Den tysksprogede mindretalsavis i Sønderjylland blev grundlagt i 1946 af organisationen Bund deutscher Nordschleswiger og er siden 1948 ejet af Deutscher Presseverein für Nordschleswig. Den blev et dagblad i 1951.
Avisen bygger på »den demokratiske statsopfattelses grund« og »afviser enhver politik, der ikke lader sig forene med rettens, retfærdighedens og menneskelighedens grundsætninger,« som det hedder i stiftelseserklæringen. Baggrunden for erklæringen var, at forgængeren, Nordschleswigsche Zeitung, blev nazistisk allerede i 1933 og løbende modtog støtte fra tyske myndigheder og senere også fra Værnemagten. Avisen lukkede i august 1945, da bladhuset blev ramt af sabotage. I september beslaglagde staten bladets formue efter en retskendelse.
Der Nordschleswiger havde fra begyndelsen blandt sine politiske hovedopgaver at arbejde for genskabelse af de skolerettigheder, som mindretallet havde mistet ved retsopgøret i 1945. Siden blev det en hovedopgave også at støtte den kulturelle og sproglige egenart samt at formidle et godt dansk-tysk forhold. I 40 år fra 1973 stod journalisten og chefredaktøren Siegfried Matlok som personificeringen af bestræbelserne på samarbejde.
Det var et fysisk udtryk for samarbejdsånden, at redaktionen på Der Nordschleswiger og JydskeVestkystens lokalredaktion i 2014 flyttede ind på samme adresse på Skibbroen i Aabenraa. Med et oplag på 1.246 (2019) er Der Nordschleswiger Danmarks mindste dagblad, men det læses også på nordschleswiger.dk/de.
Den dansksindede pendant til Der Nordschleswiger syd for grænsen, Flensborg Avis, blev etableret i 1869 og har siden 1946 været en fast støtte for Sydslesvigsk Vælgerforening. Bladet udgav en aflæggeravis i Aabenraa, Aabenraa Avis, 1888‑1961. I 1974 optog Flensborg Avis den tysksprogede avis Südschleswigsche Heimat-Zeitung som tillæg, men fra 1986 er Flensborg Avis igen udkommet som enhedsavis, men med nogle tysksprogede sider.
Heimdal blev grundlagt 1878‑79 (oprindelig som Dagbladet Hejmdal) og gik ind i 1975. Den spillede især en stor rolle fra 1893 til Genforeningen i 1920, hvor H.P. Hanssen som ejer og redaktør var en markant fortaler for danskheden.
