Bag rådhuset og omkring domkirken domineres bebyggelsen af beskedne, anonyme enetages beboelseshuse med tegltag. Få huse fra 1700-tallet er stadig bevaret som den fredede Kapellangården (1756) i Kapellanstræde med bjælker tappet igennem de bærende stolper. I flere ejendomme indgår elementer af 1700-tals bindingsværk. Især huse fra 1800-tallet karakteriserer den ældste bykerne i Maribo.
På Torvets nordlige del og langs Østergade-Vestergade ligger fortrinsvis toetagers, grundmurede forhuse med butiksindretninger. Amtsforvalter Hans Jacobsen Lunddahl opførte, med genbrug af munkesten fra klosteret, byens første grundmurede hus i gården til Østergade 5 (1813). Han opførte også det grundmurede apotek (1819) i Vestergade 1. De første grundmurede huse var overkalkede, men i Klostergade blev der opført bygninger i blank mur.
I slutningen af 1800-tallet blev der anlagt nye gader uden for middelalderbyen, hvor bebyggelsen er præget af dobbelthuse og villaer i blank mur af røde og gule sten. Arkitekten H.C. Glahn stod bag såvel sygehuset på Søndre Boulevard 2A (1894-95) som Sankt Birgitta Kirke (1897) og den katolske toetagers præstebolig i hhv. Maria Gade 6 og 4 (1900) Sukkerfabrikken (1896-97) med kontrastfulde røde murstik mod det gule murværk blev tegnet af Th. Hirth. Han havde arbejdet for Ove Petersen, arkitekten bag Nakskov Sukkerfabrik og Lolland- Falsters Stiftsmuseum (1890) på Bane gårdspladsen 11.
Fabrikant C.F. Kiehn opførte en række ens gavlhuse (1897-1900) i blank gul mur for fabrikken A/S Vulcan til dens tekniske personale.
Den lokale arkitekt Christian Brandstrup tegnede Maribos elværk (1911), mens posthuset (1907-08) på Banegårdspladsen blev tegnet af Andreas Clemmensen.
Maribos førende bygmester, Johan Carl Mertins, byggede i 1857 rådhuset midt på Torvet. Efter Kommunalreformen i 1970 blev det nye røde murstensrådhus (1985), Jernbanegade 7, tegnet af arkitekterne Dall & Lindhardtsen.
