Markmandshuset, Den Svorne Vej, Skærbæk

Tæt ved Brede Ås udmunding i Ballummarsken, sydvest for Skærbæk, lå tidligere en lille landsby kaldet Misthusum. De bevarede værfter er resterne af landsbyen, som udgjordes af ti gårde på otte værfter, og udgravninger har vist, at bebyggelsen går tilbage til 1200-tallet. Landsbyen var beskyttet mod havet af et sommerdige, der stammer fra 1400-tallet.

Efter stormfloden i 1362 lå landsbyen øde hen. I 1394 blev den øde jord givet til Ribekannikerne, og i 1417 lod bispen fire af marskgårdene genopbygge. Under stormfloden i 1634 blev landsbyen helt ødelagt, og 44 mennesker druknede. Byen blev genopført, men i løbet af 1700-tallet begyndte folk at flytte ind på geestranden ved Hjemsted. Så sent som i 1781 boede her 13 familier. Den sidste familie forlod landsbyen i 1814.

Markmandens hus på toppen af det nordligste værft blev brugt af markmanden eller byhyrden, der boede herude fra forår til efterår, da han skulle holde øje med de græssende kreaturer. Markmandshuset, der blev opført omkring 1810, blev opført af teglsten, som stammede fra de nedbrudte gårde i Misthusum. Markmandshuset blev brugt frem til omkring år 1900, men der var markmænd i Ballummarsken helt til 1970, hvor de blev afløst af elektriske hegn og firhjulstrækkere.

Fra Hjemstedvej og forbi Markmandshuset løber en vej, der kaldes Den svorne vej. Sagnet siger, at navnet opstod, fordi Misthusum og Skærbæk lå i strid om retten til vejen. Sagen kom for retten, hvor dommeren krævede af beboerne fra Misthusum, at de skulle stå på vejen og sværge, at de stod på egen jord. Disse havde fyldt jord i træskoene og svor derfor med sindsro, selvom de vidste, at det ikke var sandt. Alle bønderne kom ulykkeligt af dage, bortset fra én, der ikke havde villet sværge falsk.

Markmandshuset ligger sydvest for Skærbæk, tæt ved Vadehavet. En gammel markvej fører gennem Husum Enge til Markmandshuset, der ligger på et lille værft.

Markmandshuset er en énetages, grundmuret bygning med stråtækt, helvalmet tag og mønning af græstørv. Facaderne fremtræder i blank mur af hårdtbrændte sten, uden markeret sokkel. Mod øst er en lav, kurvehanksbuet døråbning samt en højtsiddende, kurvehanksbuet vinduesåbning, hvilket der også er mod syd. Mod vest er der to små halvmåneformede vinduesåbninger. Der er ingen vinduer eller dør i åbningerne. Indvendigt består Markmandshuset af ét stort rum med lerstampet gulv, hvori der ligger enkelte teglsten, der er hvidkalkede vægge, fritliggende bjælkelag og rummet er åbent op til kip. Markmandshuset ejes af Museum Sønderjylland og fungerer som museum.

Markmandshusets miljømæssige værdi knytter sig til dens isolerede beliggenhed i det flade marsklandskab langs den gamle drivevej, som siden middelalderen blev anvendt til at drive studene til og fra græsningen i marskområdet.Markmandshuset er på traditionel vis opført på et værft, som hæver bygningen op fra det omkringliggende, lave landskab, og dermed sikrer den mod vinterens oversvømmelser. Sammen med det omkringliggende marsklandskab med de øvrige bevarede værfter og resterne af det nord-syd-gående sommerdige udgør Markmandshuset og Den svorne Vej en enestående miljømæssig helhed.

Den kulturhistoriske værdi ved Markmandshuset knytter sig til bygningens beliggenhed i marsken, der vidner om at der historisk set har været talrige bosættelser langs Vadehavsområdet, hvis frugtbarhed med mulighed for fiskeri, landbrug og kvægavl samt lette samfærdselsmuligheder gav grobund for mindre samfund. De bevarede værfter, hvoraf Markmandshuset er det eneste, som stadig er bebygget, vidner tillige om den seneste landsbybebyggelse i området.

Endvidere knytter Markmandshusets kulturhistoriske værdi sig til bygningens traditionelle byggestil, der er karakteriseret ved et stejlt, ubrudt tag, som er tækket med strå og har mønning af græstørv, samt at facaderne er grundmurede, uden markerede sokler, og er sat i egnstypiske, hårdt-brændte, røde tegl, som ofte er større end normalsten. Murværket er lagt i krydsforbandt med skrabefuge, og har stor detaljerigdom omkring døre og vinduer, herunder døråbningen, som er udformet med et kurvehanksbuet stik.Det hårde vejrlig og truslen om stormflod har været medvirkende til at skabe den særlige byggeskik, ligesom det har været afgørende for udviklingen af denne bygningstype, hvilke byggematerialer man kunne skaffe lokalt. Husenes solrette placering gør, at det kun er den ene gavl, der er udsat for den hårde vestenvind, som præger området. I det træfattige landskab har det været vanskeligt at skaffe konstruktionstømmer, og man har derfor tidligt bygget i grundmur. Et byggemateriale, der også er mere modstandsdygtigt overfor klimatisk nedbrydning end f.eks. bindingsværk med lerklinede tavl, som blev anvendt andre steder i landet. De karakteristiske teglsten blev brændt lokalt af bønderne eller på lokale teglværker. Rør til tækning hentede man i engdragene og i marsken, hvor der før de store afvandingsprojekter var langt flere rør end i dag. Gode græstørv til mønning hentende man ligeledes lokalt. Til fremstilling af mørtel og til hvidtning anvendte man "skælkalk", der også blev fremstillet lokalt, ved at brænde skaller og kalksten fra stranden. Sten til belægning hentede man ligeledes fra stranden. Bebyggelsens udformning er således præget af både de klimatiske og landskabelige forhold samt af adgangen til byggematerialer.I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens enkle indretning med kun ét rum samt til de beskedne overflader med lerstampet gulv, overkalkede vægge og fritliggende bjælkelag, hvorimellem der er åbent op under stråtaget, hvilket vidner om de beskedne forhold markmanden/hyrden levede under.

Markmandshusets arkitektoniske værdi kan i det ydre tilskrives den enkle bygningskrop med de stejle, ubrudte tagflader og facadernes homogene fremtræden i blank rød mur, der giver bygningen en meget helstøbt og harmonisk fremtræden. Få detaljer bryder de ellers nøgternt udseende facader, herunder den kurvehanksbuede døråbning.

Læs videre om

• Spikergade 8, Tønder
• Store Apotek, Tønder
• Østergade 14, Toftlund

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen