Der findes to lokalaviser, Ugebladet Hørsholm og Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg i Fredensborg Kommune. Begge ugeaviser udgives af Politikens Lokalaviser.

Ugebladet Hørsholm udkommer to gange om ugen. Tirsdag-onsdag udkommer avisen i et oplag på 27.767 i Kokkedal, Nivå og Humlebæk samt i Hørsholm, Rungsted og Vedbæk i Hørsholm Kommune. Torsdag-fredag udkommer den i Kokkedal og Nivå samt i Hørsholm, Rungsted og Vedbæk i et oplag på 18.664.

Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg er et resultat af fusioner og sammenlægninger af ugeaviser i Fredensborg, Humlebæk, Karlebo og Nivå. Avisen udkom første gang i 1966 som Avisen i Fredensborg og Humlebæk. I dag er dækningsområdet Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal i Fredensborg Kommune. Den omdeles tirsdag-onsdag i et oplag på 18.620.

Fredensborg Lokalradio/Radio Humleborg har siden 1988 sendt på 104,3 MHz til Fredensborg og Humlebæk. På samme frekvens sender Jazzkanalen – Nordsjællands Jazzradio mandag-fredag eftermiddag. Det regionale dagblad Frederiksborg Amts Avis dækker kommunen fra hovedredaktionen i Hillerød. TV 2 Lorry og DR P4 København dækker området fra redaktionerne på hhv. Frederiksberg og i København.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Fredensborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Medier