JydskeVestkysten er ikke blot Syd- og Sønderjyllands dominerende dagblad, men landets største regionale dagblad med ca. 212.000 læsere ugentligt (1. halvår 2019). Med en markant prioritering af det lokale stof fremstår dagbladet også som lokalavis, og hver dag udgives ni forskellige udgaver med forskellige forsider og lokalsektioner til byerne og områderne Esbjerg, Kolding, Varde, Aabenraa, Sønderborg, Haderslev, Tønder, Billund og Vejen.
JydskeVestkysten opstod i januar 1991 som en fusion af to vidt forskellige dagblade: Venstreavisen Vestkysten i Esbjerg og den traditionelt konservative Jydske Tidende i Aabenraa på østkysten. Det var dog langt mere end Den Jyske Højderyg, Kongeå og politisk arvegods, der adskilte dagbladene. De havde også forskellige traditioner, kulturer, redaktionel stil og prioriteringer, men ét forhold gjorde alligevel den nye alliance mulig og nødvendig: økonomien.
Vestkysten havde akut brug for penge til en ny rotationspresse; Jydske Tidendes ejer, Det Berlingske Officin, havde både penge og ekspansionslyst. Det københavnske bladhus følte sig presset på hjemmebanen af en offensiv fra Jyllands-Posten og ønskede at udvide forretningsområdet i Jylland. Fusionen blev dog umiddelbart en fiasko. Læserne svigtede, annoncørerne forsvandt, og efter få måneder var også egenkapitalen væk. Først da dobbeltledelsen fra de oprindelige blade blev udskiftet i juli 1991, blev der skåret ned og rationaliseret, så de store underskud blev til mindre overskud. Det styrkede samtidig økonomien, at JydskeVestkysten i 1992 kunne købe Folkebladet Sydjylland, den tidligere Kolding Avis, ud af den skrantende bladgruppe De Bergske Blade.
I 2014 indgik JydskeVestkysten og bladhusets lokale ugeaviser og lokalradioer i Syd- og Sønderjylland i en fusion med en række andre jyske og fynske medier og dannede Jysk Fynske Medier med virkning fra d. 1. januar 2015.
Historisk er også Vestkysten skabt af en fusion. Mens partiet Venstre stod stærkt i hele Ribe Amt, så var venstrepressen i begyndelsen af 1900-tallet svag og spredt. Vestjyllands Social-Demokrat, som fra sin grundlæggelse i 1898 havde solide indtægter fra både annoncer og abonnementer i arbejderbyen Esbjerg, var i sine første 20 år større end det førende venstreblad. I 1917 købte lokale Venstrefolk imidlertid Ribe Folkeblad (grundlagt 1879) og Esbjerg Avis (grundlagt 1890), og af dem skabte de i 1918 Vestkysten, som voksede i takt med Esbjergs hurtige udvikling. Det socialdemokratiske dagblad stod derimod stille og lukkede i 1971.
Ugeavisen Esbjerg er tilsvarende opstået som en fusion i 2001 af flere ugeaviser. Den har siden udmærket sig ved aktiv og opsøgende journalistik, som flere gange har indbragt hæder fra foreningen De Lokale Ugeaviser og samlet gjort ugeavisen til topscorer i foreningens kåringer. Ugeavisens redaktør siden 2001, Erik Haldan, blev årets redaktør i 2014. I 2017 blev ugeavisen kåret som Årets Ugeavis. Ugeavisen Esbjerg uddeles gratis i Esbjerg, og det ugentlige læsertal er ca. 44.000 (1. halvår 2019). 12 uger om året udvides oplaget, når avisen også uddeles i bl.a. nabokommunen Varde.
Ugeavisen Bramming udgives i den østlige del af kommunen og har 14.000 læsere (1. halvår 2019). Ugeavisen Ribe dækker den tidligere Ribe Kommune med et læsertal på 21.000 (1. halvår 2019). De tre ugeaviser udgives af Jysk Fynske Medier, der også ejer radiostationerne Skala FM, Radio VLR og Classic FM. De indgår i et radiosamarbejde, der dækker hele Syd- og Sønderjylland og Fyn samt en del af Midtjylland.
Hjerting Posten fra Vadehavets Mediecenter i Nordby på Fanø er fra 1980 og udkommer 11 gange om året i 6710 Esbjerg V og en del af 6715 Esbjerg N. Oplaget er ca. 13.000 (2019). DR P4 Syd og Esbjerg, som siden 1960 har været bedre kendt som Radio Syd, dækker Esbjerg fra redaktionerne i Aabenraa og Esbjerg, mens den regionale TV 2- kanal TV SYD dækker fra Kolding.
