Mejlen, Aarhus

Som den første bygning med facade mod strædet blev asylet, dengang med navnet Børnely opført i 1883, og kom til at give navn til gaden, dengang Asylgade. Asylbygningen stikker frem i gadebilledet, facadeflugten er senere trukket tilbage på gadens andre bygninger Asylet blev bygget af Sct. Stefansforeningen i Aarhus, der var en søsterforening til Den danske Diakonissestiftelse på Frederiksberg.

Børneasylet, datidens navn for en børnehave, fik hurtigt fra starten en belægning på 100 børn. Børnely var samtidig hjemstedet for meget andet end asylarbejdet. Her blev afholdt børnegudstjenester, Blå Korsmøder og Ydre Missionsmøder. Asylets leder, diakonissesøster Gerda boede her i 57 år. Aarhus Kommune overtog bygningen i 1950erne og indrettede bygningen til ungdomsklub med navnet Mejlen. På det seneste har bygningen været lejet ud til Røde Kors.

Asylbygningen er bygget i samtidens foretrukne historicistiske stil med referencer til såvel gotik som renæssance. Samtidig er det tydeligt, at Diakonissestiftelsen på Frederiksberg, der er opført 7 år tidligere, har været et forbillede. Kampanilen, hvor der tidligere har hængt en klokke, over indgangsdøren mod gaden og de mere eller mindre spidsbuede vinduer med de diagonale sprosser er imidlertid ikke hentet fra Diakonissestiftelsen, men er et selvstændigt arkitektonisk træk ved bygningen.

Asylbygningen er beliggende i Aarhus Midtby. Hans Hartvig Seedorffs Stræde er som navnet antyder en smal gade, der i tidens løb er blevet bebygget med kontor- og beboelsesejendomme i 4-5 etagers højde. Strædet er gennemkørsel for et stort antal bybusser. Asylbygningen ligger som et levn fra en anden tid, men korresponderer fint med bindingsværkslængen til den fredede Købmand Herskinds Gård, Frederiksgade 79.

Asylbygningen er tænkt fritliggende med facadeudtryk til tre sider. Bygningen grundplan sløres af de kraftigt markerede gavlpartier, her ses en gavl mod gaden, to gavlpartier mod vest og yderligere to gavlpartier i forskudt plan mod øst. Set udefra fremtræder bygning med stor originalitet med en høj bearbejdningsgrad i murværk, støbte detaljer og oprindelige vinduer og døre. På bygningens bagside se en cementpudset flade, som er spor efter en tidligere retiradebygning. Den kampanilelignende markering af indgangspartiet, lignende kampaniler er almindelige i Sydfrankrig.

Som i andre af de tidlige asyler er det vigtigste i planen det store hovedrum – salen. Hertil knytter der sig i dag yderligere et værelse. Salen er udstyret med en mindre sceneopbygning, gesimsen indikerer, at denne tidligere måske har været et værelse for sig. I stueetagen er der hulkehlgesims i hovedrummene.

Bygningen har tre indgangsdøre. Hovedindgang, køkkenindgang og indgang ved hovedtrappen. Den oprindelige hovedindgang er ikke i brug. Indvendigt er bygningen præget af mange års solid institutionsmæssig vedligeholdelse. Væggene er plastikbehandlede, døre, gerichter og lignende er oprindelige og er oliemalede. Bygningen har oprindeligt haft tre skortene. Skorstenspiberne er i dag nedtaget til under rygningen, medens resten stadig findes. Skorstenene har været grupperet med fire løb i én bred pibe og to i hver af de andre. Skorstenspiberne har, som det var typisk for husets stil, stået tværstiller på tagrygningerne og har virket som markante arkitektoniske elementer.

Videre læsning

Læs videre om

• Astrup Præstegård, Solbjerg
• Moesgård, Mårslet
• Studsgade 33, Aarhus

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen