Det lokale mediebillede i Billund Kommune er overskueligt: Der er Billund Ugeavis og Ugeavisen Grindsted.

Billund-avisen fra 1973 udkommer i det meste af kommunen, men breder sig også til Give, Gadbjerg, Bredsten, Randbøl og Vandel i Vejle Kommune og har et samlet læsertal på 19.000 (2019).

Grindsted-avisen uddeles i hele kommunen samt i bl.a. Ansager og Agerbæk i Varde Kommune. Læsertallet er 17.000 (2019). Begge indgår i Jysk Fynske Mediers gruppe af ugeaviser, men Billund-avisen ejes dog i partnerskab med den ansvarshavende bladchef.

Historisk har Billund og Grindsted haft lokalredaktioner fra både Jydske Vestkysten og Vejle Amts Folkeblad. I dag har de to dagblade samme ejer, som under JydskeVestkysten-navnet har redaktioner i Billund og Grindsted. Samme mediekoncern udgiver i Vejle Kommune også Give Avis, som tillige uddeles i Billund og i Filskov.

De regionale medier TV SYD i Kolding og DR P4 Trekanten i Vejle dækker også Billund Kommune.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Billund Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Medier