektør, og som senere kom til at tegne Mariager Station. Der havde været kritik af, hvordan C. F. Hansens rådhusbygning i en etage var udstyret med en fronton der kunne synes overdimensioneret, men da bygningen nu fik en ekstra etage og frontonen blev hævet op på 2. etage, var der bred enighed mellem arkitekter om, at rådhuset fremstod med et mere harmonisk udtryk. Ved ombygningen blev gesims, tagets valm og frontonen flyttet op på den nytilføjede etage. De to døråbninger i gadefacaden blev genetableret på deres oprindelige placering, og der blev monteret sålbænke i kobber i både nye og eksisterende vinduer.

På trods af udvidelsen blev den kommunale administration efterhånden for omfattende til rådhusets rammer og måtte flyttes til nyopførte bygninger. Den sidste kommunale funktion forsvandt fra huset i 1984, og i dag huser bygningen Mariagers turistinformation.

Uret på frontonen blev testamenteret rådhuset i 1853 af toldbetjent Valeur, mens kobbertranen har haft sin placering på frontonen siden 1875.

Beskrivelse

Det tidligere rådhus ligger på østsiden af torvet i et terræn, der skråner fra øst og syd ned mod havnen og fjorden. Visuelt sammenbinder rådhuset Fuglsangsgade og Østergade, den søndre og den nordre side af torvet med hinanden.

Den grundmurede, toetages rådhusbygning er syv fag lang, står på en sokkel af glat hugne granitkvadre og dækkes af et teglhængt halvvalmet tag med tre skorstenspiber i rygningen. Murene er pudsede og gulmalede, de dekorative led er hvide. Tagfladerne er ubrudte, dog med et lille tagvindue mod øst. Over de tre midterste fag mod torvet er der en stejl gavlkvist med ur, klokke og indskriftbånd i fortsættelse af taggesimsen. Over kvisten er flagstand og en forgyldt fugl (trane). I yderfagene er rammeliséner, der står på stueetagens refendfugede baser. Her findes de to indgange med dobbeltdøre og smalle ovenlysvinduer. En trappe leder op til hver indgang. Den ene giver adgang til turistbureauet, den anden til kommunale kontorer. Bagsiden står glatpudset uden dekoration. Der er hvidmalede, firerammede trævinduer, antagelig fra ombygningen i 1914.

Mod sydgavlen findes en enetages, grundmuret tilbygning på to fag, der dækkes af et teglhængt valmtag. Den rummer toilet.

I det indre er rumopdelingen med dobbelt rumfølge fra ombygningen i 1914 i det væsentlige fasthold. Udfor hver af de to indgange er der en forstuegang, der fører til en trappe. Snedkerarbejder fra 1914 i en karakteristisk stram, nyklassicistisk udformning er bevaret som f.eks. den dobbelt fyldingsdør og den mannierede fordakning på førstesal, hertil slutter sig stukaturer og en række vindovne.

Miljømæssig værdi

Rådhusets placering ved det offentlige torv er typisk for langt de fleste byer og viser forbindelsen mellem den kommunale forvaltning, domsmyndigheden og torvehandel. Hertil kommer, at bygningen arkitektonisk har en rumdannede betydning for pladsen.

Kulturhistorisk værdi

Bygningen illustrerer, hvordan den offentlige forvaltning først på et relativt sent tidpunkt fik en betydning og et omfang, så det blev nødvendigt at opføre et råd- og domhus i mindre byer. Hertil kommer, hvordan tiden i form af ur og klokke var et symbol på opretholdelsen af den offentlige orden. I det indre viser de forskellige opvarmnings- og ventilationssystemer, at der er tale om en offentlig bygning.

Arkitektonisk værdi

Rådhusets arkitektoniske værdi kommer til udtryk i dets proportioner og materialeholdning, i den symmetriske og regelmæssige placering af vinduer og dekorative led som liséner og refendfugning.

I facaden mod torvet kombinerer bygningen desuden lokal, traditionel byggeskik i form af det halvvalmede tag og den spidse gavlkvist med nyklassicismens regelmæssige stramhed og sans for proportioner.

Hertil kommer, at forhøjelsen til to etager i 1914, har formået at give bygningen en vigtig visuel funktion ved at binde torvets nord- og sydside sammen med de to siders blanding af bygninger i en og to etager fra før og efter industrialiseringen satte ind.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links