Herlev Bladet udkommer i hele kommunen tirsdag-onsdag i et oplag på 26.161 (2016/17). Herlev Bladet er ikke en del af de store mediekoncerner, som ellers dominerer ugeavismarkedet. Ugeavisen er ejet af Fonden Herlev Bladet, der er en erhvervsdrivende fond, som også ejer et reklamebureau. Fonden skal sikre, at Herlevborgerne »… til stadighed modtager en avis, der understøtter lokaldemokratiet og lokalsamfundet. Ud over at oplyse om, hvad der sker i Herlev, skal Herlev Bladet indeholde lokaljournalistik af høj kvalitet og danne grundlag for en oplyst og fremadrettet debat«. I øvrigt skal driften sikre, at der også kan gives støtte til bl.a. foreningslivet i Herlev Kommune. I 2017 uddelte fonden over 1,7 mio. kr. Bestyrelsen skal foruden bestyrelsesmedlemmer med medieindsigt også rumme repræsentanter for de handlende, håndværkerne, grundejerne og idrætten i Herlev Kommune.

DR P4 København og TV 2 Lorry dækker Herlev fra hovedredaktionerne.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Herlev Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Medier