Maribosøerne ligger midt på Lolland som en oase i et kuperet landskab på det ellers flade Lolland. Bakkelandskabet omkring Maribosøerne er et såkaldt dødislandskab. Det er dannet af en isoleret iskappe, som har været flere tusind år om at smelte og tilhørte den is, der for ca. 23.000 år siden var skredet ind over Danmark fra nordøst.
Maribosøerne har et samlet vandareal på 1.140 ha og består af fire søer. Søndersø er den største af Maribosøerne og er med sine 852 ha landets ottendestørste sø. To tredjedele af søen ligger i Lolland Kommune, resten i Guldborgsund Kommune. Dernæst kommer Røgbølle Sø med 197 ha, som ligger syd for Søndersø. En mindre del af denne sø, nemlig to små bugter, ligger i Guldborgsund Kommune. Hejrede Sø, der ligger længst mod øst og i Guldborgsund Kommune, er på 51 ha. Endelig er der Nørresø på 40 ha, der, som navnet antyder, ligger nordligt umiddelbart nord for Søndersø. Alle søerne står i forbindelse med hinanden og har afstrømning gennem Nørresø via Hunså til Smålandsfarvandet.
Maribosøerne er karakteristiske ved at være meget lavvandede, næringsrige og indeholde mange øer. Søbredderne har et kroget forløb, præget af mange vige og næs med en betydelig bredlængde. Dette sammenholdt med de mange øer, som specielt findes i Søndersø, der er Danmarks ørigeste sø, gør levemulighederne særlig gunstige for dyr og planter knyttet til bredden. Forholdene på de mange øer uden firbenede rovdyr er også ideelle for jordrugende fugle. I søerne vokser den sjældne vandplante stor najade, og der er områder med hængesæk domineret af halvgræsset hvas avneknippe.
Mellem 1990 og 2005 blev der opfisket fredfisk og udsat geddeyngel for at forbedre balancen mellem fredfisk og rovfisk i et stort biomanipulationsprojekt. Det resulterede i mere klarvandede søer. I Maribosøerne findes følgende fiskearter: ål, gedde, aborre, hork, brasen, suder, skalle, rudskalle, løje, regnløje, karusse og den sjældne pigsmerling.
Maribosøerne er kendt for deres rige fugleliv. Vandfugle som toppet lappedykker, grågås, knopsvane, gråand, skeand, knarand, taffeland og troldand yngler alle i søerne. Det samme gælder en lille bestand af rødhovedet and. Det er interessant, at flere arter af vadefugle, som ellers er knyttet til kyster, også yngler ved søerne. Det gælder fx stor præstekrave, rødben, strandskade og klyde. Rørhøgen har rede i rørskovene flere steder, og der er også en ynglebestand af fjordterne. Maribosøerne er uden for yngletiden en vigtig rasteplads for ænder og gæs, fx grågås, og der kan ligge tusinder af taffelænder og troldænder på søerne i vinterhalvåret. Mindre flokke af stor og lille skallesluger holder også til på vandfladerne. De store fugleflokke skræmmes ofte på vingerne af overflyvende havørne, som holder til ved søerne.
