Medier i Københavns Kommune | lex.dk

Cyklister på Rådhuspladsen får tilbudt dagens udgave af gratisavisen metroXpress i 2007. Avisen havde været på markedet siden 2001. Da gratisavisen Nyhedsavisen kom på gaden i 2006, blev der hård kamp om markedet. To år senere gik Nyhedsavisen fallit, og metroXpress fusionerede med en anden gratisavis og siden med B.T.

Thomas Borberg / Ritzau Scanpix, 2007.

Licens: Begrænset anvendelse

København er ubestridt Danmarks førende medieby. Selv om TV 2 har hovedsæde i Odense, Jysk Fynske Medier i Vejle og Radio4 i Aarhus, ligger et flertal af de store danske medier i Københavns Kommune. Det gælder bl.a. DR, de landsdækkende dagblade samt de fleste magasiner og fagblade.

Også for de landsdækkende nichemedier er København hjemkommunen.

Pilestræde 34 har siden 1765 været kendt som hovedsædet for Berlingske, der er en af verdens ældste aviser.

Bygningerne på hjørnet af Rådhuspladsen og Vestergade har siden 2003 formelt heddet JP/Politikens Hus og rummet redaktionerne og de kommercielle afdelinger for Politiken og Ekstra Bladet samt Jyllands-Postens hovedstadsredaktion.

Dagbladet Børsen er fra 1896.

Kristeligt Dagblad var i perioden 1896‑1935 organ for Indre Mission. Økonomien sikres med et særligt statsligt tilskud målrettet mindre, landsdækkende dagblade.

Dagbladet Information er det eneste nye levedygtige dagblad, der er etableret i Danmark siden 2. Verdenskrig.

Bydelene

Bispebjerg

Bispebjerg er et af de områder, hvor egentlig periodisk mediedrift har været vanskelig, og borgerne må ty til ugeaviser med fokus på nabobydelene. Ugeavisen Bispebjerg-Emdrup Avis udkom 1906‑47. Bydelsavisen Bispebjerg, der udgives af grundejerforeninger i området, udkommer op til fire gange om året.

Foreningen Bispebjerg Lokal-TV blev stiftet i 1998 og havde sendetilladelse på Kanal København og Kanal Hovedstaden fra 1999 til 2014 og lancerede derefter græsrodskanalen TV Storbyen på kanalnordvest.dk, hvor der af og til er nye programmer.

Brønshøj-Husum

Bydelsavisen Brønshøj-Husum Avis er udkommet hver uge siden 1908 og omdeles også i den sydvestligste del af Gladsaxe Kommune. Læsertallet er 22.000 (1. halvår 2019). Avisen ejes af det familieejede Dansk Avis Tryk A/S, som også udgiver ugeaviserne i Ballerup, Gladsaxe, Glostrup og Rødovre.

Brønshøj Posten, der i 2007 skiftede navn til bl.a. Lokalavisen Brønshøj (med undertitlen Lokalavisen Husum), skabte lokal aviskonkurrence 2002-11.

Den ikke-kommercielle lokale tv-station TV-Bella har siden 2000 sendt både radio og tv til bl.a. Brønshøj-Husum.

Vanløse

Vanløse Avis blev i april 1915 det første lokale medie i bydelen; ugeavisen lukkede i 2004. Vanløse Folkeblad kom til i 1937, fra 2001 med titlen Vanløsebladet, siden skrevet som Vanløse Bladet. I de første 53 år var ugeavisen lokalt ejet, men blev fra 1990 en del af større bladgrupper, herunder 2000‑13 af Berlingske Lokalaviser. I dag er ejeren North Media Aviser A/S. Læsertallet er ca. 10.000 (1. halvår 2019).

I 2013 udbrød en bladkrig i Vanløse, da Lokalavisen Vanløse kom til. Den blev opkøbt af North Media fra d. 1. januar 2017 og fik tilnavnet Søndagsavisen. Den lukkede i april 2018.

Valby

I Valby, Kongens Enghave og Sydhavn er der to ugeavistitler: Valby Bladet og Kgs. Enghave Bladet. Bortset fra titlerne er de dog identiske. Det samlede læsertal er 17.000 (2019). Udgiveren er fra 2020 Jysk Fynske Medier.

Den ikke-kommercielle lokale tv-station TV-Bella sender bl.a. til Valby.

Østerbro

Østerbro har været rammen om flere aviskrige. I 2013 stod kampen om det lukrative annoncemarked mellem på den ene side Søndagsavisen, der netop havde købt Østerbro Avis (grundlagt 1929) i forbindelse med Berlingske Medias storudsalg af ugeaviser, og på den anden side Lokalavisen Østerbro, der var ejet af en anden lokalaviskoncern. I 2020 ejes den overlevende, Østerbro Avis, af Jysk Fynske Medier, der også har overtaget de dominerende lokalaviser i resten af København. Læsertallet er 28.000 (2019).

I det nybebyggede Nordhavn er Nordhavn Avis opstået i 2019 med udgivelse hver 14. dag. Udgiveren er Bydelsaviserne, som også udgiver Ørestad Avis.

Nørrebro

Nørrebro dækkes mediemæssigt af Nørrebro/Nordvest Bladet med 22.000 læsere. Udgiveren er fra 2020 Jysk Fynske Medier, der samme år også overtog ugeaviser i fem andre bydele i Københavns Kommune. Den ikke-kommercielle lokale tv-station TV-Bella sender bl.a. til Nørrebro. Den ikke-kommercielle Nørrebro Radio sender 780 timer om året med offentligt tilskud.

Vesterbro-Kongens Enghave

Vesterbro og Kongens Enghave har to ugeaviser. Vesterbro Bladet, der stammer fra 1930, har 6.000 læsere (2019), mens Kgs. Enghave Bladet, der er identisk med Valby Bladet, har et samlet læsertal på 15.000. Begge udgives fra 2020 af Jysk Fynske Medier.

Vesterbro Lokal TV fik i 2020 godt 770.000 kr. i statslig støtte som ikkekommerciel lokal tv-station. Den ikke-kommercielle Radio Vesterbro sender med offentligt tilskud 1.170 timer om året.

Billedbureauet Local Eyes har adresse på Vesterbro. Det blev stiftet i 1998 og har siden leveret billeder til tv-stationer og andre medier med særlig vægt på kriminalstoffet.

På Vesterbro ligger også Mediehuset København, som siden 1993 har været produktionshus for mange private og offentlige kunder samt for lokale tv-stationer.

Radio Karen, der er baseret på frivillig arbejdskraft, har sendt siden år 2000 fra Københavns Sydhavn. Den blev danmarkskendt, da TV 2-kanalen ZULU sendte en satireserie med titlen Radio Karen i 2011 bygget på virkelige episoder på radioen.

Indre By

Indre By er rig på store mediehuse med landsdækkende medier, men relativt fattig på bydelsmedier. Københavneravisen bygger på de tidligere bydelsaviser Rendestenen, Grønnegade Avertissementstidende, Rundetaarn Avis og Frederiksstaden, som opstod omkring 1993. Den udgives af Socialøkonomisk Presseforening ti gange om året og er udkommet siden 2014. Oplaget opgives til 16.500 (2020).

Christianshavneren har fra 1983 været talerør for denne del af Indre By. Den udgives ni gange om året af frivillige i avisgruppen i Christianshavns Beboerhus. Nonprofitudgivelsen Bryggebladet er fra 1993 udkommet ca. 21 gange om året. Oplaget blev i 2020 opgivet til 9.700.

City Avisen er udkommet siden 1965. Læsertallet er 4.000 (2019). Selv om den udgives midt i hovedstaden, er udgiveren fra 2020 Jysk Fynske Medier, der samme år også overtog fem andre bydelsaviser i Københavns Kommune.

Christianshavns Kanal er navnet på den lokale radio, der er baseret på frivillig arbejdskraft.

Amager Øst

Den store lokale ugeavis, Amager Bladet, stammer fra 1874. Læsertallet er 50.000 (2019), og bladet er dermed den største bydelsavis i København. Udgiveren har siden 2020 været Jysk Fynske Medier. Amager Bladet har gennem årene erhvervet flere andre lokale aviser, bl.a. Amager Avis og Lokalavisen Amager. Amager Posten udkom 1965‑91.

Amager Vest

Amager Vest dækkes af øens store ugeavis Amager Bladet.

Ørestad Avis har siden 2006 dækket området Njalsgade i nord til Naturcenter Amager i syd (i Tårnby Kommune) og også kvartererne langs Kongelundsvej og Røde Mellemvej. Avisen udkommer hver 14. dag eller 22 gange om året. Udgiveren er Bydelsaviserne.

Brygge Bladet udkom 1926‑82 til beboerne på Islands Brygge. Siden 1993 er et nyt blad, Bryggebladet, blevet udgivet af og for beboerne i området. Bladet udkommer en snes gange om året og uddeles i et oplag på ca. 10.000 (2020) til husstande og butikker.

Den ikke-kommercielle lokale tv-station TV-Bella sender bl.a. til Amager.

Gratisaviserne

»Gratisaviskrigen« i årene 2006‑08 er kaldt det hidtil mest kostbare og udsigtsløse projekt i dansk dagspresse.

Anledningen var, at den islandske koncern Baugur Group i de første uger af 2006 annoncerede, at deres medieselskab Dagsbrún ville lancere en helt ny avistype, et husstandsomdelt og gratis dagblad. Baugur ejede allerede bl.a. stormagasinerne Magasin du Nord og Illum. De store bladhuse frygtede et massivt tab af annonceindtægter.

Gratis hverdagsaviser havde været kendt siden 2001, hvor den svenske koncern Modern Times Group (MTG) havde lanceret metroXpress. Det havde kostet omsætning, også for Det Berlingske Officin, som lavede det første modtræk med Urban. Senere lancerede man også Dato d. 16. august 2006.

Dagen efter kom JP/Politikens 24timer, fire dage senere metroXpress Aften, og endelig d. 6. oktober islændingenes Nyhedsavisen med et startoplag på 500.000. Distributionen kom aldrig til at fungere effektivt, og i sommeren 2008 løb Baugur tør for penge. Nyhedsavisen drejede derfor nøglen om i august 2008.

Det Berlingske Officins Dato var lukket allerede i 2007, mens 24timer og metroXpress fusionerede i maj 2008.

Det samlede tab blev aldrig gjort op, men der blev gisnet om et beløb på op mod to mia. kr. Krigen betød også, at Danmark et enkelt år var verdens største aftager af avispapir målt pr. indbygger, 50 kilo årligt.

Gratis ugeaviser findes stadig, og for mange københavnere er disse distriktsblade faktisk de eneste nyhedsmedier, der dækker lokale forhold. Tidligere var de fleste af dem ejet af Det Berlingske Officin eller JP/Politiken, men efter en periode med North Media som udgiver har Jysk Fynske Medier overtaget hovedparten af de husstandsomdelte ugeaviser i Københavns Kommune.

A-pressen

Social-Demokraten, stiftet som dagblad i 1872 med navnet Socialisten, men efter to år omdøbt, blev den socialdemokratiske pioner Louis Pios vigtigste agitationsmiddel. Indtil 1987 forblev den et socialdemokratisk organ med lokale udgaver i de fleste større provinsbyer. Aviserne var ejet af fagforeninger gennem selskabet A-pressen, der indtil 1972 hed Den Socialdemokratiske Presse i Danmark.

I alle årene var økonomien trængt, fordi annoncemængden var betydelig mindre end i de borgerlige dagblade. Fagbevægelsen var derfor nødt til at yde klækkelige tilskud til driften.

I 1959 tog avisen et mere neutralt navn, Aktuelt, og lagde en lidt mere åben politisk linje for bedre at kunne konkurrere mod de store morgenaviser og tabloidbladene B.T. og Ekstra Bladet. Det gav en vis fremgang, men avisen var stadig præget af fagbevægelsens og især LO’s indflydelse.

I 1987 valgte A-pressens ejere at satse stort og nyt. Man ville investere 300‑400 mio. kr. over fem år i avisen og ansætte en ny, redaktionelt uafhængig ledelse. Resultatet blev Det Fri Aktuelt med en ændret prioritering af indholdet, en ny stil og et nyt layout. Mest markant kunne man nu læse kritik af fagbevægelsen i avisen. Det var et betydeligt kvalitetsløft og gav nye læsere. Men netto var læserfremgangen beskeden. Kun søndagsavisen blev en økonomisk succes, men da både Ekstra Bladet og B.T. senere i 1987 også begyndte med søndagsudgaver, var det i realiteten dødsstødet til Det Fri Aktuelt om søndagen. Efter ti år var eksperimentet slut, titlen blev igen Aktuelt, men avisen måtte lukke endeligt d. 6. april 2001, da fagbevægelsens tålmodighed og penge slap op.

I årene 2001-12 var A-pressen mindretalsaktionær i selskabet bag gratisavisen metroXpress. Ugebrevet A4 opstod i 2002 med bl.a. A-pressen i ejerkredsen.

Magasiner og ugeblade

De fleste magasiner og ugeblade oplevede tilbagegang i læser- og salgstal fra slutningen af 1980’erne. De solgte magasiner tabte 15 % af læserne fra 2010 til 2018, mens ugebladenes samlede tab var på over 35 %.

Læsertallene i 2019 (1. halvår) var Familie Journal (309.000), Hjemmet (254.000) og Ude og Hjemme (248.000).

Blandt ugeblade med mere aktuelt stof var BILLED-BLADET (356.000) og SE og HØR (287.000). Alene fra 2018 til 2019 tabte de hhv. 44.000 og 63.000 læsere.

Coops medlemsblad, Samvirke, var det mest læste månedsblad med 1.050.000 læsere. Derefter fulgte det husstandsomdelte idenyt (950.000), de hjemløses avis Hus Forbi (604.000), DSB’s gratisblad Ud & Se (482.000), Illustreret Videnskab (383.000), FDM’s medlemsblad Motor (373.000) og Bo Bedre (332.000).

Lokal-tv og lokalradio

Kanal Hovedstaden samler en lang række af Københavns ikke-kommercielle lokale tv-stationer. I 2020 fik følgende otte tilladelse og tilskud til at sende i Københavns Kommune: TV Bella, 0 TV (Nærsyn Fjernsyn), KANAL 1, Christiania TV, TVMarineret, Københavnerliv, Vesterbro Lokal TV og CityTV Copenhagen. Der var 30 ikke-kommercielle lokalradioer, der fik sendetilladelse og tilskud i 2020.

Fagblade og nichemedier

De fleste forenings- og organisationsblade, der udgives i Københavns Kommune, har lange historiske rødder. Samtidig var de blandt de få, der oplevede fremgang i årene 2010‑18. Ingeniøren var i 2019 (1. halvår) det mest læste med 182.000 læsere, efterfulgt af Folkeskolen (166.000), Magasinet Jæger (139.000) og Djøfbladet (100.000).

Mandag Morgen blev stiftet i 1989 af Erik Rasmussen som et nyt nichemedie med fokus på politik og økonomi. I 2000 blev netavisen Altinget stiftet af Rasmus Nielsen, der de kommende år opbyggede en række nichesites, der dækkede forskellige politikområder. I 2016 overtog Altinget også Mandag Morgen med såvel ugebrev som tænketank. Altinget havde i begyndelsen af 2020 i alt 22 nicheportaler og omkring 100 medarbejdere. Siden 2016 har Altinget haft domicil i Ny Kongensgade bag Christiansborg.

Tv-stationen dk4 ejes af Stig Holbøll Hasner. Den gik i luften d. 1. december 1994 og har sendt i døgndrift lige siden. Kanalen sender nicheprogrammer om bl.a. historie, arkæologi og livsstil samt dansktop og slagermusik.

I 2010 var FinansWatch det første nichemedie fra Watch Medier, som i 2020 omfatter i alt 12 erhvervsorienterede netmedier og har hovedredaktion i St. Regnegade. Fra 2014 blev mængden af nichemedier forøget med Heartbeats, som både er en 24-timers digital radio og et netmedie om kultur. Netmediet Føljeton opstod i 2015, og i 2016 fulgte Zetland og POV International efter.

Politiske fløjmedier

Berlinmurens fald i 1989 gav dønninger helt ind i Dronningens Tværgade, hvor Danmarks sidste partiavis, Land og Folk, året efter led bladdøden. Den var en videreførelse af det illegale kommunistiske månedsblad fra 1941 med samme navn.

Minavisen, senere Socialistisk Dagblad, var med domicil i Ryesgade knyttet til partiet SF i årene 1970‑82, hvorpå det bredere venstrefløjsdagblad Arbejderen opstod i 1982 og lukkede sin printudgave i 2019, men fortsatte som netavis. Netmediet Modkraft fra mediebureauet Monsun på Nørrebrogade levede 2000‑17.

Mens det historisk har været den politiske venstrefløj, der har skabt egne medier, opstod der med muligheden for netmedier også en række højreorienterede eller liberalistiske medier. De har typisk ikke nogen fysisk adresse.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Medier