Som en af landets ti mindste kommuner har Vallensbæk ikke haft størrelsen til at have egne trykte medier. Til gengæld kommer der hver uge to konkurrerende ugeaviser i alle husstandes brevkasser: Sydkysten Nord, som vallensbækkerne deler med naboerne i Ishøj Kommune, og Folkebladet, som også udkommer i Glostrup og Brøndby Kommuner.

Sydkysten med redaktion i Greve udgives af Sjællandske Medier i et oplag på 18.754 (2017/18). Bag Folkebladet står Dansk AvisTryk, der leverer 31.316 (2016/17) eksemplarer. Folkebladets redaktion ligger i Glostrup.

Kommunen har siden 2014 ti gange om året udsendt et magasin på normalt 16 sider, Vallensbæk Nu, til alle husstande med oplysninger om aktiviteter, kommunens kurser, service og foreninger.

De regionale medier TV 2 Lorry og DR P4 København dækker Vallensbæk Kommune fra hovedredaktionerne hhv. på Frederiksberg og i København.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Vallensbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Medier