Den lille Dragør Kommune har ikke givet basis for egentlige publicistiske lokalmedier. Den repræsenterer dermed det, som nogle gange i mediekredse er kaldt en nyhedsørken: Der er ingen konsistent journalistisk dækning af lokalpolitik, erhvervsliv og samfundsudvikling i øvrigt.

Det privatejede Dragør Nyt er udkommet hver uge siden 1957 med lokale annoncer, læserbidrag, foreningsmeddelelser og nyheder, oftest med ti sider, som distribueres til alle husstande i kommunen samt gennem butikker og centre. Oplaget er ikke oplyst.

DragørNyhederer en annoncebaseret netavis med lokalt indhold.

Amager Bladet uddeles i Dragør som i de øvrige kommuner på Amager og ejes af North Media A/S. Siden 2017 er der også udkommet en weekendudgave i samarbejde med Søndagsavisen under North Media.

Kommunen er en del af dækningsområdet for de regionale medier DR P4 København og TV 2 Lorry. I 2017 bragte Lorry i alt 31 indslag fra Dragør Kommune.

Historisk udkom Dragør Posten 1924‑36. I perioden 1998-2006 udkom lokalavisen 2791 som et tillæg til Dragør Avis, og i årene 2005-07 udkom Dragør Avis fra Berlingske Lokalaviser.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Dragør Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Medier